Søren Bjørn-Hansen om Lynetteholmen: Der er noget faktaresistent og magtfuldkomment over den måde projektet folder sig ud på

25.01.2022

Beslutningsrækken omkring Lynetteholmen virker på mange måder vidensfattig, stædig og grænsende til det udemokratiske. Og når ministeren tilmed nægter at svare på pressens kritiske spørgsmål til projektet, har vi i mine øjne et alvorligt problem.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Søren Bjørn-Hansen

Da Transportminister Benny Engelbrecht i sidste uge tog det famøse “første spadestik” til den omstridte Lynetteholm, svarede han det indledende spørgsmål fra BT’s udsendte journalist med denne besynderlig udmelding:

“Det er jo rigtig fantastisk, at vi kan komme i gang med at få klimasikret København. Og dermed også påvise, at det her jo er et anlæg, der hviler økonomisk i sig selv.”

Herefter afviste ministeren journalistens efterfølgende mange spørgsmål, fordi BT ifølge ministeren, ikke “har accepteret, at Lynetteholmen hviler i sig selv økonomisk” – en vending han gentager igen og igen.

Hele optrinet vidner om en nærmest Donald Trumpsk fortolkning af virkeligheden. Jeg kommer til at tænke på de berømte, japanske Tre Vise Aber, der holder sig for henholdsvis øre, mund og øjne. I Benny Engelbrechts tilfælde har den ene abe så fjernet hænderne fra munden og i stedet grebet en mikrofon.

Der er noget faktaresistent og magtfuldkomment over den måde hele projektet folder sig ud på. Bare det, at man tager første spadestik før undersøgelsen af, hvordan øen vil påvirke Øresund overhovedet er tilendebragt, er besynderligt – noget partier i Sverige da også har udtrykt undring over.

Et klimaprojekt uden positiv klimaeffekt
Lynetteholmen bliver igen og igen præsenteret af regeringen og Benny Engelbrecht som et vigtigt klimaprojekt.

Den kunstige ø Lynetteholmen er projekteret til at være færdig i 2070 – hvis alt går efter planen. Øen skal bl.a. finansieres af afgifter til bortskafning af jord – og salg af byggegrunde på de mange kunstige kvadratmetre.

Men hvordan harmonerer den plan med den samme regerings egen klimalov, og dens løfter om CO2-neutralitet i 2050? Byggesektoren står for over 30 pct. af de samlede CO2-udledninger. Hvis de udledninger skal ned, må mængden af byggeri vel også reduceres. Det er eksperterne enige om. Og dermed bør mængden af jord, der kan tilføres projektet også falde – og dermed er der allerede bragt usikkerhed om finansieringen. En usikkerhed ministeren ellers afviser som værende umulig.

Det virker som om, regeringen har så stærkt et ønske om at bygge den kunstige ø, at de har lukket øjne og ører for al kritik – og så bagefter har påklistret både en klimasikring og en økonomi.

Faktisk er skråsikkerheden blevet så udtalt, at regeringen også helt ekstraordinært har fjernet muligheden for at klage over Lynetteholmen. Magtfuldkommenheden i at afvise selv muligheden for at klage, virker næsten dumstædigt.

Men det mest besynderlige er næsten, at man har fjernet muligheden for at klage med henvisning til, at klager ville forhale den vigtige klimasikring, som Lynetteholmen kommer til at udgøre.

 

Når ministeren kalder Lynetteholmen et projekt, der klimasikrer København, vil jeg gå så vidt som at kalde det greenwashing
_______

 

Klimasikringen starter først i 2070
Problemet er bare, at klimasikringen er en underlig eftertanke i projektet. For når Benny Engelbrecht hylder Lynetteholmen som en klimasejr, er det altså en sandhed med modifikationer. En påstand, der da også er blevet mødt med kritik fra flere kanter.

Alene etableringen af den kunstige ø betyder en udledning af 350.000 tons CO2 – 0,5 pct. af Danmarks årlige udledninger. Dertil kommer enorme mængder CO2 fra anlæggelsen af infrastruktur, metro, bygninger osv.

Bæredygtigt byggeri er utroligt populært lige nu. Men det handler om at opgradere eksisterende byggeri, genbruge byggematerialer og reducere unødvendige CO2-udledende poster – som fx beton. Lynetteholmen som anlægsprojekt kan næsten ikke komme ideen fjernere.

Dertil kommer hele ideen om Lynetteholmen som klimasikring af vores hovedstad. Den fortælling gentager regeringen og ministeren igen og igen.

Men faktum er, at en sådan sikring mod stormflod kræver nogle enorme dokporte, der slet ikke er en del af det nuværende projekt – hverken anlægsmæssigt eller økonomisk.

I Trafikstyrelsens rapport “Miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm, samt temarapport for uddybning af sejlrende og klapning” står der på side 11 sådan her:

“Der er valgt en udformning af Lynetteholm, så der på sigt kan etableres en dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn i Kronløbet, der kan lukkes i forbindelse med stormflod. Hvis der er en yderligere åbning, f.eks. hvor Lynetteløbet er i dag, skal der etableres en ekstra dokport med en størrelse, der muliggør ud og indsejling af sejlskibe. Ud fra en såvel sikkerhedsmæssig som økonomisk betragtning har By & Havn fravalgt at gå videre med en løsning, der kræver etablering af to dokporte.”

Så når ministeren kalder Lynetteholmen et projekt, der klimasikrer København, vil jeg gå så vidt som at kalde det greenwashing.

Den kunstige ø står først færdig i 2070 – hvis alt går godt. Men til den tid er vandstandsstigninger og stormflod, ifølge eksperternes fremskrivninger, allerede et så enormt problem, at det virker helt bizart at man først der skal tage stilling til, om en dokport skal tilføjes.

Hvorfor er det, at Benny Engelbrecht, resten af regeringen og Københavns Kommune har så travlt med at få gennemført et gigantisk anlægsprojekt, på trods af tiltagende advarsler, folkemodstand og endda potentielt katastrofale miljømæssige konsekvenser?

Der mangler givetvis billige boliger i København. Men de sikres nok bedre ved at etablere dem et andet sted end i havet, hvor vandstanden kommer til at stige i nærmeste fremtid – måske på en bæredygtig måde, der ikke kræver flytningen af 80 millioner tons jord.

På samme måde er det uden tvivl vigtigt, at vi får klimasikret København – og de andre danske kystbyer – men så skulle man måske starte dér.

Beslutningsrækken omkring Lynetteholmen virker på mange måder vidensfattig, stædig og grænsende til det udemokratiske. Og når ministeren tilmed nægter at svare på pressens kritiske spørgsmål til projektet, har vi i mine øjne et alvorligt problem. ■

 

Hvorfor er det, at Benny Engelbrecht, resten af regeringen og Københavns Kommune har så travlt med at få gennemført et gigantisk anlægsprojekt, på trods af tiltagende advarsler, folkemodstand og endda potentielt katastrofale miljømæssige konsekvenser?
_______

 

Søren Bjørn-Hansen (f. 1979) er medstifter af Klimajournalisterne.dk og tidligere Videnskabsredaktør i Danmarks Radio. Søren har dækket klima og miljø siden 2005, som skrivende journalist, som radiovært og til TV. Han er født og opvokset i Vendsyssel. ILLUSTRATION: Første spadestik til anlæggelsen af den kunstige Lynetteholmen tages af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, transportminister Benny Engelbrecht og administrerende direktør i By & Havn Anne Skovbro. [FOTO: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix]