Stine Bosse om Minkproblemet: Det vil ikke gå væk

03.07.2022

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Det er for usselt, når statsministeren foreslår en ny lov for at undgå en ny skandale. I stedet skal regeringerne bare lære at holde den lov og den Grundlov, vi allerede har.

Kommentar af Stine Bosse

Der er det med politiske dårligdomme, de går ikke væk. Irak-krigen slipper ikke Anders Fogh. Heller ikke selvom Venstres daværende formand
Lars Løkke Rasmussen sikrede sig at Irakkommissionen, nedsat af Helle Thornings regering, aldrig kunne levere sin rapport. Kommissionen blev nedlagt. Det slipper ikke ham, og slet ikke nu. Han er meget tavs.

Og Støjbergs dom fra Rigsretten vil muligvis gå i glemmebogen i dele af hendes bagland, men ingen minkavler med respekt for sig selv, kan forlange at Mette Frederiksen skal gå af, mens Støjberg fremmes som den store heltinde. Dertil ligner deres forseelser for meget hinanden – også selvom Støjberg havde forsæt til at bryde loven.

Og så venter vi stadig på en domsafsigelse i sagen om ulovlig omgang med skatteyderfinansierede EU-midler – idet endnu en partileder, Morten Messerschmidt, der formentlig ikke har haft orden i penalhuset. Ikke en konstitutionel krise, men dog en anklage om kriminalitet.

Det er ikke et skønmaleri, der tegner sig af dansk politik, siden Anders Fogh i 00erne opfandt en form for “enevælde”. Det skete i alle de år, hvor Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen bare lagde stemmer til alt, hvad “far” bad om imod at få substantielle og omkalfatrende stramninger på udlændingelove. De Konservative logrede med i regeringen – indimellem med små glimt af selvstændig tænkning, men mest rettede man bare ind. Mette Frederiksen har på lange stræk ført en tilsvarende planlagt og detaljeret kommunikeret strategi, hvor lycrabeklædte macho-løbeture er skiftet ud med makrel og vinduespudsning.

Nu blev det Mette Frederiksens tur til at træde grundigt ved siden af. Hendes svigt er betydeligt, men hendes navigationsevne overstiger med mange alen hendes nærmeste konkurrenter.

Enhedslisten har hele tiden ville af med mink, så de freder hende. SF gør hvad “mor” siger, bare det er rødt det meste. Det valg, hun simpelthen på grund af sommerferien ikke ville udskrive nu, kan det Radikale Venstre – nu støtteparti, snart kommende regeringsparti (spår jeg) – så tage æren for. Ikke så dårligt kørt af de fire formænd for partierne til venstre. Alt dette lader sig selvfølgelig kun gøre fordi alt til højre for midten er i opløsning, under etablering og/eller befinder sig i ulmende identitetskriser.

 

SF gør hvad “mor” siger, bare det er rødt det meste. Det valg, hun simpelthen på grund af sommerferien ikke ville udskrive nu, kan det Radikale Venstre – nu støtteparti, snart kommende regeringsparti (spår jeg) – så tage æren for
_______

 

Hvad bliver så ofret i alt dette her? Det første svar er: En advokatundersøgelse af statsministerens ageren i de hektiske timer. Men måske er der en række topembedsmænd, der må lægge ryg til som levende eksempler. For at understrege, at de SKAL vogte magtens tredeling og blokere – ikke facilitere – lovbrud?.

For det er dét, teamet bag disse fatale beslutninger forbrød sig imod. Og det er ikke småting i et demokrati.

Derfor er det for usselt når statministeren foreslår en lov, der skal sikre os imod gentagelse. For ryger det helt af sporet, som vi netop så under Minksagen, så forbryder en “enevældig” regering sig jo allerede imod både lov óg grundlov. Vores rammer er gode og stærke. Lov og grundlov skal bare følges – ikke suppleres.

Derfor er det svage punkt i dette forløb, med hensyn til retsstat og demokrati, at vi ikke får prøvet lovligheden af statsministerens adfærd. Men her er hun som skrevet ovenfor ikke alene.

Sagen vil dog – uanset valgets udfald –klæbe til hende og hendes parti i mange år frem. Den vil desværre også betyde at begge de to historiske set regeringsbærende partier – V og S – og deres støtter, ikke har så meget at lade hinanden høre. Det er den egentlige katastrofe.

End ikke De Radikales lille fiffige sommerundskyldning, vil reelt holde. Rigtig r.. i bukserne havde kun det støtteparti, der uden skelen til magtpositionerne havde kræve en advokatundersøgelse, som den der blev krævet i forhold til Støjberg – og så efterfølgende, når resultatet forelå, havde overladt konklusionen til vælgerne.

Det er mange år siden, at vi som vælgere mistede vores uskyldige illusioner. Desværre er der i vores tid alt for mange tegn på at demokratiets krise kan blive endnu større. De seneste måneders udvikling i Danmark er blot endnu et bevis. ■

 

End ikke De Radikales lille fiffige sommerundskyldning, vil reelt holde. Rigtig r.. i bukserne havde kun det støtteparti, der uden skelen til magtpositionerne havde kræve en advokatundersøgelse
_______

 

ILLUSTRATION: Statsministeren under fredagens pressemøde [FOTO: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)]