Lars Bangert Struwe ser tilbage på 9/11: 22 år efter terrorangrebet står USA svækket

12.09.2023


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Selvom 9/11-angrebet formåede at samle Verden bag USA, står USA nu i en svækket position, hvor stormagter kigger mod Kina frem for Vestens idealer.

Kommentar af Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Den 11. september 2001 smadrede terrorister fra primært Saudi-Arabien fly ind i amerikanske byer. De så USA og Israel som de store djævle, der skulle udryddes. USA’s daværende præsident George W. Bush erklærede få dage efter krig mod terror og ikke kun mod Al-Qaeda. Kort efter invaderede USA og Vesten Afghanistan for at stoppe Talebans støtte til Al-Qaeda og fjerne terroristernes baser. I dag må vi erkende, at kampen mod terror næsten er lykkedes, men vi frygter den fortsat, og vi bruger milliarder i den fortsatte kamp. Imidlertid er der meget få terrorangreb rettet mod vestlige mål. Den kamp vandt USA, men USA tabte samtidigt sin plads som verdens førende magt og, måske endnu vigtigere, sine ideologiske pejlemærke. Samtidig tabte Vesten – og særligt USA – befolkningsdele i Mellemøsten, Afrika og dele af Asien.

USA og Vesten tabte sin position i verden efter to ikke-vundne krige i Irak og Afghanistan. Begge steder smadrede de amerikanske styrker og deres allierede meget hurtigt modstanden, og de neokonservative bevægelser i den amerikanske regering troede, at demokrati ville vokse frem af sig selv.

Amerikanerne havde ikke forberedt overgangen til et civilt demokratisk styre. Der skete et sammenbrud i Afghanistan og Irak, hvor lokale ikke-demokratiske magtstrukturer tog over. Hurtigt udbrød der en blanding af oprør og borgerkrig, og tilbage stod de vestlige stater med store problemer. Det lykkedes ikke at finde en stabil militær og politisk løsning, hvor der kom opbakning til vestligt orienterede styre. Både i Afghanistan og i Irak endte man med at anti-vestlige oprørsgrupper fik magten. På trods af langvarig strategisk tålmodighed og hård indsats med store tab, så opgav USA og Vesten begge stater. Det blev et symbol på Vestens – og særligt USA’s – svækkelse – at Taleban kunne tvinge den vestlige koalition til at trække sig ud af Afghanistan i 2021.

De vestlige demokratier er ikke længere forbilledet for andre stater, som de var for hele verden i begyndelsen af 1990’erne, og autokratier og diktaturer verden over udfordrer vores idealer om menneskerettigheder, demokrati og liberale værdier. I Afghanistan kan vi i dag se, hvordan kvinders rettigheder nu rulles tilbage i mange områder.

 

De vestlige demokratier er ikke længere forbilledet for andre stater, som de var for hele verden i begyndelsen af 1990’erne
_______

 

USA tilsidesatte egne værdier

USA fik i dagene efter terrorangrebet støtte fra nærmest alle stater i verden. Men kampen fejlede, og opbakningen til USA faldt efterfølgende. Det er der mange årsager til, men vigtige parametre er efter al sandsynlighed, at USA og en del af dets allierede tilsidesatte det, som de selv stod for. USA og dele af Vesten endte med at bruge midlerne i kampen mod terror, der ikke var foreneligt med idealer fra de vestlige liberale demokratier – herunder fængsler uden dom, som man så det på Guantanamo-lejren. I dag er der få tilbage i fangelejren – men en del af dem mangler fortsat at komme for en dommer. Billederne fra Abu Ghraib-fængslet, hvor amerikanske fangevogtere torturerede og ydmygede deres fangere, mindede mange om dem, man kæmpede imod.

Der blev gennemført tortur som waterboarding og oprettet hemmelige fængsler. Meget firkantet kan man sige, at der skete en brutalisering af efterretningstjenesternes handlinger, som særlig mødte europæisk kritik. Ligeledes blev brug af lejesoldater igen en del af normalen, og disse var hovedsageligt uden for statslig kontrol og agerede ekstremt brutalt.

Vesten som ideal blev ødelagt på grund af manglende kulturel forståelse, svigt af samarbejdspartnere og mislykkede militære operationer. Kampen mod terror gjorde med andre ord, at der ikke har været massive terrorangreb i USA eller Europa – men masser af planer, der oftest er blevet forpurret. Til gengæld mener jeg, at kampen mod terror underminerede Vestens idealer.

Vesten kan skabe ny fortælling

Vestens kamp mod terror fjernede fokus i vores sikkerhedspolitik og underminerede vores historie om, hvordan vestlige demokratier var et ideal. Det gør, at mange stater i dag søger hen mod Kina, hvor de har set økonomisk fremgang – uden behov for demokrati. Demokratiet blev forsvaret af kampen mod terror, men den fjernede også en del af demokratiernes legitimitet.

Skal vi hæve os over krigen mod terror, der startede for 22 år siden, så skal EU og NATO formå at samle Vesten igen gennem Ukraine-krigen. I 2021 så Vesten ud til at være i opløsning efter tilbagetoget fra Afghanistan. Imidlertid har vi nu en ny og langt bedre historie at fortælle omverdenen: Vesten kom langt bedre igennem Covid-19-krisen, end Kina eller Rusland gjorde det, og nu samles man om forsvaret for demokratiet i Ukraine. Denne historie skal plejes og passes af de vestlige stater. Kampen for demokrati og liberal verdensorden starter i vores egne stater.

Lige for øjeblikket står Vesten samlet, men der skal arbejdes for sammenholdet. I Europa dukker der løbende flere stemmer op, der er imod støtten til Ukraine. Samtidigt er de klassiske anti-amerikanske positioner ved at dukke op igen både på venstre- og højrefløjen. I USA er øjnene rettet mod Kina, og særligt blandt Republikanerne er man klar til at opgive Ukraine til fordel for et fokus på Kina. Derfor har de vestlige politikere og opinionsdannere en kæmpe opgave for sig med at holde Vesten samlet. ■

 

Kampen for demokrati og liberal verdensorden starter i vores egne stater
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: World Trade Center-tårnene kollapser d. 11 september 2001 i New York [Foto: Fd/Newspix International/Ritzau Scanpix]