Dennis Kristensen: Tesla-konflikten er ikke bare en arbejdskamp, men en kulturkamp om den nordiske velfærdsmodel

12.12.2023


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Varslingen af en dansk sympatikonflikt mod Teslas aktiviteter i Danmark er ikke en dansk arbejdskamp, men derimod en udløber af en svensk konflikt, der indeholder alle de elementer, som skal til, for at man kunne tale om en egentlig kulturkamp. Vi, der er tilhængere af den nordiske velfærdsmodel, bør krydse fingre for, at Tesla taber denne kulturkamp og bøjer sig for vores valg af samfundsmodel.

Kommentar af Dennis Kristensen

Tesla versus svenske mekanikere er en kamp mellem en money talks-kultur og en solidaritetskultur, mellem ’enhver er sin egen lykkes smed’ og ’fællesskabet som forudsætning for den enkeltes frie udfoldelse’, og mellem elitens globaliserings-begejstring og almindelige menneskers fastholdelse af grundlæggende fælles ansvarlighed for, at ingen falder igennem sikkerhedsnettet.

Det er store ord, men det er det, der i bund og grund foregår, når fremadstormende virksomheder, der som Ryanair og Tesla bygger på den mest yderliggående liberalisme, støder sammen med den nordiske fagbevægelse. Når Ryanair- og Tesla-ideologien om de ukontrollerede markedskræfters frie spil og den enkeltes ret til at udfolde sig på bekostning af andre. Det er et sammenstød mellem diametralt modsatte verdensbilleder og derfor et sammenstød mellem to meget forskellige kulturer.

Sympatikonflikten er lige efter bogen. Vel at mærke den nordiske bog. Det er et af redskaberne i den værktøjskasse, arbejdsmarkedets parter har udviklet siden den begyndte at blive fyldt op efter det store kompromis ved Septemberforliget i 1899. Forliget afsluttede en meget lang og omfattende arbejdskamp og lagde sporene ud for de måder, det danske arbejdsmarkeds parter kan afgøre uenigheder om fremtidige løn og arbejdsforhold.

Med Septemberforliget tildelte arbejdsmarkedets parter sig selv en helt afgørende rolle i udformningen af det danske samfund. Det var her, forudsætningerne for en senere opbygning af det danske velfærdssamfund blev skabt. Uden fagbevægelsen som del af arbejderbevægelsen ville vi i dag ikke kunne tale om et velfærdssamfund for de mange men om et velstandssamfund for de få. Og denne udvikling foregik nogenlunde synkront i de øvrige nordiske lande.

Havde Tesla-kulturen med dens manglende respekt for fællesskab og kollektive løsninger havde vundet i 1899, havde vi aldrig opnået at skabe et samfund, hvor vi sammen tager ansvar for hinanden og ikke mindst for de svageste, mens vi samtidig spænder sikkerhedsnettet ud under de, hvis tilværelse slår knuder undervejs.

Det var den samfundskonstruktion, der var på spil, da Ryanair slog sig på den danske model i 2015 under forsøget på at etablere en overenskomstløs base i Københavns Lufthavn, og det er den samfundskonstruktion, den canadisk-amerikanske Tesla-ejer Elton Musk ikke anerkender, når han under ingen omstændigheder vil indgå kollektive aftaler med de ansatte på de svenske Tesla-værksteder.

For Musk er afvisningen af overenskomster uden tvivl først og fremmest et ideologisk spørgsmål. Den yderliggående liberalisme levner ikke plads til hverken fagforeninger eller velfærdssamfund efter nordisk model. Tværtimod.

 

Havde Tesla-kulturen med dens manglende respekt for fællesskab og kollektive løsninger havde vundet i 1899, havde vi aldrig opnået at skabe et samfund, hvor vi sammen tager ansvar for hinanden og ikke mindst for de svageste, mens vi samtidig spænder sikkerhedsnettet ud under de, hvis tilværelse slår knuder undervejs
_______

 

Ideologi og penge går hånd i hånd

Der er imidlertid også en forretningsmæssig vinkel på dét ikke at have fagforeninger med til at fastsætte løn og arbejdsvilkår gennem forhandlinger og om nødvendigt gennem formaliserede armlægninger.

Den økonomiske vinkel har Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen beskrevet ganske godt:

“Det er et godt spørgsmål, hvor længe Tesla kan køre strategien med ikke at have overenskomster […] han tror, at der skal meget til, for at Tesla indgår svensk overenskomst. Investorerne er især optagede af, om der kan komme overenskomster globalt, for det vil gøre indhug i Teslas indtjening. Og stopper Tesla denne her konflikt i Sverige ved at indgå overenskomst, så åbner man netop for det, og så risikerer situationen at blive endnu værre for dem.”

At diktere lønnen fremfor at aftale den med de ansattes fagforeninger øger indtjeningen. Der er med andre ord i Jacob Pedersens øjne for Elon Musk ikke alene ideologi, men også penge i at bekæmpe fagforeninger og den nordiske velfærdsmodel. Synspunktet er velkendt fra dele af det amerikanske arbejdsmarked, hvor såkaldte Unionbusters lever af juridisk og økonomisk at smadre fagforeninger, der står i vejen for pengestærke koncerner. USA har fra perioden med opbygning af fagforeninger en ubehagelig historie med både lovlig og ulovlig forfølgelse af fagforeningsagitatorer, retssager mod fagforeninger og afskedigelse af fagforeningsmedlemmer, som ligger milevidt fra de metoder danske arbejdsgivere tog i brug før, begge parter anerkendte hinanden med forliget i 1899.

Den svenske konflikt har bredt sig fra de oprindeligt ti Tesla-værksteder til en lang række områder, som Teslas elbiler har berøring med i Sverige. Og nu breder konflikten sig også til Danmark i form af en sympatikonflikt.

Sympatikonflikter indebærer, at opgaver, der stammer fra eller er bestemt for den arbejdsgiver, som er omfattet af hovedkonflikten, ikke må udføres af fagforeningens medlemmer.

Foreløbig er det 3F, der har varslet en dansk sympatikonflikt. Det indebærer, at Tesla ikke længere kan losse biler i danske havne og transportere dem derfra til Sverige, men sympatikonflikten kan ramme flere områder, hvis Dansk Metal eller andre involverede forbund går med.

De nordiske arbejdsmarkeder er hidtil som følge af både globaliseringen og åbningen af EU mod øst blevet udfordret af vandrende arbejdskraft, der naturligt søger mod jobs eller bedre løn, end de kan opnå i hjemlandet. Nu oplever vi så vandrende arbejdsgivere, der bevidst udfordrer vores arbejdsmarkedsmodel.

Det offentlige kan lære noget

Sympatikonflikter er en relativt normal foreteelse på det private arbejdsmarked i Danmark, hvorimod det er et stort set uanvendt konfliktvåben i den offentlige sektor.

FOA prøvede at introducere værktøjet til fagforeningerne for ansatte i kommunerne, da en uhellig alliance mellem Christiansborg og Kommunernes Landsforening i 2013 bøllebankede lærere og undervisere for at få fjernet den helt centrale del om arbejdstid fra deres overenskomster.

Desværre kom vi til at stå alene med forslaget, som vi så måtte erkende ikke ville have effekt, når de øvrige fagforeninger, der har medlemmer, som udførte opgaver, der hidhørte eller var bestemt for lærerernes og undervisernes institutioner, ikke ville være med.

Der er god grund til, at også fagforeninger i den offentlige sektor betragter sympatikonflikt som et redskab i værktøjskassen. Ikke mindst, hvis eller snarere når store udenlandske velfærds- og servicekoncerner med samme tænkning som Elon Musk i bagagen beslutter sig til for alvor at prøve at opdyrke et marked i den danske velfærd.

Vi, der er tilhængere af den nordiske velfærdsmodel, bør krydse fingre for, at Tesla taber denne kulturkamp og bøjer sig for vores valg af samfundsmodel, og vi bør samtidig rose 3F for at følge den svenske opfordring til at varsle sympatikonflikt.

 

At diktere lønnen fremfor at aftale den med de ansattes fagforeninger øger indtjeningen. Der er med andre ord i Jacob Pedersens øjne for Elon Musk ikke alene ideologi, men også penge i at bekæmpe fagforeninger og den nordiske velfærdsmodel
_______

 

Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA.

ILLUSTRATION: Hawthorne i Californien, 17. november 2023: CEO Elon Musk præsenterer den seneste Tesla-bil “Model Y” [FOTO: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix]