Julie Bangsgaard Abrahams: EU’s energiforbrug går den helt forkerte vej

18.01.2023


RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Frem til 2014 gik det den rigtige vej, men fra 2014 til 2019 steg energiforbruget i EU. I 2021 steg energiforbruget igen kraftigt. Og hvis den trend fortsætter, vil man i 2022 være over 2020-målet og bevæge sig væk fra 2030-målet med stormskridt.

Kommentar af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i Energi & Klima hos Rådet for Grøn Omstilling

EUROSTAT offentliggjorde lige før jul de nyeste statistikker for energiforbruget i EU. Flere medlemslande må være tilfredse med, at dataene druknede i juleferien, for det går den helt forkerte vej.

Man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på energisparemålene i EU.

I 2007 vedtog statslederne i EU et mål for energieffektivisering i EU i 2020 på 20 pct. i forhold til det forventede energiforbrug samme år. Det svarede til, at bruttoenergiforbruget i EU (hvor Storbritannien ikke regnes med) i 2020 ikke måtte overstige 1312 millioner ton olieækvivalenter (Mtoe). I 2018 blev der fastsat et nyt mål for 2030 på 32,5 pct. svarende til et samlet energiforbrug på 1128 Mtoe i EU (igen eksklusive UK).

Hvordan er det så gået?

Det kan man se på figuren nedenfor. Frem til 2014 gik det den rigtige vej, men fra 2014 til 2019 steg energiforbruget i EU, formentligt på grund af den økonomiske vækst og kolde vintre. EU var derfor langt fra at nå sit mål. Men så faldt energiforbruget drastisk i 2020, så man alligevel nåede målet. Meget tyder på, at man her har fået god hjælp af coronapandemien og den økonomiske afmatning, der fulgte i kølvandet.

Men i 2021 steg energiforbruget igen kraftigt. Og hvis den trend fortsætter, vil man i 2022 være over 2020-målet og bevæge sig væk fra 2030-målet med stormskridt. 

Billede1
Kilde: Eurostat [se link her].

Det er efterhånden blevet en kliché, at den bedste energi er den, vi ikke bruger. En af de hurtigste måder at få her-og-nu drivhusgasreduktioner er ved at spare på energien, da det europæiske energimix stadig består af en stor portion olie, kul og ikke mindst gas.

 

Udviklingen viser, at der skal strukturelle ændringer til at reducere energiforbruget i EU
_______

 

I EU er man i forbindelse med målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 55 pct, (Fit for 55-pakken) gået i gang med at genforhandle direktivet for energieffektivisering og skærpe målet for 2030. Forhandlingerne er ikke afsluttet, men det nye mål vil nok ligge i intervallet 39-42,5 pct. afhængig af udfaldet af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet.

Udviklingen viser, at der skal strukturelle ændringer til at reducere energiforbruget i EU. Udover at skærpe målet, skal man gøre en langt større indsats for at implementere løsninger, der er med til at indfri det.

I Danmark bør man først og fremmest vedtage en strategi for energieffektivisering med fastlæggelse af nationale mål og handlingsplaner for at sikre, at vi når målet.

Den nye danske regering bør sætte et mål for reduktion af energiforbruget på mindst 45 pct. i 2030, da vi bør gå foran i EU. Samtidig er investeringer i energieffektivisering mere omkostningseffektivt på grund af høje energipriser. Alle sektorer fra transport, landbrug, industri til bygninger skal bidrage til, at målet bliver nået. Det vil ikke kun være godt for klimaet, men også noget som flere store danske virksomheder, som Velux, Rockwool, Grundfos og Danfoss, der leverer energieffektive løsninger, vil nyde godt af.

Hovedelementerne i en national strategi for energieffektivisering bør være:

– Vedtagelse af en høj, ensartet CO2-afgift. Det vil give alle virksomheder – uanset sektor – et klart økonomisk incitament til at lave energibesparelser og dermed hurtigere CO2-reduktioner til gavn for klimaet. Det gælder også for landbruget.
– Hurtigere indfasning af eldrevne køretøjer, der er langt mere energieffektive end de fossile. Forbud mod salg af benzin- og dieseldrevne personbiler fra 2025 og benzin- og dieseldrevne lastbiler fra 2030.
– Energieffektivisering og elektrificering af erhvervslivets processer. Større udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
– Energieffektivisering af bygninger. Der skal sættes krav til bygningernes energitilstand i 2030, 2040 og 2050. Forbud mod salg af nye olie- og gasfyr hurtigst muligt. Udfasning af olie- og gasfyr inden 2028.

Energi- og forsyningskrisen, som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine, har givet os alle grunde til at spare på energien. Europæere har på grund af krigen fået en bedre forståelse af, at energi ikke er en uudtømmelig ressource, og der er mange incitamenter for at spare på energien ved blandt andet at isolere vores boliger, udnytte overskudsvarmen og gøre industrien mere energieffektiv. Energibevidstheden giver en unik mulighed for at vedtage og implementere de nødvendige løsninger, der skal til for, at vi bruger den begrænsede mængde energi bedst muligt. Energibesparelser er det vigtigste redskab på kort bane til at reducere russisk fossilgas i det europæiske energimix. ■

 

Energibesparelser er det vigtigste redskab på kort bane til at reducere russisk fossilgas i det europæiske energimix
_______

 

Julie Bangsgaard Abrahams er rådgiver i Energi & Klima hos Rådet for Grøn Omstilling



ILLUSTRATION: Damp fra et brunkulsværket Vattenfall AG i Janschwalde, Tyskland, 2016. Værket blev i en analyse foretaget i 2011 af Det Europæiske Miljøagentur vurderet som tredjemest forurenende anlæg i Europa [FOTO: Patrick Pleul/EPA/Ritzau Scanpix]