Simon Klinzing Nielsen: Europas grønne industri har brug for en saltvandsindsprøjtning, hvis den skal kunne konkurrere med Kina og USA

16.03.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter: Magasinet er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Klik her for at tegne abonnement: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister

Tilmeld dig RÆSONs gratis nyhedsbrev her (udsendes kun, når vi bringer nye artikler)

Den globale efterspørgsel efter kritiske råstoffer vil stige markant i takt med, at der bliver sat fart på den grønne omstilling. Det kan potentielt føre til, at nogle lande vil begrænse eksporten af råstoffer, fordi de selv skal bruge dem til den grønne omstilling. Derfor er det godt, at Europa-Kommissionen nu lægger op til at føre en aktiv industripolitik, og Danmark bør støtte op om de positive takter, så Europa også i fremtiden kan være i den grønne førertrøje.

Kommentar af Simon Klinzing Nielsen, EU-konsulent i Dansk Metal

Erhvervspolitikken er rykket helt op i toppen af regeringens politik. Det står klart efter flere udtalelser fra erhvervsminister, Morten Bødskov. I et interview har han givet udtryk for, at erhvervspolitikken er vigtigere end nogensinde. Senest har han udtalt, at erhvervspolitik er sikkerhedspolitik. De alvorlige ord kommer i en kontekst, hvor den europæiske konkurrencedygtighed bliver udfordret. USA har skruet gevaldigt op for statsstøtten til grønne virksomheder med produktion i Nordamerika. Ikke nok med det, så har Kinas statsstøtte længe været dobbelt så stor som Europas. Derfor frygter flere europæiske politikere, at europæiske virksomheder og arbejdspladser i fremtiden vil søge mod særligt USA. Frygten er berettiget, og vi ser allerede nu, at flere danske virksomheder overvejer at flytte investeringer og arbejdspladser over Atlanten. Derfor er det positivt og nødvendigt, at Europa-Kommissionen nu lægger op til at give Europas grønne industri en saltvandsindsprøjtning.

Europa skal kunne mere selv

Det er helt afgørende at fastholde de grønne virksomheder og arbejdspladser i Europa. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil markedsværdien for grøn teknologi have en værdi på 870 milliarder dollars i 2030. Det er mere end markedsværdien for olie. Med andre ord er det grønne marked en af nøglerne til fremtidens arbejdspladser og velstand. Det er altså ikke uden grund, at Kina og USA sætter alle sejl ind på at dominere netop det marked.

Betydningen af at have virksomheder og arbejdspladser på eget kontinent rækker dog ud over det økonomiske. Det handler også om sikkerhed. Flere begivenheder har de seneste år gjort dette meget tydeligt. Rusland har brugt energi som et våben mod Europa ved at stoppe de russiske gasleverancer. Det har presset Europa ud i en energikrise og høj inflation. Den store afhængighed af russisk energi viste sig altså i sidste ende at få fatale konsekvenser. Vi så dog allerede under coronakrisen, hvordan Europas store afhængighed af produkter fra Østasien kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser. Flere europæiske lande herunder Danmark havde længe svært ved at skaffe tilstrækkelige værnemidler. En konsekvens af, at vi er for afhængige af produktionen i Østasien.

Hvis man bliver for afhængig af produkter eller ressourcer fra enkelte lande, kan det potentielt udfordre sikkerheden. Det er en pointe, som er blevet tydelig for flere politikere, særligt i Europa, hvor energikrisen har ramt hårdt. Værdien af at have produktion på eget kontinent er derfor også blevet mere tydelig end nogensinde. Derfor har EU nu et øget fokus på, hvordan Europa kan blive mindre afhængig af andre lande. Europa skal kunne mere selv.

 

Det grønne marked er en af nøglerne til fremtidens arbejdspladser og velstand. Det er altså ikke uden grund, at Kina og USA sætter alle sejl ind på at dominere netop det marked
_______

 

EU skal reducere sin afhængighed af råstoffer

I dag er vi i Europa afhængige af meget andet end energi fra Rusland. Vi er blandt andet afhængige af mikrochips fra lande som USA, Taiwan og Sydkorea. Nogle husker måske, hvordan det under pandemien var særligt vanskeligt at få fat i en ny bil eller en ny Playstation 5. Det var en konsekvens af, at der var mangel på mikrochips. Blandt andet fordi pandemien medførte lukkede fabrikker i Asien.

Vi er også meget afhængige af vigtige råstoffer fra lande som Kina, Tyrkiet og Sydafrika. I 2020 fik EU 98 pct. af sin efterspørgsel af sjældne jordarter fra Kina, der globalt er den største udvinder af en lang række kritiske råstoffer. Samtidig er Kina også verdensførende inden for forarbejdning af vigtige råstoffer som litium, kobolt og sjældne jordarter. Hvorfor kan det blive et problem? Fordi danske og europæiske virksomheder er afhængige af kritiske råstoffer for at udvikle produkter inden for den grønne omstilling. For at producere en 3 MW vindmølle kræver det for eksempel 335 tons stål, 4,7 tons kobber, 1200 tons beton, 3 tons aluminium, 2 tons sjældne jordarter og 2 tons zink. Derfor vil den globale efterspørgsel efter kritiske råstoffer også stige markant i takt med, at der bliver sat fart på den grønne omstilling. Det kan potentielt føre til, at nogle lande vil begrænse eksporten af råstoffer, fordi de selv skal bruge dem til den grønne omstilling. Spørgsmålet er, om EU kan leve med det? En ting er i hvert fald sikkert: uden sikker adgang til kritiske råstoffer, kan Danmark og Europa ikke lykkes med den grønne omstilling.

Europa-Kommissionen har fået øjnene op for dette. Derfor foreslår de nu en ny lov, som skal reducere EU’s afhængighed af råstoffer. Det skal ske ved at øge genbrug, produktion og forarbejdning af kritiske råstoffer i EU. I 2030 skal 10 pct. af EU’s forbrug af kritiske råstoffer udvindes i EU, imens 40 pct. skal forarbejdes i unionen. Derudover vil EU skabe mere stabile forsyningskæder ved at øge handlen med forskellige lande. Her ser Kommissionen helt rigtigt. En sikker adgang til kritiske råstoffer bliver nemlig helt afgørende for Europas grønne omstilling.

Det globale kapløb om grøn teknologi

Europa-Kommissionen foreslår også en ny og mere aktiv industripolitik. Det kommer som et direkte modsvar til USA og Kina, der for alvor har sat gang i det globale kapløb om fremtidens grønne løsninger og arbejdspladser. Kommissionen vil satse på at fremme grønne nøgleteknologier og derigennem styrke Europas industri og arbejdspladser. Det skal ske ved at sætte konkrete produktionsmål for grønne teknologier som vindmøller, batterier, solpaneler, brint med flere. Samlet set skal mindst 40 pct. af EU’s efterspørgsel efter grønne løsninger produceres i EU i 2030. For at lykkes med dette lægger Kommissionen op til, at godkendelsesprocesserne for grønne projekter skal speedes markant op. Europas grønne industri har brug for en saltvandsindsprøjtning, hvis den skal kunne konkurrere med Kina og USA. Derfor er det godt, at EU nu melder sig på banen i det globale kapløb.

Coronakrisen og energikrisen har sat forsyningssikkerheden under pres og ført til en høj inflation på det europæiske kontinent. Samtidig har Rusland på det groveste demonstreret, hvordan afhængighed kan bruges som et strategisk våben i forbindelse med en konflikt. Derfor er erhvervspolitik blevet til sikkerhedspolitik. Det er blevet afgørende at have stabile forsyningskæder og produktion på eget kontinent. Særligt til den grønne omstilling, der bliver et kæmpe marked fremover. Derfor er det godt, at Europa-Kommissionen nu lægger op til at føre en aktiv industripolitik. Danmark bør støtte op om de positive takter i Europa-Kommissionens forslag, så Europa også i fremtiden kan være i den grønne førertrøje.■

 

Det er blevet afgørende at have stabile forsyningskæder og produktion på eget kontinent. Særligt til den grønne omstilling, der bliver et kæmpe marked fremover
_______

 

Simon Klinzing Nielsen er ansat som EU-konsulent i Dansk Metal og har tidligere arbejdet for den danske ambassade i Berlin.

Apropos denne artikel:

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde

Mød Historien: Stormagternes tid? Lørdag 7. september 10.00-17.30 med bl.a. Bo Lidegaard, Niels Bjerre-Poulsen, Katrine Stevnhøj, Camilla Tenna Nørup Sørensen, Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen

Rasmus Sinding Søndergaard i RÆSON SØNDAG: Ny støttepakke eller ej, USA's Ukraine-politik bliver mere forbeholden fremover