Lars Bangert Struwe: Nu lægger Zelenskyj en ny plan for Ukraines hær

09.02.2024

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Præsident Zelenskyj har fyret forsvarschefen og vil nu reformere det ukrainske forsvar i, hvad der bliver et afgørende år for krigen. Den nye plan afslører samtidig nogle af de ukrainske svagheder, der har været i krigen. Nu skal der rettes op på dem.

Kommentar af Lars Bangert Struwe

I en meddelelse til det ukrainske folk har præsident Zelenskyj meddelt, at han takker forsvarschef Zaluzhnyj for indsatsen. Nu er det imidlertid på tide at lave en udskiftning, og hærledelsen overdrages til Oleksandr Syrskyj. Samtidig sætter Zelenskyj otte punkter op, der skal reformere det ukrainske forsvar og dets kamp de næste år. Meget bemærkelsesværdigt understreger den ukrainske præsident, at kamperfaring nu skal i centrum. Men hvad betyder det?

Først og fremmest ønsker Zelenskyj en ny plan for Ukraines forsvar og kamp de næste år. Den skal ifølge præsidenten tage højde for såvel situationen ved fronten som den ’generelle situation’. Her kunnen det være, at der hentydes til den vigende støtte i Vesten – og særligt manglende støtte fra Washington, som Trump har udløst i Kongressen.

Op imod en million ukrainere er under våben, men tilsyneladende er det kun en mindre del af denne styrke, der rent faktisk kæmper. Her rammer man ind i en klassisk militær diskussion: Skal man fylde enhederne op med nye folk, eller skal man lade dem rotere? Hvis man fylder dem op med nye folk, så kan de lære af de gamle, men det kan være opslidende for de gamle at se, hvordan man er nødt til at fylde enhederne med erstatninger for faldne kammerater. I den franske hær indførte man efter mytterierne i 1917 et rotationssystem, så tropperne ikke blev nedslidt eller helt udslettet ved fronten. Det er det system, man nu vil skærpe i Ukraine.

Hvad angår de moderne vestlige våben, der skal allokeres til frontlinjens enheder, er det er interessant, hvordan Zelenskyj understreger, at der skal ske en ”… retfærdig omfordeling af sådanne våben til fordel for første linje.” Det tyder på, at der har været en intern – og usund – kamp i de ukrainske styrker om, hvem der skulle have hvad.

 

Det tyder på, at der har været en intern – og usund – kamp i de ukrainske styrker om, hvem der skulle have hvad
_______

 

Det tredje punkt i planen handler om at løse de logistikproblemer, der har været store for begge parter i krigen. Ved frontlinjen er der helt åbenlyst problemer med at få det rette materiel frem til de rigtige steder. Det ses i ukrainernes nuværende forsvar af Avdijivka, hvor man ikke får droner nok frem i tide, der sidder fast i lagre i stedet for at blive brugt ved fronten.

Punkt fire er noget af en overraskelse – og et stort problem i Ukraines hær, vi får udstillet. Her understreges det, at generaler skal ’kende fronten’. Det er lettere chokerende, at generaler beskyldes for ikke at kende fronten – eller holde sig fra den. Generaler skal naturligvis ikke kæmpe i første linje, men de skal kende terrænet og deres underordnede. Hvis de ikke er til stede ved fronten, så kan de ikke planlægge operationer godt nok og skabe rammerne for enhederne.

Der er en generel diskussion i militære kredse om størrelsen på militære hovedkvarterer. I den amerikanske hær har flere påpeget dette. Der er ikke sket en effektivisering af de militære hovedkvarterer efter indførelsen af ny informationssystemer – snare tværtimod. I Ukraine vil man nu tage et opgør med det, som Zelenskyj kalder ’overdrevne og uberettigede antal personel i hovedkvarteret’. Dette bør man også overveje i NATO og Danmark: Er der simpelt hen kommet for mange høvdinge i stedet for indianere?

Det sjette punkt er den førnævnte diskussion om rotationsprincipper. Det er som beskrevet et historisk dilemma for krigsførelse, men der peges i udtalelsen på, at erfaringerne fra hærens brigader og enheder fra grænsevagten kan bruges som grundlag. Rotationer skal aflaste de indsatte styrker og give dem tid til at genforsyne og slappe af og evt. se familien. For en mobiliseret hær, der består af værnepligtige og reservister, er det ekstremt vigtigt.

Da Rusland invaderede Ukraine i krigens første uger og måneder, kastede man de ukrainske tropper direkte ind i forsvarskampen. En del havde erfaring fra den lavintense krig i Østukraine, der havde varet siden 2014, men nu skal der gennemføres en struktureret træning af tropper. En sådan indsats har Danmark og en række NATO-stater været med til.

Der er ingen tvivl om, at den kamperfaring, som nogle af de ukrainske styrker har, er uvurderlig, men den kamperfaring skal indgå i en træningsramme og gives videre. Imidlertid viser erfaringer fra historiens krige, at frontsoldaterne risikerer at have tillært sig en uhensigtsmæssig måde at operere på, eller at man fra den militære ledelses side har indført doktriner, der øger tabstallet. Derfor er det behov for at justere træningen og aktivt trække fronterfaringen ind og evaluere den.

Endeligt så peger Zelenskyj på, at der skal skabes en ny type styrker i den militære struktur: de såkaldte ’Ubemandede Systemstyrker’ (en enhed af droner). Om der er tale om oprettelsen af et værn såsom flyvevåben i hæren, eller om der er tale om en våbenart eller regiment som artilleriet, er stadig uklart. Men er helt tydeligt, at droner betyder ekstremt meget i Ukraines kamp, hvor de er blevet brugt både i luften og til havs med stor succes.

Det ukrainske forbrug af droner estimeres på ca.10.000 droner om måneden, og det er åbenlyst, at nye typer af materiel som droner, når de tages i brug i en stor og industriel skala, kræver organisatoriske overvejelser. Ligesom da man første gang tog maskingeværer, fly og kampvogne i brug.

Zelenskyjs plan for sin hær viser samtidig nogle af de ukrainske svagheder, der har været i krigen. Nu prøver man at rette til, så man kan fortsætte kampen. Afgørende er det, at Vesten fortsætter sin støtte til Ukraine, og her skal Europa komme op i gear, hvis Trump og republikanerne ender med at forlade støtten til ukrainerne.

Ellers skal Ukraine endnu engang finde en ny plan for sin kamp – måske imod en generel russisk besættelse. ■

 

Afgørende er det, at Vesten fortsætter sin støtte til Ukraine, og her skal Europa komme op i gear, hvis Trump og republikanerne ender med at forlade støtten til ukrainerne
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet.

ILLUSTRATION: Zaporizjzja, 4. februar 2024: Volodymyr Zelenskyj besøger fronten i det sydlige Ukraine [FOTO: Handout/AFP/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Liselotte Odgaard om Arktis: Ruslands bedste chance for at affyre missiler, der bliver opdaget for sent, er gennem det grønlandske luftrum – og det kan USA selvfølgelig ikke leve med

Henrik Vestergaard Stokholm: I strålearme af lys og varme vor skole stå…! Det er tankevækkende, at alle må mene noget om skolen, men skolen må ikke mene noget om noget

Bertel Heurlin: Kan Kina og USA lære at leve fredeligt side om side?

Jens Worning: USA’s nye Arktis-strategi drager Grønland og Danmark længere ind i USA’s kapløb med Kina

Lars Køhler: Den grønne omstilling bliver kun til virkelighed, hvis borgerne oplever den som retfærdig

Niels Bjerre-Poulsen: Harris kan give Demokraterne præcis det, Biden manglede: En chance for at bryde valgkampens momentum