Roger Buch: Afstemningen om forsvarsforbeholdet var et demokratisk nederlag

02.06.2022

”Ethvert parti, som har brugt 500.000 kr. mere på folkeafstemningen, har 500.000 kr. mindre til folketingsvalget. Penge investeret i et folketingsvalg giver afkast, mens penge brugt på en folkeafstemning kun er en udgift. Denne logik får talen om en historisk vigtig afstemning og Danmarks europæiske engagement til at lyde hul. De historiske vingesus kunne ikke ses i partiernes valgkamp.”

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Roger Buch, valgforsker

DET ER ET demokratisk nederlag, at kun 66 pct. af de stemmeberettigede deltog ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Den næstlaveste valgdeltagelse nogensinde ved en folkeafstemning om EU. Afstemningen skete på baggrund af en historisk europæisk krig, en negativ sikkerheds- og forsvarspolitisk vending på niveau med den positive vending ved Murens fald og Sovjetunionens opløsning, et NATO i indirekte krig med Rusland og med hundredvis af danske soldater udstationeret i Estland tæt på grænsen til Rusland. På denne baggrund er valgdeltagelsen en stor demokratisk skuffelse.

Men den lave valgdeltagelse var ikke en overraskelse. Valgkampen har mange steder i landet været ikkeeksisterende. Enhver kan sammenligne med kommunalvalget i november og konstaterer, at valgplakaterne, valgannoncerne i aviserne og på nettet og vælgermøderne var minimale. Jeg oplevede selv et slående eksempel 10 dage før afstemningen, da jeg kørte ind i Aarhus på vej til et valgarrangement. På Randersvej hang to plakater om afstemningen fulgt af 10 for ”Flying Superkids” og én for et kræmmermarked. Ved kommunalvalget i november var alle lygtepæle plastret til med valgplakater.

 

Mange vælgere har set det klare resultat i horisonten og er derfor blevet hjemme: Hvorfor tage hen og stemme, når kampen er vundet? Eller: Hvorfor bruge tid på at stemme, når slaget er tabt?
_______

 

Årsagen til den matte valgkamp kan være en strategisk overvejelse hos især ja-partierne, som ikke har ønsket at dominere de få nej-partier og ikke har villet fremstå som en elite, der tromler en skeptisk befolkning. Den tamme valgkamp kan være et bevidst strategisk valg.

Men den har også været påvirket af det klare ja-flertal, som har været i meningsmålingerne siden valgkampens start, og som er vokset støt. Mange vælgere har set det klare resultat i horisonten og er derfor blevet hjemme: Hvorfor tage hen og stemme, når kampen er vundet? Eller: Hvorfor bruge tid på at stemme, når slaget er tabt? Effekten har dog især været indirekte, fordi meningsmålingerne har gjort både ja-partier og nej-partier tilbageholdende med at bruge penge og energi på valgkampen. Hvorfor bruge flere penge på en allerede vundet eller tabt valgkamp?

DÉT RÆSONNEMENT BLEV styrket af en fjerde forklaring på den lave deltagelse: Folketingsvalget, som skal komme inden for de næste 12 måneder. Ethvert parti, som har brugt 500.000 kr. mere på folkeafstemningen, har 500.000 kr. mindre til folketingsvalget. Det er en forståelig og rationel logik, især fordi partierne får omkring 80 pct. af deres økonomi fra den offentlige partistøtte, som udløser knap 35 kr. pr. stemme pr. år. Penge investeret i et folketingsvalg giver altså afkast, mens penge på en folkeafstemning kun er en udgift. Omvendt får denne logik talen om en historisk vigtig afstemning og Danmarks europæiske engagement til at lyde hul. Der har ikke været meget partiengagement i det europæiske engagement. De historiske vingesus kunne ikke ses i partiernes valgkamp.

Den potentielt verdenshistoriske baggrund gled også lynhurtigt i baggrunden i mediedækningen på valgaftenen, som i stedet var præget af spørgsmål som, ”Hvorfor er Kristian Thulesen Dahl ikke på Christiansborg på valgaftenen?”, ”Hvorfor er Inger Støjberg på Christiansborg, når hun har mistet sin plads i Folketinget på grund af dommen i Rigsretten?”, ”Hvem var resultatet en sejr eller nederlag for, og hvad betyder det for parti X,Y og Z ved det kommende folketingsvalg?” og ”Hvad med minkkommissionen?”

Hvis ikke ja-partierne vandt valget, hvem gjorde så? Det massive og historisk store ja må i virkeligheden ene og alene tilskrives Ruslands angreb på Ukraine. Tre måneders krig. 6 mio. flygtninge. Titusindvis af døde. Byer bombet til ruiner. Sanktioner og våbenleverancer. Så sent som på selve valgdagen lukkede det russiske gasselskab Gazprom for gassen til den danske energiproducent Ørsted. Kogt helt ind til essensen er den russiske præsident Putin den direkte årsag til det store ja, det nationale kompromis om forsvarsbudgettet, oprustningen i de vestlige lande og styrkelse af sammenholdet i NATO og EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Tillykke med resultatet, Putin. ■
 

Den potentielt verdenshistoriske baggrund gled også lynhurtigt i baggrunden i mediedækningen på valgaftenen, som i stedet var præget af spørgsmål som, ”Hvorfor er Kristian Thulesen Dahl ikke på Christiansborg på valgaftenen?”
_______

 

Roger Buch er ph.d. i statskundskab og arbejder som valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Afstemning om Danmarks forsvarsforbehold i EU 1. juni 2022. Her i Tarm. [FOTO: Johan Gadegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix]