Anders Frandsen: Myterne står i kø, når det gælder biomasse – men fakta viser, at den gavner både klima og skovarealer
26.05.2025
Det hævdes, at biomasse medfører skovrydning og dermed er til skade for klimaet og ødelægger biodiversitet. Synspunktet fremføres ofte, men det bliver det ikke mere rigtigt af.
RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis – takket være vores abonnenter. RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister
Kommentar af Anders Frandsen, Dansk Skovforening
Direktør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, fremfører i en kommentar i RÆSON den 7. maj en længere bandbulle mod dansk energipolitik. Det vil være for omfattende at gå i dybden med det hele, men LBB har bl.a. en række synspunkter om biomasse, som ikke bør stå uimodsagt.
Det er altid godt med debat om retning, tempo og virkemidler for Danmarks grønne omstilling. Men Lars Bonderup Bjørns indlæg videreformidler en række misforståelser og forsimplinger, som ikke harmonerer med den positive betydning som biomasse, lavet af skovbrugets restprodukter, har på såvel klimaregnskabet som på fremme af skovbrug, skovrejsning og forøgelse af skovarealet.
For det første hævder LBB, at dansk energipolitik bygger på en “farlig løgn”, fordi han mener, at vi Danmark ikke medregner CO2-udledningen fra den biomasse, vi forbruger. Det er selvsagt en forholdsvis grov anklage, at skiftende klima- og energiministre de sidste 15-20 år skulle have løjet over for befolkningen. Jeg kan betrygge med, at det heller ikke er tilfældet.
Der er hverken tale om løgn eller fortielse, men om en ganske transparent opgørelsesmetode for hvordan udledningerne registreres i klimaregnskabet. Træ, der tages ud af skoven, beregnes med en CO2-udledning i det land, hvor træet produceres. Dette reguleres inden for LULUCF-sektoren (Land Use, Land-Use Change and Forestry), som er en global FN-reguleret opgørelsesmetode, som hele verden er blevet enig om at anvende. Opgørelsesmetoden er principielt den samme for de biler, som produceres i Tyskland, eller det tøj, der produceres i Italien, og derefter forbruges i Danmark.
I modsætning til fx biler og tøj bidrager skovene positivt til klimaregnskabet, fordi de optager og lagrer CO₂. Når træer fældes, reduceres skovens samlede kulstoflager, og det registreres som en udledning. I klimaregnskabet modregnes denne udledning i skovens samlede optag. Det er forskellen mellem disse to tal, der udgør skovens bidrag i LULUCF-sektoren. Biomasse er derfor regnet som en udledning i det land, hvor hugsten sker, fordi det også er her skovens positive CO2-optag medregnes.
Bæredygtig skovdrift, hvor biomasse er en økonomisk drivkraft, kan gå hånd i hånd med CO₂-lagring og øget naturværdi
_______
Hvis man i stedet skulle følge Lars Bonderup Bjørns metode, så ville udledningen fra biomasse blive talt med to gange. Både i produktionslandet og i Danmark. Det er netop for at undgå dobbelttælling, at biomasse tildeles en emissionsfaktor på nul i energisektoren. Det betyder ikke, at udledningen ignoreres – den indgår blot et andet sted i det samlede klimaregnskab. Desuden udarbejdes der hvert år en grundig global afrapportering, som synliggør Danmarks globale påvirkning af klimaet. Rapporten omfatter også de indirekte udledninger ved import af biomasse.
For det andet hævder LBB, at der nu bygges CCS-anlæg, som kan opfange CO2 fra biomassen, “for at kunne tælle biomassens udledninger som negative udledninger, der kan modregnes i vores olie- gas og kulforbrug”.
Det er korrekt, at bæredygtigt produceret biomasse i kombination med CCS-anlæg, såkaldt BECCS, har den store fordel, at det skaber en negativ udledning, da man i princippet flytter CO2-lageret fra skoven og ned i undergrunden, samtidig med, at der plantes ny skov, der også optager CO2.
BECSS-anlæg udgør en helt fantastisk teknologisk udvikling, som betyder, at vi kan begynde at reducere mængden af CO2 i atmosfæren, hvilket er en forudsætning for, at Danmark kan nå sine mål om 110 pct. reduktion i 2050, og at vi rent faktisk kan få løst klimakrisen. Det er imidlertid ikke korrekt, som LBB hævder, at det kan bruges til at “modregne” anden brug af fossile brændsler. Danmark har en målsætning om at frigøre sig fra fossile brændsler i 2050, og den kan man ikke “modregne” sig ud af.
For det tredje hævder LBB, at der internationalt “er der en betydelig tilvækst af energianlæg, der afbrænder træ o.a. biomasse, hvilket Danmark med sin kommunikation tilskynder. Det ødelægger klimaet – og det ødelægger biodiversitet globalt”.
Her vil jeg opfordre til, at LBB beslutter sig. Enten “lyver” Danmark om sin brug af biomasse, eller også har Danmark en “kommunikation”, der tilskynder til brug af biomasse. Begge dele kan dårligt være rigtigt samtidigt.
Når det er sagt, så er vi inde ved kernen af den fejlbehæftede kritik, LBB fremfører mod biomasse: Nemlig at den medfører skovrydning og dermed er til skade for klimaet og ødelægger biodiversitet. Synspunktet fremføres ofte, men det bliver det ikke mere rigtigt af.
Hvis brugen af biomasse var så klimaskadelig og uholdbar, som Lars Bonderup Bjørn påstår, så ville man forvente at se tegn på udpining af skovressourcen. Men hvis vi kigger på udviklingen de sidste ca. 15 år, hvor biomasse har udgjort en væsentlig del af dansk energiforsyning, er der sket følgende:
1. Skovarealet i Danmark er vokset.
2. Den stående vedmasse (træ) i skovene er øget.
3. Mængden af dødt ved – en vigtig indikator for biodiversitet – er steget markant.
4. Mængden af tømmer til langlivede produkter som byggeri og møbler er samtidig vokset.
Man skal altid være påpasselig med årsagsforklaringer, men når alle nøgleindikatorer går i den rigtige retning, så tyder det jo på, at biomasse i hvert fald ikke bidrager til en skadelig udvikling. En nærliggende forklaring kunne jo være, at når der er økonomi i noget, så kommer der mere af det. Så når der er økonomi i skovbrug, så kommer der mere skov. Og skov er altid godt – uanset forvaltningsform.
Den Grønne Trepart har sat en målsætning om at rejse yderligere 250.000 hektar ny skov. Det vil have en række positive afledte effekter for klima, kvælstofudledning, grundvand, natur, biodiversitet og rekreative formål. Men en væsentlig forudsætning er, at skovrejsning og skovdrift er økonomisk bæredygtigt. Uden indtægter fra biomasse kommer vi aldrig i mål.
De tørre tal viser da også tydeligt, at biomassebrug i Europa ikke har ført til skovødelæggelse – Tværtimod! Som grafen over den relative biomasseakkumulering i europæiske skove viser, er skovene siden 1990 blevet markant rigere på biomasse. Polen er et tydeligt eksempel, men også lande som Frankrig, Tyskland og de nordiske lande har øget deres biomasseindhold markant. Det samme gælder de baltiske lande, hvorfra Danmark importerer en betydelig mængde biomasse fra.
Det viser, at bæredygtig skovdrift, hvor biomasse er en økonomisk drivkraft, kan gå hånd i hånd med CO₂-lagring og øget naturværdi.
Kilde: Nielsen, A. T., Bentsen, N. S., & Nord-Larsen, T. (2023). CO2 emissions from biomass use in district heating and combined heat and power plants in Denmark. (2 ed.) Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen. IGN Report No. April 2023
Biomasse lavet af restprodukter fra skovbrug er ikke en perfekt løsning, men det er en nødvendig og værdifuld del af svaret på vores energi- og klimamæssige udfordringer – både som brobygger til fremtidens teknologier og som fundament for bæredygtig skovudvidelse. At vi på sigt kan bruge biomassen endnu klogere i længere forsyningskæder og til mere værdiskabende produkter, bør ikke føre til den forsimplede konklusion, at det derfor er forkert at anvende den til energi. ■
At vi på sigt kan bruge biomassen endnu klogere i længere forsyningskæder og til mere værdiskabende produkter, bør ikke føre til den forsimplede konklusion, at det derfor er forkert at anvende den til energi
_______
Anders Frandsen (f. 1975) er direktør for Dansk Skovforening og bestyrelsesformand for Triangle Energy Alliance. Dansk Skovforening er brancheorganisation for skovejere i Danmark.
ILLUSTRATION: Herningværket, der oprindeligt blev bygget som et kulfyret kraftværk, producerer i dag strøm og fjernvarme ved afbrænding af træflis og træpiller [FOTO: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
