Uffe Gardel følger udviklingen i Ukraine, dag 9: Det russiske styre frygter stadig sin befolkning

05.03.2022

I et lidt længere perspektiv er der noget godt at sige om nedlukningerne af medier i Rusland: De viser, at det russiske styre faktisk stadig frygter sin befolkning. Styret er bange for, at folk ville reagere, hvis de fik at vide, hvad der foregår i Ukraine. Og de vil få det at vide før eller siden.

Analyse af Uffe Gardel

Kreml gør sig i disse dage virkelig store anstrengelser for at undgå, at russerne får sandheden om krigen at vide. Fredag blev det gjort ulovligt at sprede falske oplysninger om den russiske hær, og strafferammen er 15 års fængsel, hvis oplysningerne har alvorlige konsekvenser for hæren. Allerede ved krigens begyndelse blev det gjort ulovligt for medier at kalde krigen for en krig. Den skal i stedet betegnes som en ”militær operation”, ligesom de heller ikke må bruge andet end officielt materiale til at dække krigen med. Og nu retter man så truslen om straf mod den enkelte borger.

Fredag gjorde Rusland det også strafbart med op til tre års fængsel at tale for at indføre sanktioner mod Rusland.

Samtidig har mediemyndigheden Roskomnadsor lukket helt for russernes adgang til en række nyhedssites: Et af dem er britiske BBC, der ikke længere er tilgængelig fra Rusland, og det samme gælder Facebook og Twitter – som man allerede havde generet ved at nedprioritere det i trafikstrømmen, så sitet indlæstes meget langsomt. Også Deutsche Welle og det russisksprogede, lettiske site Meduza er nu blokeret, og det samme gælder Radio Free Europe/Radio Libertys site. Man kan selvfølgelig omgå spærringen ved at bruge et VPN-program, men de er i sig selv ulovlige at bruge i Rusland. Det er lige pludselig blevet meget svært for russere at finde pålidelig information om, hvad der foregår i Ukraine. Vil man som russer se billeder af ødelagte byer og brændte kampvogne, er man i dag reelt henvist til at benytte særlige apps som Telegram.

 

Den amerikanske FN-ambassadør sagde senere fredag i FN’s Sikkerhedsråd, at ”verden med nød og næppe undgik en nuklear katastrofe” i Saporisjsjia
_______

 

Den nye lovgivning har omgående fået virkning: BBC har straks besluttet at lukke sin redaktion i Rusland og trække sine folk hjem. Loven vil simpelt hen gøre det kriminelt for journalisterne at passe deres arbejde, forklarede BBC’s generaldirektør Tim Davie. CNN gør det samme og ligeså det canadiske CBC.

Et par russiske, uafhængige og oppositionelle medier har valgt at kunne leve videre ved simpelthen at holde op med at dække krigen: Det gælder erhvervssitet The Bell og avisen Novaja Gaseta.

I et lidt længere perspektiv er der noget godt at sige om nedlukningerne: De viser, at det russiske styre faktisk stadig frygter sin befolkning. Styret er bange for, at folk ville reagere, hvis de fik at vide, hvad der foregår i Ukraine. Og de vil få det at vide før eller siden.

Af døgnets andre begivenheder hæfter jeg mig ved kampene omkring det store atomkraftværk ved Saporisjsjia. Lokalbefolkningen forsøgte først at holde russerne ude ved at danne et menneskeligt skjold, men de trængte igennem, der udbrød kampe, og en bygning på værket brød i brand. Selv om det ikke var en af reaktorbygningerne, var det alligevel en farlig situation. Der slap ikke radioaktivt materiale ud, men ”det var tæt på,” sagde Det Internationale Atomenergi-Agenturs generaldirektør til CNN.

Den amerikanske ambassade i Ukraine skrev på Twitter, at det russiske angreb var en krigsforbrydelse, men det amerikanske udenrigsministerium skyndte sig at trække i land og beordre andre amerikanske ambassader til ikke at re-tweete anklagen. Men den amerikanske FN-ambassadør sagde senere fredag i FN’s Sikkerhedsråd, at ”verden med nød og næppe undgik en nuklear katastrofe” i Saporisjsjia.

Tidligere har vi set kampe omkring Tjernobyl-kraftværket, som ud over den havarerede reaktor består af tre reaktorer under nedlukning, og der er tre yderligere atomkraftværker i Ukraine, nemlig i Khelmenytskyj og Rivne i det vestlige Ukraine, samt i Jusjnoukrainsk i den sydlige del af landet. Alle tre byer på områder som stadig er under regeringens kontrol. Det skal blive interessant at følge forløbet, når den russiske hær kommer så langt.

Og det kan tage noget tid, for den russiske hær har nu betydelige forsyningsproblemer. Nyhedsmediet Bellingcats chef, Christo Grozev, sagde fredag, at hærens forsyninger rækker til på søndag. Derefter skal man have nye ind, og det bliver ”et logistisk mareridt”.                        

Der er dog ikke så meget andet, Vesten kan og vil gøre ved konflikten end at sende våben og protestere – over angreb på atomkraftværker, og over bombardementer af boligområder og brug af klyngebomber. NATO gentog fredag, at man ikke vil oprette en no fly-zone over Ukraine; man vil ikke være part i konflikten. Det skal også blive interessant at se, om det politiske pres på NATO-landenes regeringer vil vokse, efterhånden som rædselsberetninger fra de ukrainske storbyer løber ind.

Fredagen, krigens niende dag, bød ikke på større ændringer af situationen, det vil sige langsom russisk fremrykning, men ingen nye storbyer blev erobret.

FN fortæller samtidig, at 1,2 millioner mennesker er flygtet ud af landet, siden krigen brød ud for godt en uge siden; halvdelen af dem er i Polen. Tallet omfatter ikke internt fordrevne, altså folk som er flygtet fra den ene del af Ukraine til den anden, og det reelle antal flygtninge er dermed større. FN venter, at fire millioner mennesker vil ende med at flygte ud af Ukraine på grund af krigen, hvilket vil gøre Ukraine til den største flygtningekatastrofe i Europa siden Anden Verdenskrig. ■

 

Der er ikke så meget andet, Vesten kan og vil gøre ved konflikten end at sende våben og protestere – over angreb på atomkraftværker, og over bombardementer af boligområder og brug af klyngebomber
_______

Apropos denne artikel:

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde