Niklas S. Agerup: Har Danmark med Lars Løkke endelig fået en værdibaseret udenrigspolitik?

19.01.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Når asylbehandling og investeringer i Rwanda er et politisk prestigeprojekt for et bærende regeringsparti, er det selvfølgelig kontroversielt, at den nyligt udpegede udenrigsminister kritiserer det land. Derfor bliver jeg ekstra begejstret, når det så rent faktisk sker.

Kommentar af Niklas Størup Agerup, humanitær koordinator med erfaring fra DR Congo

“Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne. Det fremgår meget tydeligt af den erklæring, vi har vedtaget i EU” (Lars Løkke Rasmussen til Ekstra Bladet, 16. januar 2023)

Jeg blev oprigtigt overrasket. Vores nye udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, har lige kritiseret Rwanda for at støtte M23-militsen i nabolandet DR Congo. Det burde være ukontroversielt, at et land som Danmark, der bekender sig til Folkeretten, demokratiet og menneskerettighederne (Fælles om Fremtiden, Udenrigsministeriet, August 2022) nu gør som flere andre EU-lande, FN og USA og kritiserer Rwandas systematiske destabilisering af nabolandet.

Men i den nuværende situation, hvor asylbehandling og investeringer i Rwanda er et politisk prestigeprojekt for et bærende regeringsparti, er det selvfølgelig kontroversielt og uventet, at den nyligt udpegede udenrigsminister kritiserer det land, hvor vi lige har etableret et diplomatkontor, som en del af indsatsen for at indfrie det socialdemokratiske løfte om asylbehandling i et tredje land.

Objektivt set har der ellers været anledninger nok til at kritisere Rwanda: Paul Kagame har været Præsident i Rwanda i 22 år og opnåede i 2017 genvalg med imponerende 99 pct. af stemmerne. Støtten til M23-militsen, der står bag massive menneskerettighedskrænkelser i DR Congo, er heller ikke ny. Jeg forhandlede i øvrigt humanitær adgang med M23 i Nord Kivu i 2012 og skal hilse og sige, at de er ret usympatiske. Jeg havde det privilegie, at bo og arbejde i DR Congo fra 2010-2012, og kommer aldrig til at glemme M23s brutale fremfærd, da de indtog Goma i 2012, og hvordan lokale M23 kommandører mandsopdækkede og intimiderede mig og mine kollegaer, når vi forsøgte at få nødhjælp frem til civile, der havde mistet alt.

Desuden er der et utal af veldokumenterede rapporter og artikler i danske medier om forsvindinger, fængslinger, tortur og drab på politiske modstandere – samt drabet på 12 ubevæbnede flygtninge fra Kiziba-lejren, da de i 2018 protesterede over nedskæringer i fødevarerationer. Endelig er der i øvrigt Rwandas udmelding i sidste uge om, at grænserne nu lukker for flygtninge fra DR Congo – uagtet Rwandas internationale forpligtelser i henhold til Flygtningekonventionen og menneskerettighederne.

Alt i alt et par gode anledninger til at kritisere Rwanda, når man nu understreger, at man er et land med en værdibaseret udenrigspolitik. Men det fandt den tidligere udenrigsminister mig bekendt dog aldrig anledning til, hvilket jo nok havde noget at gøre med de indenrigspolitiske partiinteresser.

Det har aldrig været en gratis omgang at føre en værdibaseret udenrigspolitik, stå op for Folkeretten og vise integritet på den internationale scene. Det vidste den tidligere udenrigsminister og hans bagland godt – og det ved Lars Løkke Rasmussen. Derfor bliver jeg ekstra begejstret, når det så rent faktisk sker. For hvis man står op for civile congoleseres ret til at leve i sikkerhed og DR Congos territoriale integritet uden at have åbenlyse strategiske interesser, er der måske reelt tale om en værdibaseret udenrigspolitisk handling?

Jeg havde da forventet, at udenrigsministeren ville blive en markant anderledes udenrigsminister end sin forgænger – men med begrænset tiltro til, at han realpolitisk ville positionere sig skarpt på kontroversielle emner som Rwanda. Mange af hans udmeldinger under valgkampen var egentlig ret markante, men jeg opfattede dem som spin eller strategiske markeringer. Som den her:

”Helt ærligt, hvis det [modtagecenter i Rwanda] kommer til at ske, så får vi et internationalt syn på Danmark, hvor smykkeloven er vand ved siden af.” (LLR i partilederdebat på TV2, 31. oktober 2022)

Om Lars Løkkes nylige undsigelse af Rwandas adfærd i DR Congo får konsekvenser for andres ambitioner om at oprette asylbehandling i Rwanda – eller for LLR’s manøvrerum som udenrigsminister – må vi vente og se. Men hvis han mente, hvad han sagde i valgkampen – og ikke er bange for at stå fast på trods af interne interesser hos andre regeringspartier – er der et stort potentiale for at føre en mere værdibaseret (og human?) dansk udenrigspolitik: Der er flere ”glemte” sager at tage fat på, Lars, og det håber jeg da, at du vil gøre. ■

 

Det har aldrig været en gratis omgang at føre en værdibaseret udenrigspolitik, stå op for Folkeretten og vise integritet på den internationale scene. Det vidste den tidligere udenrigsminister og hans bagland godt – og det ved Lars Løkke Rasmussen. Derfor bliver jeg ekstra begejstret, når det så rent faktisk sker
_______

 

Niklas Størup Agerup (f. 1982), humanitær koordinator. Har arbejdet for menneskers rettigheder og værdighed fra Danmark til DR Congo siden 2010.  

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 26. april: USA’s våbenpakke skaber nyt håb i Ukraine, men vil det vende krigslykken?

Benedikte Kiær: Store, forkromede sundhedsreformer er den forkerte behandling af tidens udfordringer i sundhedsvæsenet

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik