31.08.2024

Hvis valgene i Thüringen eller Sachsen kommer til en regeringsdannelse med AfD og BSW, vil det føre til et helt nyt politisk landskab og muligvis en ny politisk kultur i Tyskland.



RÆSON SØNDAG af Philipp A. Ostrowicz 

I dag, d. 1. september 2024, er der valg i de østtyske delstater Thüringen og Sachsen. I begge delstater og i det øvrige Østtyskland fortsætter det højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) sin fremgang. Ifølge de seneste meningsmålinger, bliver AfD det største parti i både Thüringen og Sachsen, og de etablerede partiers tilbagegang fortsætter. Det rejser spørgsmålet om AfD’s potentielle deltagelse i regeringen i begge delstater. En koalition med AfD er indtil videre blevet afvist af alle etablerede partier. Samtidig gør stiftelsen af Bündnis Sahra Wagenknecht, et nyt venstreorienteret populistisk-nationalt parti, de politiske forhold endnu mere komplekse.

Men hvordan ser det politiske landskab ud i de to delstater? Den siddende regering i Sachsen er en koalitionsregering bestående af CDU, De Grønne og SPD. Siden genforeningen i 1990 har CDU haft patent på posten som ministerpræsident, og indtil 2014 regerede CDU enten med eget flertal eller i en koalition med FDP. Men siden AfD første gang blev valgt ind i delstatsparlamentet i 2014, er magtbalancen i Sachsen blevet mere ustabil, hvilket i første omgang førte til et regeringssamarbejde mellem CDU og SPD og derefter i 2019 til en udvidet koalition med De Grønne, da de to gamle “folkepartier” ikke længere havde flertal. SPD fik kun 7,7 pct. af stemmerne ved valget i 2019. Allerede i 2019 opnåede det højrepopulistiske AfD 27,5 pct. af stemmerne i Sachsen og var det næststørste parti efter CDU med 32,1 pct.

Et lignende billede tegner sig i Thüringen, hvor CDU fra 1990 og frem til 2009 alene havde regeringsmagten. I 2009 indgik partiet et regeringssamarbejde med SPD. Siden 2014 har partiet Die Linke dog haft regeringsmagten i en koalition med SPD og De Grønne, og siden 2019 har Thüringen haft en mindretalsregering, som er afhængig af støtte fra andre partier. I modsætning til Danmark er en mindretalsregering meget usædvanlig i Tyskland og anses for at være et politisk krisetegn og altså et udtryk for, at det allerede ved sidste valg var vanskeligt at danne   regering. AfD har siden 2014 opnået stor succes i Thüringen og fik 23,4 pct. af stemmerne ved det seneste delstatsvalg i 2019.

Et fragmenteret partisystem

I både Thüringen og Sachsen har etableringen af BSW, Sahra Wagenkechts nye parti, stor betydning. Partiet, der stiller op for første gang ved begge delstatsvalg, er et udbryderparti fra partiet Die Linke (efterfølgerpartiet til DDR’s ledende socialistiske parti SED) under ledelse af politikeren Sahra Wagenknecht, som er en hyppig gæst i det tyske mediebillede og særdeles populær blandt vælgere. Wagenkecht, der er er født i 1969 i Jena (Østtyskland), er en fremtræden stemme på venstrefløjen, der kombinerer kapitalismekritik og sine krav om social retfærdighed med skeptis overfor migration og globalisering, hvilket har været genstand for kontroverser i hendes parti. Partiet må med dets konsekvente afvisning af migration og dets fokus på nationale tyske værdier anses for at være venstrepopulistisk. Ti medlemmer af partigruppen Die Linke har også sluttet sig til BSW i Forbundsdagen. Ved delstatsvalget forventes det derfor, at BSW vil tage et stort antal stemmer fra Die Linke, der må acceptere et stort stemmetab, og i Sachsen endda måske ryger ud af delstatsparlamentet. Dette er især relevant for den parlamentariske situation i Thüringen, hvor den siddende ministerpræsident netop kommer fra Die Linke.

 

Mange østtyskere oplevede genforeningen som en fase med stor usikkerhed og forandring, hvor eksisterende sociale strukturer brød sammen
_______

 

Siden grundlæggelsen i 2013 har det højrepopulistiske AfD især i Østtyskland udviklet sig til en betydelig politisk kraft. Partiet har væsentlig højere tilslutning i de nye forbundsstater end i de gamle vesttyske delstater. Fænomenet kan forklares med en kombination af historiske, sociokulturelle og økonomiske faktorer, der særligt vækker genklang i Østtyskland. 35 år efter Murens fald er der stadig store forskelle mellem Østtyskland og Vesttyskland, hvilket de senere år har ført til kontroversiel debat om hvordan forskellene kan begrundes, og hvordan de muligvis kan overkommes. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2024 blev partiet det stærkeste parti i alle fem østtyske delstater, og dette resultat står i stærk kontrast til de vesttyske forbundsstater, hvor CDU i de fleste delstater blev det stærkeste parti.

En nøgleårsag til AfD’s succes i Østtyskland er befolkningens historiske erfaringer med begivenheder i forbindelse med genforeningen og den efterfølgende sociale og økonomiske omvæltning. Mange østtyskere oplevede genforeningen som en fase med stor usikkerhed og forandring, hvor eksisterende sociale strukturer brød sammen. Den hurtige overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi i 1990’erne førte til massearbejdsløshed, migration og tab af mange traditionelle industrier.

Disse erfaringer efterlod Østtyskland med en dyb mistillid til det vesttyske politiske system og de etablerede partier. Ifølge en undersøgelse fra 2022 fra tænketanken Friedrich Ebert Stiftung, føler 58 pct. af østtyskerne sig ikke tilstrækkeligt repræsenteret af Tysklands regering sammenlignet med kun 36 pct. af vesttyskerne. Denne følelse af fremmedgørelse og af ikke at høre til udnyttes behændigt af AfD, der iscenesætter sig som “de tilbageværendes” og “glemtes” parti. Både på baggrund af denne erfaring og af partiernes manglende betydning i DDR har mange østtyskere en dyb mistillid til det partidemokrati, der omvendt er dybt forankret i Vesttyskland.

En anden vigtig faktor for AfD’s succes i Østtyskland er den vedvarende økonomiske usikkerhed, som mange østtyskere oplever. På trods af genopbygningens 1,5 billioner euro i statsinvesteringer og moderniseringen af den østtyske økonomi efter genforeningen er Østtyskland fortsat økonomisk bagud i forhold til Vesttyskland. Arbejdsløsheden i Østtyskland er stadig højere end i Vesten, ligesom indkomsterne er lavere. I 2023 var den gennemsnitlige bruttoindkomst i Østtyskland omkring 86 pct. af det vesttyske niveau. Det skyldes også strukturelle årsager: Mens store og kendte industrivirksomheder holder til i det gamle Vesttyskland, er de østtyske delstater præget af landbrugsproduktion.

 

I undersøgelser giver omkring to tredjedele af alle østtyskere udtryk for, at de føler sig som andenrangsborgere
_______

 

Denne økonomiske forskel bidrager til en stærk følelse af uretfærdighed. I undersøgelser giver omkring to tredjedele af alle østtyskere udtryk for, at de føler sig som andenrangsborgere. Selvom 80 pct. siger, at de på et økonomisk plan personligt har det godt, giver flertallet samtidig udtryk for, at det overordnet set går økonomisk dårligt i Østtyskland. AfD udnytter denne utilfredshed til sin fordel. Partiet fremhæver emner, der er vigtige i struktursvage regioner, såsom arbejdsløshed, pension og landdistrikternes fremtid. AfD har således succes i regioner, der er særligt hårdt ramt af økonomiske strukturelle ændringer og deraf følgende afvandring til Vesttyskland.

Sociokulturelle faktorer spiller også en afgørende rolle for AfD’s succes i Østtyskland. Især migrationsspørgsmålet har bidraget væsentligt til at mobilisere AfD’s vælgergrundlag de seneste år. I de østtyske delstater, som har en forholdsvis homogen befolkning, og hvor andelen af mennesker med migrationsbaggrund er væsentligt lavere end i vesttyske delstater, er frygten for “fremmed” indflydelse og sociale forandringer særligt udtalt. Samtidig fører AfD jævnligt kampagner mod forbundsregeringens migrationspolitik og præsenterer sig selv som vogter af tysk kultur og identitet. Disse budskaber bliver særligt hørt i Østtyskland, hvor de sociale forandringer siden genforeningen ofte opfattes som truende. En meningsmåling fra en den tyske tænketank Konrad Adenauer Stiftung viste i 2022, at 48 pct. af østtyskerne er enige i, at Tyskland “mister sin identitet på grund af for mange udlændinge”, sammenlignet med 30 pct. af vesttyskerne.

Desuden har AfD i Østtyskland med succes skabt en fortælling om, at det er det eneste parti, der repræsenterer de “små menneskers” og de “glemtes” interesser. Denne positionering som et anti-establishment-parti har givet AfD en loyal vælgerbase, bestående af borgere som ikke længere føler sig adresseret sig af de traditionelle partier. Partiet nyder også godt af de gamle vesttyske partiers relativt svage forankring i de nye østtyske delstater. Især CDU har som resultat løbende mistet terræn i de nye delstater, sammenlignet med de første år efter genforeningen.

AfD fremstår især i Østtyskland særligt yderligtgående nationalistisk og højrepopulistisk, hvilket afspejles i partiets retorik. Ledende repræsentanter som Björn Höcke, der anses for at være en af de mest fremtrædende skikkelser i den højreekstremistiske fløj af AfD, er kandidat til posten som ministerpræsident i Thüringen og har en stærk base i Østtyskland. Höcke, der kommer fra Vesttyskland og er tidligere gymnasielærer i historie kan – ifølge en domstolsafgørelse – kaldes fascist. Radikaliseringen af AfD i Østtyskland har ført til, at partiet i stigende grad bliver opfattet som de utilfredses autentiske stemme, klar til at foreslå radikale løsninger på politiske og økonomiske problemer.

Denne radikalisering og polariseringen af den politiske debat betyder, at AfD har konsolideret sin position i Østtyskland yderligere. Partiet forstår at tage kontroversielle emner op og at styre den offentlige debat til sin fordel, hvilket er særligt brugbart på sociale medier. Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Leipzig, har AfD i Østtyskland større rækkevidde på sociale medier som Facebook og Twitter end alle andre etablerede partier tilsammen, hvilket markant øger partiets potentielle mobilisering af vælgere i regionen.

Det er derfor vigtigt at forstå, at debatten om AfD ikke handler om, hvorvidt et højreorienteret parti i Tyskland har succes eller ej. Den handler derimod om, at AfD anses for at være et antidemokratisk og forfatningsfjendtligt parti, der bl.a. holdes under opsyn af den tyske efterretningstjeneste.

Terrorangrebet ved en byfest i Solingen i august 2024, hvor tre mennesker blev dræbt ved knivstik og mange andre såret, kan få væsentlig indflydelse på udfaldet af delstatsvalgene i Thüringen og Sachsen, især med hensyn til AfD. Baggrunden for angrebet er stadig ved at blive undersøgt, og der er mistanke om, at ekstremistiske, islamistiske motiver kan ligge bag. IS (Islamistik Stat) har overtaget ansvaret for angrebet. Terroranslag har som bekendt generelt potentiale til at oppiske stemningen og styre en diskurs i en bestemt retning, og efter Solingen er spørgsmålet om sikkerhed og migration blevet mere fremtrædende i tysk politik. I dette tilfælde benytter AfD lejligheden til at genfremsætte sine krav om en strengere migrationspolitik og stærkere sikkerhedsforanstaltninger, og håber således at kunne mobilisere nye vælgere. Partiet kan sandsynligvis drage fordel af at adressere frygt og usikkerhed og foreslå simple løsninger på komplekse problemer. I Thüringen og Sachsen, hvor AfD allerede har stærk støtte, kan dette føre til nye vælgere.

 

Terrorangrebet ved en byfest i Solingen i august 2024, hvor tre mennesker blev dræbt ved knivstik og mange andre såret, kan få væsentlig indflydelse på udfaldet af delstatsvalgene i Thüringen og Sachsen
_______

 

Kommer populisterne til magten?

Delstatsvalget i Thüringen og Sachsen er interessante på grund af den store tilslutning til AfD i de politiske meningsmålinger. Men valgene er ikke kun vigtige for de to østtyske delstater. De kan også få vidtrækkende konsekvenser for det politiske landskab i hele Tyskland.

I Thüringen viser den seneste meningsmåling, at AfD bliver det klart største parti med 30 pct. af stemmerne. I forhold til seneste valg vil dette være en fremgang på over 6 pct., mens CDU med 21 pct. opnår næsten samme resultat som ved seneste valg. Særligt slående er dog opbakningen til det nye parti BSW, som tegner sig for 20 pct. i meningsmålingen. Som nævnt står Die Linke, som traditionelt står stærkt i Thüringen, ser ud til at gå markant tilbage og kun opnå 14 pct. af stemmerne, mens De Grønne står til at ryge helt ud af parlamentet.

Et sådant resultat vil gøre det vanskeligt at danne en regering i Thüringen. Hvis den nuværende koalition under ministerpræsident Bodo Ramelow med Die Linke, SPD og De Grønne kun opnår omkring 20 pct. af stemmerne, er en fortsættelse af denne koalition usandsynlig. Selv hvis alle partier bortset fra BSW og AfD ville forsøge at danne en regering, ville de ikke kunne opnå flertal. En mindretalsregering afhængig af stemmer fra BSW og/eller AfD er et vanskeligt projekt, og de etablerede partier udelukker da også et samarbejde med AfD. Dermed bliver BSW afgørende for at kunne danne en regering med et flertal. En anden mulighed kunne være en koalition mellem de to populistiske partier, hvilket begge dog – på nuværende tidspunkt –udelukker. Men: Før valget er noget andet end efter valget, og når det handler om at få magten i en tysk delstat, er en koalition mellem de to partier trods alt en mulighed. Grundlæggende ligner AfD og BSW’s kernebudskaber på lange stræk hinanden. I givet fald vil den allerede omtalte Björn Höcke blive ministerpræsident.

En allersidste mulighed for at danne regering uden flertal er et smuthul i Thüringens forfatning. Der er tre stemmerunder i parlamentet, når der skal vælges en ministerpræsident. I første og anden runde skal kandidaten opnå et absolut flertal. I en tredje runde vinder den kandidat, der får flest stemmer. Hvis AfD i tredje runde stiller op som største parti med sin egen kandidat, i dette tilfalde Björn Höcke, og der ikke er en modkandidat, der kan samle flere stemmer, er Höcke den nye ministerpræsident i Thüringen.

 

En regering uden støtte fra AfD eller BSW ser ud til at være udelukket
_______

 

Et lignende billede tegner sig i Sachsen. Også her viser den seneste meningsmåling, at AfD opnår 32 pct. af stemmerne, mens CDU får 30 pct. Hvis det bliver en realitet, opnår AfD en fremgang i forhold til sidste valg i Sachsen på over 4,5 pct. BSW står til 15 pct., efterfulgt af SPD med 6 pct., De Grønne med 5 pct. og Die Linke med kun 4 pct. I Sachsen bliver det dermed også temmelig kompliceret at danne en regering. En koalition af CDU, SPD og De Grønne vil næppe opnå flertal, mens en koalition af CDU og BSW vil have et snævert flertal. Denne mulighed forekommer dog usandsynlig. En koalition mellem CDU og AfD ville være matematisk mulig, men et sådant samarbejde udelukkes på forhånd af CDU. Det bliver derfor interessant at se, hvad løsningen i Sachsen bliver. En regering uden støtte fra AfD eller BSW ser ud til at være udelukket.

Demokratiske konsekvenser

Valgene i Thüringen og Sachsen har med andre ord stor betydning for Tysklands politiske fremtid. Hvis AfD fremstår som vinder i de to delstater, kan det tolkes som et signal om en generel højredrejning, og det vil påvirke den politiske debat på føderalt niveau. De etablerede partier vil skulle genoverveje deres strategier især i forhold til at håndtere AfD og AfD’s vælgere, men også i forhold til en mere offensiv italesættelse af deres egne mærkesager. Allerede kort før valget har den nuværende regering i torsdags – efter terrorangrebet i Solingen – annonceret forskellige stramninger på udlændingeområdet og i forhold til våbenloven; et decideret svar på populisternes budskaber.

Samtidig vil et styrket AfD betyde en svækkelse af den nuværende forbundsregering – en regering bestående af SPD, De Grønne og FDP, der i forvejen fremstår svag og polariseret. I begge delstater vil en regering uden inddragelse af enten BSW eller AfD i den ene eller anden form være umulig. Dermed vil – hvis meningsmålingerne altså kommer til at holde stik –populistiske partier opnå indflydelse på regeringerne i både Sachsen og Thüringen. Især med henblik på AfD må det konstateres, at en inddragelse af partiet i regeringsarbejdet næppe vil føre til en ”afradikalisering”, da partiet netop har gennemgået en radikaliseringsproces fra et højreorienteret eurokritisk parti til et højrepopulistisk parti med fascistiske tendenser. Mere moderate politikere har forladt partiet. I forhold til BSW – der først er dannet i 2024 – er det for tidligt at sige, hvilken vej partiet vil gå.

Såfremt det i Thüringen eller Sachsen kommer til en regeringsdannelse med AfD og BSW, vil det gennemgribende forandre tysk politik. At to populistiske partier danner en regering i en delstat vil føre til et helt nyt politisk landskab i og muligvis en ny politisk kultur Tyskland, hvor populistiske partier ikke længere bare sidder i opposition, men bliver aktivt inddraget i regeringsarbejde. Selv på delstatsniveau ville populistiske partier dermed have direkte indflydelse på lovgivning og andre gennemgribende forandringer ved fx prioritering i delstaternes finanslov, hvilket inkluderer universitets- og skoleområdet samt politi. Med andre ord: en aktiv mulighed for at forandre Tysklands demokrati indefra, og denne potentielle trussel mod demokratiet diskuteres da også allerede i tysk politik. Regeringspartierne og CDU debatterer en forfatningsændring vedrørende udnævnelse af dommere til Tysklands forfatningsdomstol, hvilket skal gøre det mere komplekst at ændre domstolens grundlæggende opbygning.

Debatten om de populistiske partier kommer til at præge Tysklands demokrati også de næste år ligesom i mange andre lande i Europe – der er ingen nemme løsninger. Delstatsvalgene i Thüringen og Sachsen er da også blot optakten til et vigtigt valgår i 2025, hvor der er valg til Forbundsdagen. Hvordan dette valg ender, afhænger blandt andet også af, hvordan den nuværende regering og CDU håndterer de store samfundsdebatter om migration, sikkerhed og sociale forskelle. At forestille sig, at populistiske partiers indtog i Forbundsdagen kan forhindres, må dog anses for urealistisk. AfD og muligvis BSW er kommet for at blive. ■

 

At forestille sig, at populistiske partiers indtog i Forbundsdagen kan forhindres, må dog anses for urealistisk. AfD og muligvis BSW er kommet for at blive
_______

 

Philipp A. Ostrowicz (f. 1975) er ekspert i tysk litteratur, kultur, samfund og politik. Han er Dr.phil. i tysk kultur og litteratur fra Tübingen Universitet, Tyskland og arbejder som seniorforskningsrådgiver på Copenhagen Business School (CBS), hvor han også underviser i Tyske Studier.

ILLUSTRATION: Görlitz i Sachsen, 30. august 2024: De to AfDformænd, Alice Weidel og talsperson Tino Chrupalla, under et partimøde i Østtyskland. På T-shirten står der: “Jeg er heldig at bo til højre” [FOTO: Sebastian Kahnert/DPA/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Udsigt til våbenhvile i Ukraine?

Lars Struwe: Trump har skabt en ny verdensorden – men freden får han ikke

Svend Roed Nielsen: Vi får en tsunami af kinesiske produkter, omdirigeret fra det amerikanske marked til EU-markedet og andre markeder

Jesper Olsen: Det vil være naivt af politikerne at tro, at det ikke gnaver i noget af det mest værdifulde vi har, hvis vi ukritisk øger mulighederne for overvågning

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?