Sanne Gottlieb: Kære politikere! STOP det idealistiske pladder om at få sygeplejersker til at arbejde fuldtid. Det kommer ikke til at ske. Ingen vil faget, så længe lønnen ikke afspejler de faktiske forhold

24.10.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister


Jeg er snart færdiguddannet sygeplejerske. Og jeg ved allerede nu, at jeg ikke skal ud at arbejde fast nogen af de steder, jeg har været vikar


Kommentar af Sanne Gottlieb, forfatter, radiovært og sygeplejerskestuderende

Jeg er snart færdiguddannet sygeplejerske. Og jeg ved nu at jeg ikke skal ud og arbejde fast på nogen af de medicinske afdelinger jeg allerede er vikar på, for så knækker jeg. Det er allerede begyndt.

Forestil dig, at du har ansvaret for, om patienten overlever. At du utilsigtet kan være medvirkende til et menneskes død, for at sige det som det er. For tro mig – det sker. Hver dag. Mange steder. Folk dør faktisk. Småhændelser kan have fatale konsekvenser, når der ikke er tid nok til at opdage dem.

Men hvordan kan man have tid nok, når man ikke kan være alle steder på en gang, og når man ikke er nok personale? Når man kun er en eller to sygeplejersker, en SOSU-assistent og en sygeplejerskestuderende på vagten. Eller færre?

Når du skal i medicinrummet i 30-60 minutter og blande medicinen til dine patienter – alene – uden forstyrrelser, fordi der ikke må ske fejl i denne proces, for så kan du potentielt give den forkerte type eller dosis, og det kan være farligt. Dødeligt.

Når du står med fru Larsen, der hænger i en lift i loftet, fordi hun er for tung til, at du kan løfte hende over i en bækkenstol alene – og stue 2 ringer, fordi et kateter er faldet ud, eller patienten på stue 13 er blevet dårlig ude på toilettet. Og du SKAL reagere på klokken – du VIL gerne, men samtidig hænger fru Larsen under loftet, hvor liften gnaver i den bare hud. Du kan ikke forlade hende. Du kan heller ikke gå fra patienten, når du anlægger et drop, tager en blodprøve eller giver medicin. Heller ikke midt i at skifte en ble, der er fyldt til randen med fæces – og som derfor lækker – mens patienten der ikke kan sidde selv, skal vaskes her og nu. Hvis patienten er svækket eller stor af statur, skal der fire hænder til at holde vedkommende.

Dette er ganske almindelige scenarier på mange afsnit på danske hospitaler, og jeg kunne diske op med flere, der hører til proceduren ved en helt normal vagt. Det vil jeg spare dig for.

 

Reglen om otte timers lovpligtig hvile gælder ikke for sygeplejersker
_______

 

Men jeg vil fortælle dig, at det ikke er muligt at nå det hele. Du navigerer konstant i uforudsete situationer, nogle gange akutte og livstruende, og du skal prioritere dem undervejs. Samtidig skal du huske at skrive notater ind om alt, hvad du gør. Mindst to gange på en vagt. Flere, hvis en patient skal have taget blodtryk, puls og andre værdier ofte. Og pludselig kommer der tre akutte indlæggelser oven i, som du skal tage imod.

Når du har fri, har du gået mellem seks og ti kilometer – det viser skridttælleren på din telefon. Du nåede måske en hurtig ostemad, men glemte næsten at drikke, mens du løb ned ad gangene, på de 8, 12 eller 16 timer din vagt varede. Måske du var på aftenvagt dagen forinden, der sluttede kl 23.00. Du sov klokken 00.30, for så at skulle være på hospitalet klokken 06.45, så du kan nå at være omklædt klokken 7.00.

Reglen om otte timers lovpligtig hvile gælder ikke for sygeplejersker.

Når sygeplejersker vælger at arbejde deltid på papiret, gør de det, fordi de ved, at de alligevel risikerer at blive bedt om at arbejde mere end nær det dobbelte. I skiftende vagter, de ikke selv bestemmer, og hvor det er ildeset at sige nej. Dag, aften, aften, nat, dag, nat, aften. BUM. Så har du fri i to dage. Hurra. Flot. Man ligger i sin seng for at restituere, fordi man fysisk er banket i bund.

Kære politikere! – STOP det idealistiske pladder om at få sygeplejersker til at arbejde fuldtid. Det kommer ikke til at ske.

Vi er ikke et korps af blåøjede naivister.

Ingen vil faget, så længe lønnen ikke afspejler de faktiske forhold og det ansvar, der hviler på en sygeplejerske. Problemet med manglende hænder vil ikke blive løst.

Hvis vi, der ser virkeligheden, ikke råber højt om den, sker der aldrig en ændring.

At være sygeplejerske ER faktisk et rigtigt arbejde. Det er et fag, hvor vi skal kunne forstå anatomi, farmakologi, sygdomslære, kommunikation og teknisk snilde for at kunne bruge instrumenterne. Vi skal kunne forudsige og vurdere kritiske forløb – og forhindre dem. Uden den rette pleje koster det liv. Hos mange er dét ikke sivet ind – endnu.

Vi går ikke på arbejde for skiftende regeringer, der har vendt det døve øre til i årevis. Vi gør det for os selv og vores patienter.

Jeg er ked af at jeg allerede nu kan mærke, at jeg ikke vil kunne holde til det, når jeg er færdiguddannet. Det var ikke sådan, det skulle være. ■

 

Vi går ikke på arbejde for skiftende regeringer, der har vendt det døve øre til i årevis. Vi gør det for os selv og vores patienter
_______

 

Sanne Gottlieb (f.1968) er forfatter, radiovært og sygeplejerskestuderende.

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik