Pia Kjærsgaard: Moderaternes forslag om udenlandske velfærdsarbejdere er en falliterklæring

11.07.2023


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her


Kommentar af Pia Kjærsgaard (MF, ældreordfører, Dansk Folkeparti)


MODERATERNES forslag om at rekruttere i tusindvis af medarbejdere til velfærdssektoren og stillinger som sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere fra Filippinerne og Indien minder mig en smule om Rytteriets ”Fritz og Poul”, som sidder på deres lystyacht i Rungsted Havn og løser alverdens problemer på en karikeret nordsjællandsk manér. Derfor tror jeg heller ikke, at det er en tilfældighed, når netop Moderaterne kommer med dette forslag. Erfaringerne med mennesker fra Filippinerne som prisbillig arbejdskraft i rollen som au pair-piger i visse nordsjællandske kommuner er så gode, at tanken om at importere dem som arbejdskraft til velfærdsområdet er nærliggende. Men er virkeligheden nu også så enkel, og er der tale om det rigtige greb til løsning af et alvorligt problem?

 

Er virkeligheden nu også så enkel, og er der tale om det rigtige greb til løsning af et alvorligt problem?
_______

 


Tag rekrutteringsproblemet alvorligt


Det er helt korrekt, at unge mennesker vælger velfærdsuddannelserne fra. Men måske skulle man kaste et blik på de mange forskellige årsager, der er til dette. Gennem mange år er uddannelserne og arbejdet med mennesker blevet talt ned i et sort hul. Vi har hørt, at sygeplejerskerne har en dårlig løn – selv om det synspunkt for nylig blev gendrevet. Vi har hørt om brug af uddannelserne inden for ældreområdet som en slags anbringelse for unge uden andre muligheder på uddannelsesområdet. Vi har hørt om omsorgssvigt og rædselshistorier fra plejehjem og i hjemmeplejen. Alt sammen historier, som bestemt ikke er befordrende, når de unge skal træffe et valg om uddannelse.

Og selv hvis vi forudsætter, at vi ikke kan tiltrække det nødvendige til uddannelserne i Danmark, indebærer det vel ikke, at vi skal hente dem fra den anden side af jordkloden? Har Moderaterne mon undersøgt mulighederne for at rekruttere ansatte inden for EU?

Mig bekendt er arbejdsløsheden stadig ganske stor i mange både syd- og østeuropæiske medlemslande, og samtidig vil de unge herfra have bedre sproglige muligheder for at lære dansk, eftersom de kommer fra sproglige områder, som er tættere beslægtet med det danske sprog end asiatiske sprog. Det samme gælder i forhold til kulturel integration og accept af de normer, som kendetegner det danske samfund.

Moderaterne kunne også vælge at undersøge både kort- og langsigtede muligheder inden for landets grænser. Var det ikke værd at analysere yderligere, om man gør nok for at tiltrække unge til velfærdsuddannelserne, og måske se på selve organiseringen af arbejdet inden for sundhedsområdet? Hvorfor vælger de unge denne karrieremulighed fra? Er det fordi de mangler muligheder for at videreuddanne sig? Er det arbejdspresset? Er det dårlig ledelse?

Endelig kunne man se på hele uddannelsesområdet i et helikopterperspektiv. Lader vi for mange få en universitetsuddannelse, som de ikke kan bruge til meget, eller hvor de ender med nederlag og dårlige resultater? Hvordan kan vi øge incitamenterne for de unge til at søge ind på velfærdsuddannelserne?

Jeg medgiver, at det er svært at pege på hurtige løsninger – men selv hvis Moderaternes forslag skulle materialisere sig, bliver arbejdskraft fra Filippinerne og Indien heller ikke kvalificeret over en nat, for vi skal huske på, at de kommer til at beskæftige sig med mennesker i sårbare situationer, hvor de sproglige kvalifikationer bliver helt afgørende.


Hvad med de andre områder?


Og hvad med folkeskolelærere og pædagoger? Selv en vellykket rekruttering fra lande uden for EU ikke vil løse alle problemer på velfærdsområdet, idet vi ikke kun mangler sygeplejersker og social- og sundhedspersonale, men også lærere og pædagoger. Disse to faggrupper vil det i sagens natur blive særdeles vanskeligt at hente fra udlandet.

Hvis vi ser på folkeskolen, har frafaldet på læreruddannelserne de sidste fem år ligget på omkring 19 procent det første år, og blandt de nyuddannede folkeskolelærere bliver kun 55 procent ansat på offentlige skoler. Hertil kommer, at mange vælger helt at forlade lærergerningen og den velkendte problematik med ikke-uddannede lærere, som mange steder varetager undervisningen. Lærerne peger selv på manglende praktik og en dårlig indføring i lærergerningens udfordrende hverdag.

Det samme gælder for ansatte på ældreområdet. Pludselig står man som nyuddannet med ansvaret for en nattevagt, og hvis man er uforberedt på mødet med ofte aggressive pårørende bliver det en alt for stor mundfuld. Hvis man skal finde en fællesnævner for en del af årsagerne til fravalget af velfærdsuddannelserne, er dårligt arbejdsmiljø den væsentligste.

 

Hvis man skal finde en fællesnævner for en del af årsagerne til fravalget af velfærdsuddannelserne, er dårligt arbejdsmiljø den væsentligste
_______

 


Hængedynd af fordomme og negativitet


Sagt med andre ord tror jeg ikke, at interessen for at beskæftige sig med mennesker er faldende, men på grund af dårligt arbejdsmiljø, mangel på praktikmuligheder og dårlig forberedelse til mødet med virkeligheden ude blandt mennesker – samt naturligvis de mange dårlige historier – er det kun naturligt, at uddannelsessøgende ser sig om efter andre muligheder.

Spørgsmålet er da, om Moderaterne virkelig mener, at en storstilet rekrutteringsindsats blandt filippinere og indere vil højne velfærdsuddannelsernes renommé blandt unge mennesker? Jeg tillader mig at tvivle. Uddannelserne vil synke yderligere ned i et hængedynd af fordomme og negativitet, og arbejdet ”med mennesker” vil blive yderligere devalueret.

I øvrigt må det da undre selv et parti som Moderaterne, at et land som Tyskland, der siden 2015 har modtaget hundredtusindvis af migranter, alligevel ser sig nødsaget til at rekruttere sygeplejersker fra lande som Kenya eller Indien. Var det ikke en idé at finde arbejdskraften blandt de angiveligt velkvalificerede migranter fra Mellemøsten?

 

Spørgsmålet er da, om Moderaterne virkelig mener, at en storstilet rekrutteringsindsats blandt filippinere og indere vil højne velfærdsuddannelsernes renommé blandt unge mennesker? Jeg tillader mig at tvivle
_______

 

Dårlige erfaringer med import af arbejdskraft

Jeg er indstillet på, at løsningen af problemerne på velfærdsområdet er en bunden opgave. Men før vi indgår samarbejdsaftaler med lande uden for EU, vil jeg hellere underkaste velfærdsområdets udfordringer et hovedeftersyn, hvor alle aspekter af både rekruttering, uddannelse og fastholdelse af medarbejdere bliver inddraget, herunder hvordan de nyuddannede bliver klædt på til en udfordrende hverdag med stadig mere krævende ældre, pårørende, forældre, organisationer og andre interessenter.

Det kan også undre, at danske seniorer ikke er inddraget. Vi har her i landet en stor gruppe af aktive seniorer, som stadig gerne vil yde en indsats på arbejdsmarkedet, hvis blot de får tilbud om ordentlige vilkår og den fleksibilitet, som efterspurgt. Seniorer er erfaren og stabil arbejdskraft – og vil netop mange steder på velfærdsområdet kunne levere både omsorg og høj faglig kvalitet.

Historisk har de danske erfaringer med import af arbejdskraft ikke været nogen stor succes – tænk bare på de arbejdere, som kom til landet i 1960’erne fra lande som Tyrkiet, og som blev hængende, selv da der ikke længere var arbejde til dem. Hvis man indvandrer til et andet land, skal man aktivt ville dette land og dets kultur – her rækker kvalifikationer eller behov for arbejdskraft ikke alene. En dag er der måske ikke længere brug for arbejdskraften – og så er det skatteyderne, der hænger på regningen. ■

 

Hvis man indvandrer til et andet land, skal man aktivt ville dette land og dets kultur – her rækker kvalifikationer eller behov for arbejdskraft ikke alene
_______

 

ILLUSTRATION: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix