Jonas Holm: Landbruget er på vildspor i sin kritik af en CO2-afgift

05.03.2024


RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

En CO2e-afgift vil føre til færre kvæg. Sådan er det, og sådan skal det være, da køer aldrig bliver klimavenlige.

Kommentar af Jonas Holm, cand.polit. og tidligere formand for De Grønne

Efter mere end et års forsinkelse har vi endelig fået ekspertgruppens forslag til, hvordan en CO2e-afgift på landbruget kan indføres. CO2e står for CO2-ækvivalent og indebærer, at klimagasser som fx metan beskattes ud fra hvor meget CO2, det svarer til. Det er en meget gennemarbejdet rapport, som kommer med tre forslag til modeller. Set med samfundsøkonomiske briller er model 1 med en afgift på 750kr/ton CO2e klart at foretrække. Det er den klart mest effektive, sikre og samfundsøkonomiske billige måde at opnå de ønskede CO2e-besparelser på. Den indbringer sågar et nettoprovenu op 1,2 mia. kr, som kan tilbageføres til landbruget, hvilket ikke er medregnet i effekterne. Det er også den mest enkle og fair model, da den ligestiller landbruget med alle andre sektorer. Med en ensartet afgift på 750 kr / ton CO2e sikrer man, at reduktionerne sker der, hvor de er billigst at opnå. Jo mindre landbruget reducerer, jo mere skal andre reducere, og det vil blive langt dyrere. Hvis man ønsker at afbøde virkningerne for landbruget, kan man indføre et bundfradrag i afgiften på 50 pct., så den effektive afgift bliver 375 kr / ton CO2e, som er det, ekspertgruppen lægger op til med model 2.

Ekspertgruppen opstiller desuden en model 3, hvor den effektive afgift på husdyr sættes til blot 175 kr / ton CO2e – også kaldet ”Aalborg Portland”-modellen efter den reducerede afgift på cementproduktion, som de fik, da man pålagde industrien CO2-afgifter i 2022. Den giver muligvis politisk mening, men ikke økonomisk, da landbruget modsat Aalborg Portland ikke er en del af EU’s CO2-kvotesystem, hvormed afgiften bliver alt for lav til at have nogen effekt. Den er ineffektiv, samfundsøkonomisk dyr og meget usikker, da den i høj grad baserer sig på brug af pyrolyse – en teknologi, der omdanner høj biomasse til biokul, som pløjes ned i jorden, og som endnu ikke er brugt i stor skala. Model 3 bør øjeblikkeligt forkastes, som Klimarådet også har anbefalet, og ikke danne udgangspunkt for de kommende forhandlinger.

På trods af, at model 3 er uhørt skånsom overfor landbruget på bekostning af det øvrige samfund, og på trods af, at model 2 også er relativ skånsom over for landbruget sammenlignet med andre erhverv, har Landbrug & Fødevarer kaldt ekspertudvalgets anbefalinger for direkte ”farlige for Danmark”. De tror ikke på tallene, og kalder ekspertgruppens indlæg for et partsindlæg – på trods af at ekspertgruppen består af førende uafhængige økonomer, som har baseret sine beregninger på den miljø- og klimaøkonomiske model GRØNreform, som er udarbejdet af den uafhængige Dreamgruppe. Bæredygtigt Landbrug har strammet retorikken yderligere: Et medlem fik på et møde med Michael Svarer sagt, at ”Havde vi været i 1824 og ikke 2024, havde vi bygget en galge her ude foran”.

En CO2e-afgift vil føre til færre kvæg. Sådan er det, og sådan skal det være, da køer aldrig bliver klimavenlige. Og det er forståeligt, at kvægbønderne føler sig samt af en CO2e-afgift, da de ikke bare kan elektrificere deres køer. Men noget af vreden synes også at basere sig på en udbredt vildfarelse, som stortrives i særligt Bæredygtigt landbrug og i Agerskov-gruppen, som er de mest yderligtgående stemmer i landbruget, og de som truer med en stor traktor-demonstration/blokade i protest mod CO2e-afgiften.

De mener, at CO2-afgiften er uretfærdig, fordi den ikke tager højde for, at landbruget også optager store mængder CO2 med deres afgrøder. De mener derfor, at der burde være et fradrag for den CO2, der optages. Det er imidlertid en fejlslutning, da den CO2, som rigtig nok optages i afgrøderne, kun bindes kortvarigt. Når afgrøderne spises, afbrændes eller forrådner, frigives kulstoffet igen som CO2 eller metan, uden at der i den forbindelse pålægges en CO2e-afgift. Derfor ville det også være forkert at trække den optagne CO2 fra i regnskabet.   

Hvis landmanden dyrker korn eller grøntsager, som bruges til menneskeføde, pålægges der ikke nogen CO2-afgift. Hvis landmanden derimod bruger kornet, majsen eller græsset på at fodre sine husdyr, bliver den omdannet til metan, som er langt mere klimabelastende end CO2. Faktisk er metan ca. 34 gange så klimabelastende som CO2 set over en periode på 100 år. Det betyder altså, at atmosfæren opvarmes 34 gange så meget som af en tilsvarende mængde CO2. Særligt kvægproduktionen udleder store mængder metan. Oksekød er ca. 10 gange så klimabelastende som svinekød, og svinekød er 2-5 gange så klimabelastende som fx bælgfrugter og æg.  

Derfor giver det også god mening at fokusere CO2-afgiften på husdyr og gødning, sådan som ekspertgruppen foreslår, og derfor skal der ikke ydes fradrag for den CO2, som landmandens afgrøder optager. Hvis CO2-en derimod bindes langvarigt i enten jorden eller træer, giver det god mening at kompensere landmanden for det. Og det er netop også derfor, at ekspertgruppen lægger op til at give tilskud til skovrejsning og pyrolyse, som omdanner biomassen til kul, som pløjes ned i jorden.

Forhåbentligt kan det tage toppen af landmændenes vrede, hvis de forstår at skelne mellem kortvarig og langvarig binding af den CO2, som planterne optager. ■

 

Forhåbentligt kan det tage toppen af landmændenes vrede, hvis de forstår at skelne mellem kortvarig og langvarig binding af den CO2, som planterne optager
_______

 


Jonas Holm er cand.polit. og arbejder som selvstændig konsulent i telebranchen. Han har tidligere været formand for det grønne liberale parti “De Grønne”.


ILLUSTRATION: Kvæg majsfodres ved en gård i Fåborg [FOTO: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix]