Kathrine Olldag (RV): Ukrainske flygtninge er skakmat i udlændingelovens regeljungle

01.03.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Når udlændingereglerne rammer en gruppe flygtninge, som vi godt kan lide og gerne vil hjælpe, bliver det tydeligt, hvor umenneskeligt disse uigennemskuelige regel-benspænd rammer mennesker på flugt, og understreger med al pinlighed, hvilke krumspring Danmark gør sig for at lukke grænserne for alle andre end os selv. 

Kommentar af Kathrine Olldag (RV)

Krigen i Ukraine risikerer at vare ved i flere år. Den har været historisk brutal, og har for længst rykket på den verdensorden, vi mere eller mindre havde vænnet os til efter Den Kolde Krig. Hver dag dør ukrainske soldater i kamp og uskyldige civile myrdes i russiske angreb. Imens har ca. 36.000 ukrainske flygtninge fået ophold i Danmark efter særloven. De er både bekymrede for deres familier og for deres egen fremtid. Men på trods af det daglige pres fra nyhederne, er det alligevel lykkedes for seks ud af ti i den arbejdsduelige alder at finde arbejde. Det er virkelig godt gået. Børnene går i skole og mange er i fuld gang med at lære dansk. Men hvad skal der ske med dem? Lad os kigge på, hvilke muligheder de har.

Udlændingeministeren kan vælge at forlænge særloven op til et år. Det betyder, at flygtningene kan få ophold til udgangen af marts 2024. Den nuværende særlov kan ikke forlænges mere end det. Ministeren har sagt, at han først vil tage stilling til, om særloven skal forlænges i januar 2024, to måneder inden særloven udløber. Det er simpelthen så hensynsløst over for de mange tusinder ukrainske flygtninge, der lever i et konstant limbo og ikke kan komme videre med deres liv. Ligeledes er det respektløst over for de arbejdsgivere, som har ansat dem, og som har brug for arbejdskraften.

Hvis ministeren forlænger, og krigen ikke er slut i marts 2024, og alle 36.000 flygtninge stadig har et beskyttelsesbehov, så skal Folketinget lave en ny særlov for dem, med mindre politikerne vil gå europæisk enegang og sende alle ukrainere hjem til krigen.  

Ministeren har også peget på, at vi har en række erhvervsordninger, som ukrainerne kan få ophold efter. Men det gælder så kun den tredjedel af flygtningene, som har mulighed for at arbejde. To tredjedele af de ukrainske flygtninge er børn og ældre. Ingen af dem har mulighed for at få ophold via en erhvervsordning, men må formodes at være her sammen med en eller flere personer, som kan finde arbejde.
Efter de gældende regler kan børnene til forældre i arbejde blive, hvis familien søger ophold på en erhvervsordning, men kun indtil børnene fylder 18 år. Bedsteforældre og andre ældre familiemedlemmer må ikke blive.

Der er mange erhvervsordninger, men ikke mange, som ukrainerne kan bruge. Paradoksalt nok er den ordning, som Radikale Venstre foreslog for nogle år siden for syriske flygtninge med to år på arbejdsmarkedet, og som blev gennemført i sommeren 2020, den eneste ordning, som vil kunne favne de mange ukrainere i ufaglærte jobs. Der vil også være enkelte ukrainere, der tjener nok til, at de vil kunne ansættes efter beløbsgrænsen, og enkelte vil også kunne ansættes efter positivlisten, som åbner for faglærte i stillinger, hvis Danmark mangler arbejdskraft. Men samlet set vil det kun være en mulighed for en tredjedel af de ukrainske flygtninge i Danmark.

 

Fremtidsudsigterne for de ukrainske børn og unge taler i høj grad for, at det er på tide, vi får uddannelse tilbage som kriterie for permanent ophold
_______

 

Der er ingen tvivl om, at jo længere tid, ukrainerne er her, jo bedre falder de til. Særligt børnene vænner sig lynhurtigt til hverdagen og det danske sprog. De får danske venner, en dansk uddannelse og slår rod her.

Hvis vi forestiller os, at krigen fortsætter, og at særloven forlænges igen og igen de næste otte år, vil nogle af ukrainerne kunne søge om permanent ophold, som man kan, når man har haft otte års lovligt ophold i Danmark. Men kun hvis de har haft fuldtidsarbejde i minimum 3,5 år inden for de sidste fire år, samt en lang række andre krav.

Uddannelse tæller ikke med, hvilket er katastrofalt for de mange ukrainske børn, som vokser op og bliver unge i Danmark, og som 18-årige skal etablere deres eget opholdsgrundlag, som det hedder. Her bliver reglerne for alvor komplicerede for dem.

Lad mig illustrere med to hypotetiske scenarier:

(1) Efter gældende regler, kan en 18-årig ukrainer efter otte år på særlov få permanent ophold i Danmark, hvis vedkommende vel at mærke har været i uafbrudt uddannelse siden 9. klasse eller har haft fuldtidsarbejde siden skoletiden. Man skal også lige huske at søge, inden man bliver 19 år, for der lukker vinduet, og så ryger man over på de almindelige strammere regler for permanent ophold.

(2) Hvis den unge ukrainer bliver 18 år, inden hun har været i Danmark i otte år på særloven, så skal hun først søge selvstændigt ophold under særloven, selvom hun måske har været her i seks år, taler flydende dansk og er fuldt integreret. Når hun så har været på særloven i otte år, gælder de almindelige regler for permanent ophold. Og uddannelse kan hun godt droppe, for det skaffer hende ikke en permanent opholdstilladelse. Det gør kun ordinært fuldtidsarbejde.
Det synes jeg er synd og skam. Både for den unge ukrainer og for Danmark, som har hårdt brug for uddannet arbejdskraft.

Radikale Venstre har længe kæmpet for, at uddannelse skal tælle, når udlændinge søger om permanent ophold. Fremtidsudsigterne for de ukrainske børn og unge taler i høj grad for, at det er på tide, vi får uddannelse tilbage som kriterie for permanent ophold.

Når udlændingereglerne rammer en gruppe flygtninge, som vi godt kan lide og gerne vil hjælpe, så kastes lyset på, hvor umenneskeligt disse uigennemskuelige regel-benspænd rammer mennesker på flugt, og understreger med al pinlighed, hvilke krumspring Danmark gør sig for at lukke grænserne for alle andre end os selv. 

Hvor bliver Moderaternes flotte ord fra valgkampen af, om at rydde op i reglerne? Hvad med Venstre, som gerne ville kigge på både reglerne for permanent ophold og familiesammenføring? Hvad med jer socialdemokrater, hvor længe kan I udskyde det med den sunde fornuft?

Skal vi ikke bruge anledningen, nu hvor vi har 36.000 ukrainske flygtninge i landet, til at få ryddet op i skøre regler? Lad den sunde fornuft komme til orde i udlændingepolitikken. Det er på høje tid. Også for de ukrainske flygtninge. ■

 

Skal vi ikke bruge anledningen, nu hvor vi har 36.000 ukrainske flygtninge i landet, til at få ryddet op i skøre regler? Lad den sunde fornuft komme til orde i udlændingepolitikken
_______

 

Kathrine Olldag (f. 1972) er tidligere medlem af Folketinget og udlændingeordfører for Radikale Venstre.

Apropos denne artikel:

Liselotte Odgaard i RÆSONs nye trykte nummer: Bliver Indien det nye Kina? Nok ikke lige foreløbig

Bertel Heurlin: Kina opruster. Fører det til krig?

David Rischel i RÆSONs nye trykte nummer: Klimakrisen er også en teknologikrise

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere