Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing 4. marts 2024: Kan Polen tage teten i europæisk magtvakuum?
04.03.2024
Med RÆSONs europapolitiske nyhedsbrev Bruxelles Briefing får du en analyse af et aktuelt emne – i denne uge ser vi mod øst og Polens mulige vej til tops i europæisk politik. Dernæst et nyhedsoverblik og til sidst en læseliste med gode skriv om europæiske anliggender.
Analyse: Baner fransk-tysk fejde vejen for polsk lederskab i Europa?
”Det er en af de smukkeste dage i polsk demokratis historie” – sådan sagde en tydeligt berørt Donald Tusk, da han indtog scenen til partiet Borgerplatformens valgfest få øjeblikke efter, at resultatet for det polske parlamentsvalg i oktober lå klar. Den daværende, undertippede polske opposition var lykkes med at genvinde magten på en spilleplade, som den siddende regering ellers havde sat til sin egen fordel. OSCE konkluderede i deres evaluering, at valget nok havde været frit, men langtfra fair: ”Det regerende parti havde en klar fordel på grund af dets uretmæssige indflydelse på brugen af statslige ressourcer og de offentlige medier”.
De otte år med PiS var et opgør med landets demokratiske genrejsning, der ellers har karakteriseret Polen siden det første frie valg i 1990. PiS styrede statsmedierne med hård hånd ligesom en række kontroversielle reformer af retsvæsnet indsatte politisk udpegede dommere i bl.a. landets forfatningsdomstol. Med den tidligere polske premierminister Tusks genkomst var håbet derfor gult og blåt i EU-flagets farver. I Bruxelles godtede man sig over udsigten til endelig at slippe af med den sten i skoen, som den tidligere nationalkonservative PiS-regering havde været for det europæiske samarbejde, siden den kom til magten i 2015.
Nu er spørgsmålet om, den nye regering kan indfri både dens polske støtters og Bruxelles’ forhåbninger.
’Det polske eksperiment’
På de indre linjer er koalitionsregeringen – med Tusks centrum-højre Borgerplatformen, det værdipolitisk konservative Tredje Vej og socialdemokratiske Lewica – kommet nogenlunde fra start, men vejen tilbage til liberalt demokrati har vist sig svær. For hvordan genindfører man retsstatsprincipper uden først at knægte dem?
Den nye regering har bl.a. valgt at se stort på en afgørelse fra forfatningsdomstolen, der modsætter sig afskedigelsen af en statslig anklager. Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, kalder det ”det vanskelige polske eksperiment” og peger på, at man nødvendigvis må knuse nogle principielle æg for at lave en liberal-demokratisk omelet. I spidsen for dette eksperiment har Tusk sat Adam Bodnar, ombudsmand under den tidligere regering og nu justitsminister i den nye. Han skal nu få den polske retsstat tilbage på ret køl.
Den polske befolkning lader til at værdsætte regeringens foreløbige arbejde. Meningsmålinger viser, hvordan den nye koalitionsregering ind til videre har haft held med at omsætte sin konfrontatoriske linje til øget tilslutning: Borgerplatformen går frem, og PiS går tilbage. Samtidig betaler justitsminister Bodnars strabadser sig: EU-Kommissionen har besluttet at frigive store summer fra EU’s Genopretningspakke, som ellers havde været tilbageholdt under den forrige regerings erosion af retsstaten.
Bodnars storslåede 9-punktsplan, der bl.a. tæller reformer af landets højesteret og udpegningen af dommere, er dog meget langtfra at være i mål – og kommer givetvis til at støde på meget modstand, særligt fra præsident Duda, som er allieret med PiS. EU-Kommissionens beslutning kan ses som Bruxelles’ måde at imødekomme den nye polske regering og sende et signal om, at opgøret er umagen værd. Det håber man giver genlyd i Budapest, skulle de politiske vinde også skifte dér en dag.
EU-Kommissionens beslutning kan ses som Bruxelles’ måde at imødekomme den nye polske regering og sende et signal om, at opgøret er umagen værd. Det håber man giver genlyd i Budapest, skulle de politiske vinde også skifte dér en dag
_______
Magten flytter mod øst
I europæisk politik skulle man også mene, at scenen var sat til en polsk entré i magtens midte. Det fransk-tyske forhold har historisk set været den magtakse, som det europæiske samarbejde har drejet sig om. Store, svære beslutninger bliver sjældent taget, hvis ikke den franske præsident og den tyske kansler er på bølgelængde. Men som vi også skriver om i ugens nyhedsoverblik herunder, har de varme følelser Paris og Berlin imellem for tiden kurs mod frysepunktet. Macron og Scholz er bragende uenige om, hvordan Ruslands krig i Ukraine skal håndteres. Hvor Macron er klar til at optrappe det europæiske engagement, er Scholz bange for at Tyskland bliver part i krigen. Stridighederne kan måske få andre til at gribe ud efter taktstokken.
Som vi tidligere har skrevet om i RÆSON, er den europæiske magtbalance tippet mod Talinn og Warszawa i de seneste år. Det skal bl.a. ses i lyset af krigen i Ukraine, hvor mange af østlandene kom for skade at få ret i deres advarsler om mulig russisk aggression i regionen. EU’s gamle garde i Vesteuropa har måtte æde deres stolthed og prise sig lykkelige over, at særligt Baltikum og Polen ikke valgte at forsømme deres forsvarsbudgetter så meget, som vi andre gjorde.
Foruden Bodnar, der allerede nu høster de første frugter af sit reformarbejde, er Tusk selv en vellidt skikkelse i EU-boblen, hvor han er kendt for at have været en udmærket formand for Det Europæiske Råd fra 2014-2019. Også udenrigsminister Radosław Sikorski har gjort sig bemærket de seneste uger. Under et besøg i USA, hvor ministeren bl.a. har forsøgt at lægge pres på republikanske ledere for at stemme Ukrainehjælpen igennem, gav Sikorski en bredside til Rusland i FN’s Sikkerhedsråd. Når der til sommer skal sættes et nyt EU-kommissærhold, rygtes det, at netop Sikorski kan komme i spil til den potentielt nye post som forsvarskommissær. Det vil igen understrege Polens stadig mere centrale rolle i europæisk politik.
Et liberalt ikon eller populismens bannerfører?
Både og. Med enden på PiS-regeringen blæser nye vinde over Polen og resten af EU. Men Tusk er først og fremmest populist. Så selvom den nye regering lykkes med indenrigs- og udenrigspolitikken hver for sig, kan de ende med at spænde ben for hinanden. Som i mange andre europæiske hovedstæder blev Warszawa i tirsdags d. 20. marts besøgt af tusinder vrede landmænd, der godt nok havde ladet traktoren blive stående i laden, men stadig viste deres utilfredshed med EU’s klimapolitik og importen af ukrainsk korn, der underbyder de polske bønder. Til Ukraines skuffelse imødekom Tusk demonstranterne og lovede en opstramning på mængden af ukrainsk korn, der krydser grænsen til Polen.
Samtidig viser en undersøgelse fra ECFR, at polakkerne langtfra er tilfredse med EU’s håndtering af bl.a. COVID og Ruslands krig i Ukraine. Det har betydning for, hvor meget politisk kapital ledelsen i Warszawa har lyst til at risikere. ECFR konkludere, at Tusk næppe er den europæiske frelser, han undertiden castes til: “I det nuværende klima er det usandsynligt, at vi vil se et integrationsfremstød og det lederskab fra Polen, som Europa har så hårdt brug for”.
Med til historien om Polens potentielle europæiske himmelfart hører, at selvom landets økonomi er i fin vækst, er den endnu blot en fjerdedel af den franske og en sjettedel af den tyske. Så selvom Warszawa nyder politisk medvind, trækker den polske økonomi (endnu) ikke det afgørende læs i EU.
Alt i alt er den nye polske regering nok snarere svaret på polakkernes problemer end de øvrige europæeres. EU kan ånde lettet op efter otte år med strid modvind fra Polen. Og Tusk og co. kommer afgjort til at give Polen en højere stjerne i Bruxelles og lægge større vægt i EU. Men selvom det europæiske samarbejde måske nok sukker efter initiativ og resoluthed, bliver det ikke en polsk regering mest optaget af polske interesser, der leverer på Unionens vegne. I denne omgang.
Hvor Macron er klar til at optrappe det europæiske engagement, er Scholz bange for at Tyskland bliver part i krigen. Stridighederne kan måske få andre til at gribe ud efter taktstokken
_______
De vigtigste nyheder
Macrons tropper og fransk-tysk splittelse. 25 EU-ledere mødtes i mandags sidste uge i Paris for at diskutere, hvordan EU kan optrappe hjælpen til Ukraine, der oplever modgang på slagmarken. I det fortsatte fravær af yderligere amerikansk støtte blev EU-ledere enige at fremskynde leveringen af langtrækkende missiler. Den store nyhed opstod imidlertid efter, at mødet var hævet, hvor Macron over for pressen ikke ville afvise, at vestlige tropper på et tidspunkt kan komme Ukraine til undsætning. Efterspillet udstillede det dårlige forhold mellem Tyskland og Frankrig, hvor Olaf Scholz var ikke sen til at slå hånden af Macron: Under ingen omstændigheder kan der blive tale om vestlige tropper på ukrainsk jord, mener den tyske forbundskansler. Af mødet fremgik det i øvrigt, at Frankrig desuden er gået med til at fjerne dets veto mod brug af EU-penge på indkøb af ammunition til Ukraine på det globale marked. Få dage efter, i torsdags, modsatte franskmændene sig alligevel og insisterede på at bruge EU-pengene på det indre marked.
Har Scholz og tyske officerer talt over sig? To tyske møgsager har siden fulgt mødet i Paris. For det første spekuleres der i, om Scholz mon talte over sig, da han uddybede sine tanker om ikke at sende de efterspurgte Taurus-missiler til Ukraine. Han ville ikke gøre, ”hvad briterne og franskmændene gør med hensyn til målstyring og støtte til målstyring”. Mens den britiske og franske donation af langtrækkende missiler har været kendt, er det nyt, at briter og franskmænd hjælper efter sigende skulle hjælpe ukrainerne med håndtering af våbnene. I fredags blev en 30 minutter lang optagelse af en samtale mellem to tyske officerer lækket på det sociale medie Telegram. Af samtalen, som ifølge ZDF er autentisk, fremgår det, at Tyskland stadig overvejer at donere Taurus til Ukraine. De to officerer diskuterer bl.a. mulige mål, herunder Krim-broen, der forbinder den annekterede Krim-halvø med det russiske fastland. Den tyske regering lover at undersøge sagen til bunds, og i tyske efterretningskredse frygter man nu, at lækket er vidne om et større problem – og at flere læk kan være på vej.
Naturgenopretningslov vedtaget i Europa-Parlamentet. Der var lagt op til en neglebider, da Europa-Parlamentet i tirsdags sidste uge stemte om EU’s nye lov om naturgenopretning. I 11. time havde den store kristendemokratiske gruppe, EPP, hvor Konservative og måske snart Liberal Alliance sidder, trukket støtten til lovpakken. Men med 329 stemmer for 275 imod blev pakken vedtaget. Pakken pålægger medlemslandene at lægge planer for, hvordan de vil genetablere vild natur på 20 pct. af unionens samlede areal. Men selvom onsdagens afstemning var afgørende, skal pakken formelt vedtages en sidste gang i Parlamentet. Og denne afstemning kan også vise sig at blive tæt.
Også blandt de danske MEP’ere var der splittelse. I Venstre roste gruppeformand Morten Løkkegaard lovens vedtagelse, alt imens hans to partikolleger, Erik Poulsen og Asger Christensen, som selv er landmand, enten stemte blankt eller udeblev fra afstemningen, mens Anders Vistisen fra DF som den eneste dansker stemte imod.
Værd at læse:
• Hvem har noget at skulle have sagt i Europa-Parlamentet? Research platformen, EU Matrix har rangeret de 705 nuværende medlemmer af Parlamentet efter indflydelse. To danskere sniger sig ind i top 100, Morten Løkkegaard fra Venstre (nr. 31) og Kira Marie Peter-Hansen fra SF (48). På energipolitikken står de danske MEP’ere stærkt: Morten Helveg Petersen (R), Niels Fuglsang (A) og Pernille Weiss (C) bliver rangeret hhv. 3, 5 og 7 som de mest indflydelsesrige medlemmer på energipolitikken. Dyk selv ned i tallene her: MEP Influence Index 2024
• Orbán betaler for reklamer i andre EU-lande Med tal fra Googles database for gennemsigtighed i onlineannoncering har det ungarske medie Direkt 36, der undersøger korruption i landet, afdækket, hvordan Ungarn har betalt for onlinereklamer i syv andre EU-lande. Særligt budskabet om Ungarn som et bolværk mod immigration er et tema, og videoerne er mest afspillet i lande som Slovakiet, Tjekkiet og Polen, men også Italien og Tyskland. Læs med her
• Ugentlig EU-nyheder lige i øregangen. Det er dårligt en læseanbefaling, men holder du af at følge med i EU-politik, skal du lytte til Politicos podcast EU Confidential. I denne uge bl.a. med interview af Georgiens præsident om landets EU-håb.
• Dronning von der Leyen- Til Weekendavisens læsere har Ole Nyeng skrevet dette spiddende portræt af EU-Kommissionsformanden, der sover på kontoret, kører sine medarbejdere hårdt og håber på fem år mere i stolen. Du kan læse mere her.
Alt i alt er den nye polske regering nok snarere svaret på polakkernes problemer end de øvrige europæeres
_______
Magnus Lund Nielsen (f. 1994) er kandidat i EU-studier fra Europa-Kollegiet i Warszawa. Han skriver speciale om EU og Ukraine på kandidaten i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Han er tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og PA- og kommunikationskonsulent.
ILLUSTRATION: Bruxelles, 15 December 2023: Præsident Tusk besøger Ursula von der Leyen på sit første besøg efter det polske valg [FOTO: Lukasz Kobus / European Union, 2023 / EC – Audiovisual Service]