Nanna Kaalund: Regeringen har misforstået, hvad en dansk kandidatuddannelse er

03.10.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

”Regeringens uddannelsesudspil efterligner en engelsk model, som har sine klare mangler. Udover at modellen ikke vil gøre noget ved unges mistrivsel, burde manglen på tid til at etablere kontakter til erhvervslivet og tid til at udvikle de kompetencer, som erhvervslivet eftersøger, være en central bekymring.”

Kommentar af Nanna Katrine Lüders Kaalund, Postdoc, Aarhus Universitet

At blive kandidat på ét år i stedet for to kunne umiddelbart lyde som et godt tilbud. Det kunne sætte fart på ens uddannelse og kickstarte ens karriere. Hvorfor er det så, at regeringens udspil til en uddannelsesreform, der lover netop dette, er blevet mødt med så stærk kritik fra universiteterne og de studerende? Det store problem er, at regeringen har misforstået, hvad en dansk kandidatuddannelse er, og hvad den ikke er.

Hvis man vælger at læse på universitetet, vil en uddannelse for de flestes vedkomne bestå af en treårig bachelor efterfulgt af en toårig kandidat. I dag består en bachelor af 180 ECTS og en kandidat af 120 ECTS. ECTS står for European Credit Transfer System, og er et fælles europæisk pointsystem der bruges til at kvantificere arbejdsbyrden af enkelte fag og uddannelser som helhed. Et fuldtidsstudie består af 60 ECTS per akademisk år. Regeringen vil have, at omtrent halvdelen af alle kandidatuddannelser skal bestå af 75 ECTS der tages over et år.

 

Hvis de studerendes trivsel er en vigtig faktor i spørgsmålet om, hvorfor der ændres, kan jeg ikke se, hvordan emuleringen af MA-systemet er svaret
_______

 

Det er ganske rigtigt, når Mette Frederiksen pointerer, at andre lande har kortere, fireårige universitetsuddannelser. For eksempel består overbygningen i England af en etårig Masters Degree (MA), og England har mange universiteter med uddannelser i verdensklasse. Det er er ikke en naturlov, at en universitetsuddannelse skal tage hverken fire eller fem år, men hvis man vælger at ændre strukturen radikalt, er det vigtigt at spørge: hvorfor ændrer vi; hvad vindes ved en forandring; og hvad tabes? En MA er nemlig ikke det sammen som en kandidat.

Jeg har selv studeret og arbejdet på universiteter i England, og jeg har mødt mange dedikerede, dygtige, og enormt overarbejdede MA-studerende. Hvor et fuldtidsstudie som nævnt består af 60 ECTS per akademisk år, er en Engelsk MA typisk 90 ECTS der tages over to semestre plus tid til specialeskrivning. Hvis de studerendes trivsel er en vigtig faktor i spørgsmålet om, hvorfor der ændres, kan jeg ikke se, hvordan emuleringen af MA-systemet er svaret.

Selv hvis man ser bort fra trivsel, burde manglen på tid til at etablere kontakter til erhvervslivet og tid til at udvikle de kompetencer, som erhvervslivet eftersøger, være en central bekymring. Hvis man kun har ét år til at færdiggøre en kandidat, inklusive et speciale, burde det være klart, at der ikke vil være megen tid til studierelevant arbejde, praktik, eller udenlandsophold. Vi kan igen kaste blikket mod England, hvor der længe har været problemer med, at nyuddannede bliver nødsaget til at søge (ofte ubetalte) praktikpladser efter de har fået deres diplomer, for at kunne få de kontakter og kompetencer som mange danske studerende har tid og mulighed for at få under deres studier.

Nok skriver regeringen, at de kortere kandidatuddannelser skal have mere direkte kontakt til erhvervslivet indbygget i studieordningerne, men det er uklart hvordan dette skal kunne lade sige gøre når de studerende allerede skal igennem et sammenpresset pensum på kortere tid – uden at gøre seriøst køb på, hvor meget de studerende kan nå at lære. Regeringens udspil er ikke nemlig ikke indføre et engelsk MA-system som standard, men de vil i stedet skabe et a- og b-hold. Halvdelen får mere tid til at uddanne sig, med alt hvad det indebærer af udlandsophold, praktik, studierelevant arbejde, og mulighed for fordybelse. Andre? Ja, det får de ikke lov til. ■

 

Hvis man kun har ét år til at færdiggøre en kandidat, inklusive et speciale, burde det være klart, at der ikke vil være megen tid til studierelevant arbejde, praktik, eller udenlandsophold
_______

 

Nanna Katrine Lüders Kaalund (f. 1987) er postdoc ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik