Johan Moesgaard Andersen: Der kommer ingen europæisk industri uden ny teknologi – det gælder både København og Bruxelles
29.09.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Danmark og resten af Europa må ikke altid halte efter Kina og USA og blive den evige tre’er i kampen om og udviklingen af ny og effektiv teknologi. Det går både udover den europæiske konkurrenceevne, men også den europæiske levestandard.
Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal
De to vigtigste bogstaver for mange danske politikere de kommende måneder bør være EU. Normalt er EU og europæisk politik et anliggende for de EU-politikere, som vi har sendt til Bruxelles, men Danmarks nye europapolitiske aftale skal meget snart forhandles på plads herhjemme. Folketingets partier og politikere kan således ikke læne sig tilbage og lade EU-politikerne om EU-politikken. Hermed en klar opfordring: Sæt det lange lys på og læg en ambitiøs kurs for teknologipolitikken. Der er nemlig mindst tre gode grunde til, at såvel Danmark som Europa skal i den digitale førertrøje.
EU’s teknologiske udvikling halter efter
For det første går den teknologiske udvikling hurtigt over hele verden. Selvom vi i Europa i stigende grad møder ChatGPT, kunstig intelligens og teknologiske værktøjer i vores hverdag, skal vi passe på, at vi ikke kommer til at sakke bagud. Særligt når vi sammenligner os med Kina og USA. Ifølge en analyse af McKinsey fra sidste år er der ti nye tværgående teknologier, som bliver helt afgørende for verdens virksomheder i fremtiden. Det er teknologier som kunstig intelligens, programmering, fremtidens grønne industri og næste generation af automatisering. Ud af ti nye teknologier kan EU kun følge med USA og Kina inden for to af dem: fremtidens grønne industri og fremtidens materialer. EU er langt bagefter, når det kommer til teknologier som kunstig intelligens, fremtidens programmering, automatisering, internetforbindelse, kvantecomputere og sikkerhedsteknologier som blockchain og cybersikkerhed.
Det er afgørende, at Danmark selv er i den digitale førertrøje
_______
Men hvori består problemet? Teknologisk udvikling øger produktiviteten og væksten i et samfund. Det er med til at skabe mange nye arbejdspladser. Det gælder særligt i industrien, hvor robotter og automatisering også forbedrer arbejdsmiljøet for de ansatte. Med andre ord er teknologisk udvikling helt afgørende for den europæiske konkurrenceevne. Derfor er det bekymrende, at Europa halter så meget efter USA og Kina. Det er ligeledes bekymrende, at Danmark på bare to år er faldet fra en 6. plads til en 12. plads over lande med flest industrirobotter per medarbejder i industrien. Derfor bør EU endnu engang opfordre medlemslandene til at investere mere i forskning og udvikling, så Europa også i fremtiden kan være med til at udvikle fremtidens løsninger. Derudover bør det nye Europa-Parlament og den nye Europa-Kommission sætte arbejdet i gang med en ny robotstrategi, som kan sikre, at europæiske virksomheder investerer i flere robotter.
Global konkurrence om fremtidens grønne produktion
For det andet handler den globale konkurrence ikke kun om teknologi – den handler også om industri. I både USA og Kina er der stigende statsstøtte til virksomheder i den grønne industri, der producerer f.eks. vindmøller, batterier og solceller. På den måde forsøger Kina og USA at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser inden for brancher, hvor Europa ellers klarer sig godt. For Europas konkurrenceevne er det derfor helt afgørende, at EU melder sig på banen og sikrer, at det også i fremtiden er attraktivt at være industrivirksomhed i Europa. Vi skal for alt i verden undgå en situation, hvor tusindvis af gode industriarbejdspladser flytter ud af kontinentet. Derfor er EU nødt til at prioritere grønne nøgleteknologier som fangst og lagring af CO2, vindmøller og grønne brændsler som brint til fremtidens transport og industri. Det er områder, hvor Danmark og Europa har gode forudsætninger for at blive verdensførende, fordi vi allerede har et forspring. Samtidig kræver det hurtigere miljøgodkendelser af grønne projekter som vindmølleparker, solparker og varmepumper. Det må aldrig tage længere tid at godkende en vindmøllepark, end det tager at bygge den. Det kan desværre være tilfældet i dag, hvor det kan tage helt op til 11 år at få godkendt en havvindpark. Det skal der laves om på, så Europa også i fremtiden er et stærkt produktionskontinent.
Stor digital ulighed i Europa
For det tredje er der desværre også forskel på graden af digitalisering på tværs af Europas lande. Man skal ikke længere væk end til vores store tyske nabo mod syd for at opdage, at det nærmest er umuligt at betale med kreditkort, og at man for alt i verden skal huske eurosedlerne, før man går ud ad hoteldøren. De nordiske lande Danmark, Finland og Sverige er i den digitale førertrøje her på kontinentet, imens de øst- og sydeuropæiske lande Rumænien, Bulgarien og Grækenland desværre langt fra er lige så gode til at anvende nye teknologier. Samtidig er der mange lande, hvor de nye teknologier ikke når helt ud til de små- og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden af den europæiske økonomi. Det svækker hele Europas konkurrenceevne og smitter også negativt af på Danmark. Hvorfor så det? Jo, omkring 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til det indre marked. Det er afgørende, at Danmark selv er i den digitale førertrøje, men når vores velstand i så høj grad er bundet op på resten af Europa, er vi nødt til at interessere os mere for at få resten af Europa med.
Danmark skal presse på for mere ny teknologi
Der er altså flere gode grunde til, at vores gode politikere i Europa-Parlamentet får overbevist deres europæiske kollegaer i Bruxelles om, at fremtidens europæiske industri kræver ny teknologi. Men vi kan faktisk selv rykke os i den retning i Danmark og tage det første skridt. Danske partier bør inkludere et stærkt fokus på ny teknologi i den nye danske europapolitiske aftale, som vi forventer bliver vedtaget inden årets udgang. Der er sket kvantespring i den teknologiske udvikling, siden den nuværende europapolitiske aftale blev vedtaget i 2008. Dengang havde de færreste iPhones, imens Nokia stordominerede mobiltelefonernes top-10. Dengang kunne de færreste nok forestille sig, at man i dag kan få kunstig intelligens til at skrive taler og selskabssange eller få en industrirobot til at løse de opgaver, som før i tiden krævede hårdt manuelt arbejde.
Så hermed altså en klar opfordring til de mange dygtige folkevalgte, vi har siddende i København og Bruxelles: Husk at industri rimer på ny teknologi. Det gælder såmænd både i Danmark og Europa.■
Det må aldrig tage længere tid at godkende en vindmøllepark, end det tager at bygge den
_______
Johan Moesgaard Andersen (f. 1989) er EU-chef i Dansk Metal, medlem af Dansk Metals daglige ledelse og tidligere ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til bøger som ”Stemmer fra Produktionsdanmark”, ”Fodbold A/S” og ”Til Guldbryllup med Europa: Fire veje for Danmark i fremtidens EU”.
ILLUSTRATION: Brusellex, 14. december 2022: Kommissionsformand Ursula von der Leyen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager under et møde om Ukraine-donationer [FOTO: Philipp Von Ditfurth/AP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
