Niels Christian Sauer: Lærerne er folkeskolens redning. Giv dem friheden tilbage
16.08.2023
RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
I de sidste henved 30 år har direktionsgangen arbejdet hårdnakket på at presse lærerne ind i en såkaldt ’best practise’. Men den findes ikke. Det, der får undervisningen til at spille hos én lærer, kan være en katastrofe hos en anden lærer. Den førte politik har fået den katastrofale konsekvens, at man har frataget lærerarbejdet dets allerstørste attraktion: Muligheden for at skabe sin egen platform.
Kommentar af Niels Christian Sauer
Skal man sætte et ord på den nuværende skolepolitiske situation i Danmark, må det være: rådvildhed. Væk er de konfronterende og skråsikre attituder, der op gennem den sidste snes år – eller mere konsekvent – har afskrevet lærernes vedholdende kritik af den førte politik og marginaliseret hele lærerprofessionen. Borte er de store armsving, der skulle forvandle folkeskolen til en mere effektiv virksomhed med inklusion, løftet faglighed og bedre trivsel.
Stort set alle har indset, at nedtromlingen af lærerne og gennemtrumfningen af skolereformen var et fejlgreb med fatale følger. Lad mig nævne i flæng: Alarmerende mistrivsel, skolevægring, faglig stagnation eller tilbagegang, fejlslagen inklusion, amokløben digitalisering, foruroligende rekrutteringsproblemer til lærergerningen, flugt til privatskoler osv.
I denne situation er der brug for at få sagt, at der ikke er tale om folkeskolens totale sammenbrud. Det knager og brager i skroget på den gamle bygning, men så længe det knager, holder det. Det, der bare ikke må ske nu, er, at beslutningstagerne i panik kaster sig over en eller anden ny, topstyret patentløsning, eksempelvis ’praksisfaglighed’, som skal presses ned over folkeskolen. Den første og vigtigste lære, man kan drage af det, der er sket, må være, at ideen om at reducere de fagprofessionelle til lydige servicemedarbejdere ikke virker.
Det knager og brager i skroget på den gamle bygning, men så længe det knager, holder det
_______
Al forskning dokumenterer, at den gode skole står og falder med lærernes engagement og kvalitet. Den konklusion nåede selv det internationale konsulentfirma McKinsey frem til i en stor undersøgelse allerede i 2011: ’No education system can exceed the quality of its teachers’. Lad de dygtige lærere komme til! Men lige her begynder uenigheden for alvor. For hvad er i grunden en ’dygtig’ lærer? Det er svært grænsende til umuligt at sige præcist. Men møder man en dygtig lærer, er man ikke et sekund i tvivl.
Lad mig derfor give bolden videre til dig, kære læser: Tænk tilbage på din egen skoletid og fortæl, hvad der kendetegnede de dygtigste lærere, du mødte. Havde de tilegnet sig en standardiseret lærerrolle, som de var fælles om? Lignede de hinanden, havde de samme væsen og kvaliteter, agerede de ens? Næppe, vel?
Fælles for dem var snarere, at de ragede op som originale personligheder, der strittede i alle retninger, mens de hvilede i sig selv. Endvidere, at det lyste ud af dem, at intet var vigtigere for dem end at videregive deres glæde ved faget til jer børn, hvert og et. Vi ser det demonstreret hvert år, når dagbladet Politiken uddeler den såkaldte ’Undervisningspris’. Den går altid til en lysende lærerpersonlighed, der i kraft af sin faglige dygtighed, sit engagement og sin originale tilgang har formået at rive sine elever med.
Beskeden til de unge lærere i dag er: Gør, hvad du får besked på. Ingen plads til ildsjæle her
_______
I de sidste henved 30 år har direktionsgangen arbejdet hårdnakket på at presse lærerne ind i en såkaldt ’best practise’. Men den findes ikke. Det, der får undervisningen til at spille hos én lærer, kan være en katastrofe hos en anden lærer. Den førte politik har fået den katastrofale konsekvens, at man har frataget lærerarbejdet dets allerstørste attraktion: Muligheden for at skabe sin egen platform.
Beskeden til de unge lærere i dag er: Gør, hvad du får besked på. Ingen plads til ildsjæle her. Du er en underordnet servicemedarbejder i en velfærdsinstitution. Konsekvensen er, at de dygtige, selvstændigt tænkende, ambitiøse unge, som folkeskolen savner desperat, går i en stor bue udenom lærergerningen, og at læreruddannelsen står halvtom, selvom den optager alle ansøgere, halvdelen på dispensation fra adgangskravet på 7 i snit.
Nogen vil måske mene, at jeg glider af på udfordringen med at pege på konkrete veje fremad. Men jeg fortæller gerne, hvad der har virket for mig i min lærergerning, hvis det kan inspirere nogen. Jeg har bare ingen forestilling om, at alle kan, endsige bør, gøre som jeg. Mine helt personlige greb, udviklet over mange års praksis, kan kun have begrænset interesse for andre lærere.
Det afgørende er, at man erkender det faktum, at lærere som udgangspunkt er dybt motiverede for at få arbejdet til at lykkes. Alene af den grund, at de selv er de første, der rammes, når det mislykkes. Al logik tilsiger derfor, at man må vise lærerne tillid! Giv dem råderum til udvikling og plads til at fejle, men kræv også, at de reflekterer over det, de gør.
Det kommer i høj grad til at handle om god – ikke stærk, men god – ledelse på alle planer. Den store østrigsk-engelske videnskabs- og samfundsfilosof Karl Popper (1902-94), der i øvrigt en overgang arbejdede som skolelærer blandt Wiens fattige, satte i mine øjne begreberne grundigt på plads: I det liberale demokrati, som vi i grunden alle bekender os til, er ledelsens opgave ikke at maksimere lykken, men at minimere ulykken.
Fri os for førere med store visioner om, hvordan verden skal indrettes! Det ender altid i en katastrofe. Lige så svært det er at pege på det lykkebringende, lige så let er det at lokalisere en smerte. Glem alle quick fix’ene og begynd lige der, med åbent sind! Sæt jer sammen, ikke på direktionsgangene, men på gulvet i hver enkelt skole, og kig hinanden dybt i øjnene: Hvor gør det ondt? Hvad er problemet? Hvad er dets årsag? Opgaven er i første omgang at arbejde sig frem til en fælles erkendelse af situationen, dernæst at afdække de reelt tilgængelige, foreliggende muligheder for dens bedring.
En skole uden solid forankring i de lærere, der skal få den til at fungere, er dømt til at fejle. Som briten Christopher Hood, Margaret Thatchers chefideolog ud i ’New Public Management’ og ophavsmand til selve termen, fastslog i sit store selvopgør for en lille halv snes år siden: ”Vi ville give borgerne mere for mindre. Facit er, at de har fået mindre for mere.”
Træk professionerne ind i ledelsen igen og giv dem råderum i hverdagen. ■
En skole uden solid forankring i de lærere, der skal få den til at fungere, er dømt til at fejle
_______
Niels Chr. Sauer (f.1950) er tidl. lærer og medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.
ILLUSTRATION: Undervisning på Stubbekøping skole [FOTO: Henriette Dæhli/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
