Jacob H. Simonsen: Lagring af CO2 kan blive et fremtidigt guldæg for Danmark

27.10.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

CO₂-fangst og negative emissioner er forudsætningen for fremtidig samfundsmæssig vækst. Uden fangst og negative emissioner vil den eneste vej til en reduktion på 110 pct. i 2050 være markant mindre aktivitet i alle sektorer. Altså en vej, der leder til kulde og mørke. 

Kommentar af Jacob H. Simonsen, direktør for Amager Ressourcecenter (ARC)

Debatten om CCS – carbon capture and storage, altså fangst, transport og lagring af CO₂ – bliver ofte reduceret til et for eller imod teknologien som et værktøj i den grønne omstilling.

Vi kan hurtigt blive enige om, at fangst og lagring af CO₂ ikke alene får os i mål med den grønne omstilling – slet ikke. Vi skal som samfund udrulle enorme  mængder af vedvarende energi, spise mindre kød, producere anderledes, elektrificere transporten og industrien, udskifte brændstofferne i skibe og fly, fundamentalt omstille landbruget og meget andet. Men derudover skal vi også have CCS op af klimaværktøjskassen i de sektorer, hvor det ikke er muligt at komme store CO₂-udledninger til livs – fx i cement- og affaldsindustrien. Set fra min stol er det et både-og.

Danmark skal være CO₂-neutral i 2045 og aktivt reducere mængden af CO₂ i 2050. På affaldsområdet kan og skal affaldsmængderne reduceres, og mere skal genbruges og genanvendes. Men der vil stadig være en stor mængde restaffald tilbage. Et miljøproblem, som vi kan behandle i et affaldsenergianlæg, og som dermed nyttiggøres til at skabe en del af den energi, som vi har brug for. For hvert ton restaffald, der miljøbehandles og omdannes til el og varme, kommer der ca. et ton CO₂ ud af skorstenen.

Som sagt får fangst og lagring af CO₂ os ikke i mål med den grønne omstilling alene. Men vi kommer heller ikke i mål uden brug af teknologien. Udrulning af CCS er en must win battle for det danske samfund, for vi har brug for CO₂-reduktioner i millionklassen. Og fordi det vil være med til at sikre en samfundsmæssig vækst og derudover bane vejen for et nyt dansk erhvervseventyr.

 

Fangst og lagring af CO2 får os ikke i mål med den grønne omstilling alene. Men vi kommer heller ikke i mål uden brug af teknologien
_______

 

Få nu de politiske rammer på plads

Regeringen og Folketinget skal have ros for at arbejde aktivt med at skabe rammerne for, at CCS kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Der er afsat store milliardbeløb til at få de første store projekter i gang, og der er også villighed til at udnytte den velegnede danske undergrund til lagring af CO₂ fanget i både Danmark og udlandet.

Men skal vi for alvor have ketchupeffekten i gang, så skal rammerne være så klare og gunstige, at det ikke kun er de få udvalgte vindere af statslige puljemidler, som lykkes.

Det kræver, at der endegyldigt kommer klarhed om rammerne for at etablere CO₂-fangst. For beslutningen om milliardinvesteringer skal træffes snart, hvis de skal nå at bidrage med CO₂-reduktioner i 2030. Udkastet til de langsigtede rammevilkår for affalds- og forsyningssektoren bliver først præsenteret i slutningen af dette år. Herefter skal de politisk behandles. Jeg ser særligt tre knaster, som skal løses af politikerne, for at vi i branchen kommer hurtigere i gang med CO2-fangst og -lagring.

For det første skal der skabes klarhed om den grønne skattereform. Her er det helt afgørende, at vi kender de fremtidige afgifter, og vi ser frem til udspillet til lovændringer, som skulle komme til november. Indførelsen af en CO₂-afgift sætter en pris på udledningen af CO₂. Og med en tilstrækkeligt høj CO₂-afgift kan det være attraktivt at investere i teknologi. Vi kan således investere i CO₂-fangstteknologi. Og når vi udleder mindre CO_2, sparer vi omkostninger til afgifter og CO₂-kvoter. Afgiftsniveauet er imidlertid ikke kendt endnu, så derfor afventer vi reformen i spænding. Jo højere afgifter, jo før kan det svare sig at investere. Så gerne høje afgifter, tak.

For det andet skal det sikres, at fangst af CO₂ kan regnes som en del af et selskabs hovedaktivitet. Pt. skal det udskilles som en sideaktivitet. Det kan lyde som en teknikalitet, men det er problematisk, fordi det fx gør det langt dyrere at låne penge til projektet.

Sidst men ikke mindst lever vi i en tid, hvor man med den ene hånd ønsker, at affaldsenergianlæg skal bidrage til den grønne omstilling ved at investere milliarder i CO₂-fangst, men samtidig har et bredt flertal i Folketinget igangsat et kæmpe politisk eksperiment, hvor den danske affaldsenergisektor skal liberaliseres. Det skaber grundlæggende usikkerhed i en tid, hvor der er behov for det stik modsatte. For hvor vi kunne bruge energien på at forberede et vigtigt klimatiltag (CCS), skal energien i de danske affaldsenergianlæg nu bruges på at omstille virksomhederne til en økonomisk kamp om affaldet, stiftelse af diverse aktieselskaber og meget andet. Det bliver ikke klimaets, men rådgivernes fest. Samtidig vil store milliardinvesteringer i klima fordyre affaldsbehandlingen hos de anlæg, der investerer. Det er et problem i konkurrencen, idet anlæg, der ikke gennemfører samme investeringer, kan behandle affaldet billigere og dermed står til at vinde konkurrencen. Så enten skal afgifterne være så høje, at de anlæg, der ikke investerer, kommer til at opleve en konkurrenceulempe i forhold til dem, der investerer. Eller også skal CCS være et ensartet klimakrav til alle affaldsenergianlæg i Danmark.

Man kunne fristes til at sige, at den ene hånd på Christiansborg ikke ved, hvad den anden foretager sig. Det svarer til, at man kort før startsignalet til et 100-meterløb binder løbernes snørebånd sammen og beder dem slå verdensrekorden. Jeg kan være bekymret for, at hovedparten af energien i de danske affaldsenergianlæg er fokuseret på at gøre sig klar til konkurrencen i 2025. Med fokus på omkostningsreduktioner og fremtidig konkurrenceevne kan der være begrænset appetit på at foretage de meget store investeringer, som CCS kræver.

Et fremtidigt guldæg for Danmark?

Den vigtigste opgave i vores tid er at finde nøglen til at løse klimakrisen. Derfor er vi også nødt til at tænke stort, hvis vi skal lykkes. Klima er et globalt problem, og alle lande har ligesom Danmark behov for solide reduktioner. Også for dem vil CCS blive en vigtig del af løsningen. Væksten i Danmark har historisk været drevet af en fossil bølge. Den skal vi væk fra. CO₂-fangst og negative emissioner er forudsætningen for fremtidig samfundsmæssig vækst. Uden fangst og negative emissioner vil den eneste vej til en reduktion på 110 pct. i 2050 være markant mindre aktivitet i alle sektorer. Altså en vej, der leder til kulde og mørke.  

Der kan være en gevinst til de first movere, som kan udvikle teknologierne til at fange CO₂, til at transportere og benytte CO₂’en og til at lagre den i den danske undergrund. Vi har en unik position i Danmark, hvor fangst, transport, lagring og udnyttelse af CO₂ kan blive en af de nye vækstindustrier med tusindvis af jobs. Derfor er det helt afgørende at få rammerne endegyldigt på plads, så Danmark kan blive et rigere samfund samtidig med, at vi knækker klimanødden.

Hvis politikerne leverer de rette rammer, vil vi i slutningen af dette årti se mange skorstene, som kun udleder meget begrænsede mængder CO₂, fordi hovedparten fanges med CO₂-fangst. Vi taler om reduktioner i millionklassen. Men da man ifølge Regeringens Klimaprogram 2023 må forvente en omstillingstid på fem år, fra man træffer en investeringsbeslutning, må og skal rammerne snart falde på plads. ■

 

Hvis politikerne leverer de rette rammer, vil vi i slutningen af dette årti se mange skorstene, som kun udleder meget begrænsede mængder CO2, fordi hovedparten fanges med CO2-fangst. Vi taler om reduktioner i millionklassen
_______

 

Jacob H. Simonsen (født i 1966) har været direktør for ARC siden 2018. Tidligere er Jacob mangeårig direktør for Dansk Affaldsforening, som netop har skiftet navn til Brancheforeningen Cirkulær. En rød tråd i Jacobs arbejde er et insisterende fokus på, hvordan affaldssektoren kan bidrage mest muligt til den grønne omstilling.

ILLUSTRATION: Avedøreværket i Hvidovre, 21. august 2023: Klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M), CEO i INEOS, Mads Gade, og CEO i Ørsted, Mads Nipper, på vej til pressemøde, hvor regeringens nye udspil om CO2-fangst og lagring blev præsenteret [FOTO: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik