Mikkel Vedby Rasmussen: Hvorfor afslører Zelenskyj de ukrainske tabstal nu?

11.12.2024

Den ukrainske befolkning kan man ikke bede om at kæmpe en krig uden at kende omkostningerne. Zelenskyj skal med andre ord være glad for, at Trump fik ham ud af busken.

I KRIGENS LØB er et nyt artikelformat fra Mikkel Vedby Rasmussen, der løbende opdateres med aktuelle analyser og perspektiver på krigens gang i Ukraine. Du kan læse tidligere indlæg fra I KRIGENS LØB nederst.

11. December. Af Mikkel Vedby Rasmussen

En del af Ukrainekrigen, som har været indhyllet i krigens tåge, har været Ukraines tabstal. Ukraine og dets allierede har talt meget om Ruslands tab. Men den ukrainske regering har været forsigtig med at tale om sine egne tab. Men nu har præsident Zelenskyj delt oplysningerne på X.

Ifølge Zelenskyj er 43.000 ukrainske soldater blevet dræbt siden den russiske invasion i 2022. 370.000 er blevet såret, i alt 413.000 døde og sårede. I tabstal regner man normalt også tilfangetagne og desertører. Ukraine ønsker hellere ikke at opgøre antallet af tilfangetagne. Men i juni sagde ukrainerne, at præsident Putin ikke talte sandt, når han påstod at omkring 6.000 ukrainerne var taget til fange. Men hvis vi tager højde for, at tiden er gået, så er det måske ikke urimeligt at lægge 6.000 oveni i Zelenskyjs tal (der er mig bekendt heller ikke tal på ukrainske desertører). Selvom det stadig virker som et lavt tal for tilfangetagne. I alt har Ukraine lidt tab på cirka 420.000 soldater.

Rusland har lidt 700.000 tab; altså næsten det dobbelte af de ukrainske, ifølge den amerikanske forsvarsminister Llyod Austin. På X skriver Zelenskyj, at Rusland har mistet 750.000 soldater; herunder 198.000 døde og 550.000 sårede. Forskellen i de to tal kan være forskellige opgørelsesmetoder.

Det er ikke overraskende, at de russiske tab er størst og så meget større end de ukrainske. Angriberne vil nødvendigvis lide større tab, og det forklarer høje russiske tab i begyndelsen af krigen, og den russiske taktik, der har givet dem tab på over 1.000 soldater om dagen, er forklaringen på de store tab senere i krigen.

FN opgjorde i oktober de civile ukrainske tab til 11.973 civile, inklusiv 622 børn. Ifølge det russiske uafhængige medie Horizontal Russia er de russiske civile tab cirka 372. Ukraine har ikke ønsket at ofre soldater i det tempo. Det har kostet territorium, men ikke så mange liv.

Zelenskyj offentliggjorde først tallene for de militære tab, efter at Trump havde skrevet om dem efter deres møde i Paris i forbindelse med genåbningen af Notre Dame. Ukrainerne har været meget tilbageholdende med at oplyse militære tab. Det kan der være gode operationelle grunde til. Men de grunde gælder kun for en specifik operation på et specifikt tidspunkt. Der kan også være politiske grunde – både for at sikre befolkningens moral og vestlig opbakning.

Men ikke at ville stå til ansvar for krigens omkostninger overfor den ukrainske befolkning – og befolkninger i Vesten – er på lang sigt en dårlig ide. Overfor Vesten viser villigheden til at ofre så mange menneskeliv, at Ukraine kan stå distancen – og det har hele tiden været kernen i den vestlige modstand mod at give støtte til Kyiv. Den ukrainske befolkning kan man ikke bede om at kæmpe en krig uden at kende omkostningerne. Zelenskyj skal med andre ord være glad for, at Trump fik ham ud af busken.

Den ukrainske befolkning kan man ikke bede om at kæmpe en krig uden at kende omkostningerne. Zelenskyj skal med andre ord være glad for, at Trump fik ham ud af busken
_______

 

I KRIGENS LØB er et nyt artikelformat fra Mikkel Vedby Rasmussen, der løbende opdateres med aktuelle analyser og perspektiver på krigens gang i Ukraine. Du kan læse hovedartiklen (13. september) og de tidligere bidrag nedenfor:

6: At Biden giver Ukraine lov til at ramme mål dybt inde i Rusland kan blive afgørende – hvis det ikke er for sent (18. november, 2024)



5: Danmark vil meget hurtigt kunne blive militært engageret i Ukraine, hvis Trumps planer bliver til virkelighed (10. november, 2024)



4: Måske Ukraine er den vigtigste svingstat i det amerikanske valg (21. oktober, 2024)



3: Var Kursk en fejl? (15. oktober, 2024)



2: Er den russiske offensiv kulmineret? (25. september, 2024)



1: Med sin invasion af Kursk har Ukraine skabt andre veje til freden (13. september, 2024)



Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han er forfatter til bl.a. Krisesamfundet (2021) og Tilbage til krigen. Danmark i den nye verdensorden (2022). Vedby er tidligere dekan på Københavns Universitet og tidligere leder af center for militære studier. Han har arbejdet som udviklingschef i Forsvarsministeriet. Sammen med Lars Bangert Struwe udgiver Mikkel Vedby desuden Ræsons ugentlige podcast Geopol samt Krisecast.

ILLUSTRATION: Paris, 7. december 2024: Donald Trump, Emmanuel Macron og Vlodomy Zelenskyj under et møde i Frankrig ifm. åbningen af den genopbyggede Notre Dame-kirke. Det var det første møde mellem den kommende præsident i USA og Zelenskyj siden Trump blev genvalgt [FOTO: Den ukrainske præsidents kontor]

Apropos denne artikel:

Klaus Krogsbæk: Vestens værdifællesskab er erstattet af den nøgne magt. Derfor har Mette Frederiksen mistet fodfæstet

Pernille Benjaminsen om Grønland: I panik har Danmark skudt sig selv i foden

Sjúrður Skaale: Selvstændighed og fællesskab behøver ikke være modsætninger. De kan endda styrke hinanden

Øjvind Hesselager: Vil den digitale Bermuda-trekant – Trump, Zuckerberg og Musk – opsluge kongeriget Danmark?

David Munk-Bogballe: Når borgerlige politikere tør stå ved sig selv, er danskerne klar til at belønne dem med deres tillid

Andreas Sugar: I den nye verden bliver det ikke let at være lille