Jakob Matthiesen: Ukraines ømmeste punkt

02.02.2023


RÆSONS KOMMENTARSERIE er et opinionsformat med skiftende skribenter. Serien er udenfor betalingsmuren og altså gratis at læse – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Omfattende demonstrationer mod regeringen og krigsindsatsen vil for Zelenskyj være den værst tænkelige konsekvens af de verserende korruptionssager. Og den bedste for Putin. Men hvor lammende store interne juridiske opgør må være for handlekraften i et krigsførende Ukraine, viser ugens begivenheder også en demonstration af politisk vilje.

Kommentar af  Jakob Matthiesen, underviser og freelancejournalist, skriver om kulturelle og politiske konflikter i den østlige del af Europa

NÅR ET LAND er i krig, holder man af gode grunde visse kontrakter og betalinger hemmelige, og man kortslutter bureaukratiske kontrolprocedurer. Når landet ovenikøbet skal fordele astronomiske pengestrømme fra udlandet – i dette tilfælde blandt andet dollars fra USA – så har misbrug af offentlige midler gunstige betingelser.

Det har man set udfoldet i fuld offentlighed i Ukraine siden lørdag den 21.1.23, hvor et stort antal højtstående og betroede embedsfolk, viceministre og ministre er blevet anklaget for korruption, er blevet afskediget eller selv har trukket sig.

Skandalen begyndte med en afsløring i netmediet ZN.UA, som fremlagde dokumentation for, at Ukraines forsvarsministerium havde indkøbt fødevarer til sine soldater til langt over den pris, som fødevarerne kostede i et almindeligt supermarked. Den afsløring har foreløbig ført til fyring af viceforsvarsministeren Vyacheslav Shapovalov og flere andre højtstående embedsfolk i samme ministerium.

Derefter er det gået stærkt. For samme dag blev viceministeren for infrastruktur Vasyl Lozybskyj arresteret for kunstigt øgede priser på blandt andet generatorer til strømforsyning og skal i den forbindelse have modtaget over 2,7 millioner kroner i bestikkelse. Deraf 200.000 kroner i kontanter som politikere fra antikorruptionsenheden SBU har beslaglagt på Lozybskyjs kontor.

 

Den hårdt prøvede ukrainske befolkning kan dermed endnu engang konstatere, at landets elite rager til sig, mens den selv lider under alle de pinsler, der følger med angrebet fra Rusland
_______

 

De følgende dage blev flere lokale guvernører afskediget og en række topfolk fra andre ministerier og statsadministrationen fjernet fra deres poster. Endda ansatte tæt på præsidenten, som Kyrylo Tymoshenko, der er souschef fra præsidentkontoret. Ikke alle er direkte anklaget for korruption, men også for forskellige andre former for urent trav, blandt andet vicestatsanklageren Olesij Symonenko, der tog på ferie til Spanien i bil ejet af en fremtrædende ukrainsk forretningsmand.

Og det ser ud til, at hovedrengøringen, der med tankevækkende synkroni og timing rammer både store og små forseelser, fortsætter. Onsdag den 2.2. blev den tidligere indenrigsminister Arsan Avakovs hjem ransaget og senere var Ukraines SBU på besøg hos en af Ukraines rigeste oligarker Igor Kolomoyskyj.

Der er tale om en usædvanlig omfattende udrensning af personer på centrale poster, som finder sted samtidig med, at Ukraine militært kæmper for sin overlevelse. Men at korruptionen eksisterer, burde ikke være den store overraskelse. Ifølge Transparency Internationals seneste opgørelse er Ukraine placeret som nummer 122 ud af 180 lande, og dermed det mest korrupte land i Europa, hvis man ser bort fra Rusland.

Siden selvstændigheden i 1991 har Ukraine været plaget af korruption. Det skyldes blandt andet en massiv koncentration af rigdomme hos de såkaldte oligarker, der grundlagde deres formuer ved at opkøbe tidligere statsejede selskaber i halvfemserne, og som siden da, har købt sig til magt på alle niveauer af samfundet også det politiske og retslige. Det gælder blandt andet førnævnte Kolomoyskyj, som medvirkede aktivt til at Zelenskyj blev valgt til præsident, men som Zelenskyj nu har travlt med at lægge afstand til.

Den hårdt prøvede ukrainske befolkning kan dermed endnu engang konstatere, at landets elite rager til sig, mens den selv lider under alle de pinsler, der følger med angrebet fra Rusland. Dermed kan den aktuelle lavine af sager føre til, at en mistillid til staten, som den fælles fjende i Rusland og Zelenskyjs indsats som krigspræsident har været med at sætte på pause, vender tilbage og forstyrrer sammenhængskraften i landet og opbakningen til regeringen. Omfattende demonstrationer mod regeringen og krigsindsatsen vil for Zelenskyj være den værst tænkelige konsekvens af de verserende sager. Og den bedste for Putin.

Men i forhold til EU er ugens begivenheder snarere en sejr midt i elendigheden. Hvor besværlig og lammende store interne juridiske opgør må være for handlekraften i et krigsførende Ukraine, er det også en demonstration af to ting: en antikorruptionsindsats, der endelig ser ud til give resultater, og en fri presse, der trods det ubekvemme tidspunkt, kan lægge sine afsløringer frem i offentligheden uden repressalier.

Det sidste er ikke nogen selvfølge. Det selvstændige Ukraines historie er nemlig fyldt med journalister, der er blevet chikaneret og endda dræbt på bestialsk vis – herunder halshugning og angreb med syre – for deres arbejde, når det indeholdt afsløringer af korruption.

Zelenskyj modtog i dag besøg af højtstående EU-repræsentanter, hvor det kortsigtede mål er økonomisk og militær støtte, og det langsigtede medlemskab af EU (så fjernt det mål end måtte være). Det sker ikke på et bagtæppe af et Ukraine, der er vingeskudt af omfattende korruption. Det er snarere en demonstration af, Ukraine er i stand til at gennemføre politiske tiltag, der lever op til de krav til medlemskab, som EU har stillet. På trods af al den dårligdom, som den sidste uges korruptionssager har udstillet, så er det paradoksalt nok en handlekraftig Zelenskyj, der nu kan trykke hånd med Ursula von der Leyen. ■

 

På trods af al den dårligdom, som den sidste uges korruptionssager har udstillet, så er det paradoksalt nok en handlekraftig Zelenskyj, der nu kan trykke hånd med Ursula von der Leyen
_______

 

Jakob Matthiesen er cand.mag. i litteraturvidenskab og oldtidskundskab og underviser til daglig på Københavns Professionshøjskole. Han skriver som freelancejournalist om kulturelle og politiske konflikter i den østlige del af Europa.

RÆSONS KOMMENTARSERIE er et opinionsformat med skiftende skribenter. Serien er udenfor betalingsmuren og altså gratis at læse – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister



ILLUSTRATION: Kherson, 14. november 2022: Volodymyr Zelenskyj besøger Kherson, efter de ukrainske styrker har befriet byen [FOTO: President of Ukraine]