Zenia Stampe og Marius Aggerholm (RV): Vi går til landbrugsforhandlingerne med en ambition om at udvikle dansk landbrug, inden det afvikler både sig selv og vores livsgrundlag

02.10.2021


Landbrugsforhandlingerne har nu stået på i over et halvt år. Vi har holdt omkring 70 møder, og der er stillet mere end 700 spørgsmål. Alligevel er det som om, vi aldrig rigtig når ind til kernen af problemet: Dansk landbrugs enorme og ekstremt klimabelastende kødproduktion. I stedet for at bruge al udviklingskraft på at gøre den animalske produktion en smule mindre klimabelastende, så skal vi satse på at skabe plantebaserede alternativer.



Kommentar af Zenia Stampe, miljø- og landbrugsordfører for Radikale Venstre og Marius Aggerholm, miljø- og klimaordfører for Radikal Ungdom

LANDBRUGSFORHANDLINGERNE har nu stået på i over et halvt år. Vi har holdt omkring 70 møder, og der er stillet mere end 700 spørgsmål. Alligevel er det som om, vi aldrig rigtig når ind til kernen af problemet: Dansk landbrugs enorme og ekstremt klimabelastende kødproduktion.

Vi er godt klar over, at det er et tabubelagt emne. Få politikere har lyst til at tage bøffen ud af munden på danskerne. Endnu færre har appetit på at slagte landbrugets hellige ko.

Men hvis vi fortsat ønsker at være et grønt foregangsland, kan vi ikke blive ved med gå omkring kødet som katten om den varme grød, bare fordi vi selv er blandt verdens mest kødproducerende og kødforbrugende lande. Vi bliver nødt til at forholde os nøgternt til den kendsgerning, at kød er kilde til nogle af verdens mest akutte kriser: Klimakrisen. Biodiversitetskrisen. Og sundhedskrisen.

Omkring en tredjedel af klodens udledninger af klimagasser stammer fra fødevareproduktionen. Herhjemme tegner der sig et lignende billede. Dansk landbrug og fiskeri står i dag for omkring en tredjedel af vores nationale drivhusgasudledning, og kigger vi frem mod 2030, så vil landbrug og fiskeri ifølge den seneste klimaskrivning nå helt op og udgøre omkring halvdelen af Danmarks udledninger. Det er derfor på høje tid, at vi forstår, at klimapolitik i mindst lige så høj grad er fødevare- og landbrugspolitik, som det er energipolitik. Og at det, vi har brugt 30 år på at opnå på energiområdet, nu skal udrettes på ganske få år på landbrugs- og fødevareområdet. Det efterlader ikke tid til udenomssnak, fortrængninger og tabuer. Og opmærksomheden bør derfor samles om især én ting: den animalske produktion.

 

Vi er godt klar over, at det er et tabubelagt emne. Få politikere har lyst til at tage bøffen ud af munden på danskerne. Endnu færre har appetit på at slagte landbrugets hellige ko
_______

 

Husdyrproduktion er nemlig den altdominerende kilde til landbrugets udledning af drivhusgasser – og den står samtidig for 80 pct. af Danmarks samlede metanudledning, som FN’s Klimapanel i deres sidste rapport opfordrede landene til at sætte særligt hårdt og hurtigt ind overfor.

Men lytter man til regeringen og de borgerlige får man nærmest det indtryk, at vi gør klimaet en tjeneste ved at producere kød i Danmark, fordi vi er så gode til det. Men virkeligheden er, at vi kun er marginalt bedre end vores konkurrenter, og at de teknologiske tigerspring stadig kun er fatamorganaer. Udsigterne til at udvikle et klimavenligt animalsk landbrug er både meget små og meget lange. Det svarer til, at man i energiforhandlinger talte om at gøre kulkraftværker lidt mere grønne frem for at skifte til vedvarende energi.

Der er derfor kun ét svar på, hvordan vi sikkert og hurtigt nedbringer fødevareproduktionens klimabelastning: Landbruget skal udvikles i en mere plantebaseret retning.

Det er også svaret på, hvordan vi brødføder en stigende verdensbefolkning uden at smadre klimaet. For det er jo ikke landbrug og fødevareproduktion i sig selv, der er et klimaproblem. Det er kødproduktionen. Man kan således producere helt op til 50 gange så mange proteiner fra bælgfrugter som fra oksekød med det samme klimaaftryk. Vi kommer derfor ikke uden om, at den grønne omstilling i landbruget først og fremmest er en omstilling fra dyr til planter.

Vi er klar over, at det kan være en svær gris at sluge for et land som Danmark, der har brugt de sidste 150 år på at specialisere sig i husdyrproduktion. Men det er den vej, vi skal. Ikke bare for klimaet skyld. Også for naturens skyld.

For den animalske produktion er ikke bare ekstremt klimabelastende. Den er også ekstremt pladskrævende. Det kræver syv kilo foder at producere et kilo oksekød og fire kilo foder at producere et kilo grisekød. Foderproduktionen optager derfor enorme arealer og er en væsentlig årsag til den alvorlige biodiversitetskrise, vi står midt i. Ifølge en analyse fra Oxford Universitykunne det globale landbrugsareal reduceres med op til trefjerdedele, hvis man helt droppede kødproduktion. Det svarer til et areal på størrelse med USA, Kina, EU og Australien – tilsammen. Selv en mindre reduktion af den animalske produktion vil altså kunne frigøre enorme arealer til natur, skovrejsning og vindmølleparker. Herhjemme vil det også være godt for vores vandløb, søer og fjorde, der lider af iltsvind på grund af den massive kvælstofudvaskning fra markerne.

 

Ifølge en analyse fra Oxford University kunne det globale landbrugsareal reduceres med op til trefjerdedele, hvis man helt droppede kødproduktion. Det svarer til et areal på størrelse med USA, Kina, EU og Australien – tilsammen
_______

 

Men det er ikke bare klimaet, naturen og vandmiljøet, der vil nyde godt af mere plads. Det vil folkesundheden også. For når vilde dyr mister deres levesteder, kommer de tættere på os mennesker, og det forøger risikoen for overførsel af sygdomme, som for eksempel HIV, SARS, Ebola og nu COVID-19. Vilde dyr og husdyrproduktion erifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation kilde til tre ud af fire nye virusser, der påvirker mennesker. Dertil kommer kødforbrugets negative indvirkning påhjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og kræft, samt problemstillingen omkring antibiotika og MRSA.

Kødproduktion er problematisk på mange forskellige bundlinjer. Det gælder endda også for økonomien. Svinepriserne styrtdykker, fordi kineserne hellere vil producere deres eget svinekød end at få det fragtet tværs over jordkloden. Og arbejdspladserne flytter ud, fordi danske svineproducenter hellere vil sende smågrise til udlandet end at opfede og slagte dem her.

Vi går derfor til landbrugsforhandlingerne med en ambition om at udvikle dansk landbrug, inden det afvikler både sig selv og vores livsgrundlag. Men det kræver et radikalt sporskifte. I stedet for at bruge al udviklingskraft på at gøre den animalske produktion en smule mindre klimabelastende, så skal vi satse på at skabe plantebaserede alternativer, der kan tage konkurrencen op med de animalske produkter. Det er vejen til at reducere vores nationale klimaaftryk, men det er også vejen til at bringe verden på sporet af et mere bæredygtigt fødevaresystem. Og det er vejen til et stærkere dansk landbrug. Ifølge en gruppe forskere fra Århus Universitet er der potentielt 9.000-27.000 nye jobs i etmere plantebaseret landbrug.

Ved at gå forrest i kampen for at løse nutidens store kriser, kan vi skabe overskud og arbejdspladser. Vi har gjort det på energiområdet, hvor det danske vindmølleeventyr er en vækstmotor. Nu skal vi gøre det med landbruget. ■

 

Lytter man til regeringen og de borgerlige får man nærmest det indtryk, at vi gør klimaet en tjeneste ved at producere kød i Danmark, fordi vi er så gode til det. Men virkeligheden er, at vi kun er marginalt bedre end vores konkurrenter
_______

 



Zenia Stampe (f. 1979) er medlem af Folketinget for det Radikale Venstre og bl.a. landbrugsordfører for partiet. Marius Aggerholm er miljø- og klimaordfører for Radikal Ungdom. ILLUSTRATION: Allindemaglegaard, SPF svinebrug, i Ringsted, 23. januar 2014 [Foto: Dall Jakob/Information/Ritzau Scanpix]