Professor Eva Smith: Alt taler for en undersøgelse af Samsam-sagen – så hvorfor får vi den ikke?

13.01.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Under valgkampen lovede de tre nuværende regeringspartier, at Samsam-sagen skulle undersøges. Nu er de trukket i land. Forklaringen? Den blæser i vinden. På det seneste er der kommet nye oplysninger frem, der tyder på, at Samsam har ret. Her er, hvad vi ved.

Kommentar af Eva Smith

I september 2021 får Samsam besøg af to mænd, der i fængslet indskriver sig som Mads og Frederik. Ifølge Samsam kommer de for at forhandle. De giver ham 10.000 kr., hvilket bekræftes af fængslets personale. Hverken kriminalforsorgen, PET, FE eller andre myndigheder vil svare på, hvem de besøgende er.

Det fremgår af adskillige dokumenter, at der har været forhandlinger mellem tjenesterne og Samsams advokater om et økonomisk forlig.

Den 23. december sidste år udsender PET og FE en fælles udtalelse til medierne. Det fremgår af udtalelsen, at der ”ikke er noget usædvanligt i, at PET og FE går i dialog med en modparts advokat, når denne oplyser at ville anlægge sag mod efterretningstjenesterne i en erstatningssag.”

Om end efterretningstjenesternes chefer ikke udmærker sig ved nogen synderlig empati, må man dog formode, at de er nogenlunde normalt begavede mennesker. Hvordan kan de tro, at befolkningen vil acceptere en sådan forklaring?

Kan hvem som helst true med at anlægge en sag – og straks indleder man forhandlinger? Der findes en del forstyrrede mennesker i dette land, så det er ikke mærkeligt, at f.eks. Findsen-sagen trækker i langdrag, når der skal bruges tid på at indlede forhandlinger med alle disse mennesker.

Naturligvis må det være, fordi Samsam har nogle pointer, når man indgår i langstrakte forhandlinger.

Og for helt nyligt er det kommet frem, at der har været indgivet en anmeldelse til politiet om Samsam ledsaget af billeder, der synes taget i Syrien, hvor Samsam holder et gevær. Politiet afviser anmeldelsen uden nogen nærmere undersøgelse.

 

Naturligvis må det være, fordi Samsam har nogle pointer, når man indgår i langstrakte forhandlinger
_______

 

Efterretningstjenesterne forklarer, at de hverken kan be- eller afkræfte oplysninger om mulige agenter af hensyn til deres sikkerhed. Det er jo i langt de fleste tilfælde en fornuftig holdning – men vel ikke, når manden selv påstår at have været agent og derfor er offer for et justitsmord?

Én mand står oprejst i dette spin af løgne. En tidligere ansat i tjenesterne, der åbenbart var Samsams kildefører (det vil sige den person i efterretningstjenesten, der har kontakten med agenten i marken) har tilbudt at vidne for Samsam under en kommissionsundersøgelse. Han vil dog nødigt stå frem under den retssag, Samsams forsvarer har anlagt. Det forstår man godt. Tjenesterne er jo hurtigt ude med et sagsanlæg. Tænk bare på Scharff-sagen, hvor Retten forkastede 27 af 28 anklagepunkter og idømte dagbøder for det sidste forhold.

Men hvorfor vil regeringen nu ikke gennemføre den undersøgelse, man for blot to måneder siden talte ivrigt for? Er det, fordi den vil sætte FE og PET i et dårligt lys? Den bekymring kan de spare sig. Efterretningstjenesternes ry og tilliden til dem er allerede på nulpunktet.

Men den fortsatte uvished og de stadigt flere beviser mod efterretningstjenesterne sætter derimod regeringen i et dårligt lys. Som befolkning føler vi os utrygge ved, at meget tyder på, at en mand sidder uskyldig i fængsel – men regeringen vil ikke undersøge det og dermed skabe tryghed.

Hvorfor? ■

 

Som befolkning føler vi os utrygge ved, at meget tyder på, at en mand sidder uskyldig i fængsel
_______

 

Eva Smith (f. 1942) er dr.jur. og professor emerita ved Københavns Universitet

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover