Der findes andre veje i IrakKOMMENTAR Af Søren Friis

Der findes andre veje i Irak
KOMMENTAR Af Søren Friis

27.08.2014

.

Statsministeren og udenrigsministeren udtalte i forrige uge, at et dansk militært bidrag “ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt” (Helle Thorning-Schmidts ord til DR 15/8). Men tingene bevæger sig hurtigt i udenrigspolitikken og selv Enhedslisten støtter nu op om en aktion af mere militær karakter, nok hovedsageligt af hensyn til kurderne i Nordirak.

KOMMENTAR af Søren Friis

SAMTLIGE PARTIER i det danske folketing har nu givet opbakning til en amerikansk-ledet aktion i det nordlige Irak. Det danske bidrag skal bestå af humanitær nødhjælp og et Hercules-transportfly ladet med, ja, åbenbart lidt af hvert – våben, nødhjælp eller en blanding.

HVAD ER BAGGRUNDEN for missionen, og hvad er perspektiverne? Den anerkendte International Crisis Group (ICG) vurderede i slutningen af juni, at IS-styrkernes fremmarch i Irak er det tragiske resultat af et politisk klima i landet, der er blevet støt forværret. IS’ fremgang er blevet gjort mulig gennem en stærk politisk utilfredshed blandt sunni-muslimer samt de alvorligt udhulede irakiske samfundsinstitutioner, som den svage centralregering har efterladt. Derfor anbefaler ICG en langsigtet indsats for at bekæmpe den sekteriske polarisering og Iraks hidtil “katastrofale” regeringsførelse, som har lagt grundlaget for IS’ fremgang. ICG advarer imod en militær respons, som vil få Iraks sunni-muslimer til at slutte ring om den ekstremistiske gruppe. En decideret borgerkrig må og skal undgås, lyder konklusionen fra ICG.

FLERE DANSKE ALLIEREDE har allerede sendt våben og militært materiel til kurdiske styrker, som ligger i kampe med Islamisk Stat (IS). EU’s ministerråd har givet sin opbakning til våbenstøtte under forudsætning af, at våbenforsendelserne forinden godkendes af regeringen i Bagdad. Statsministeren og udenrigsministeren udtalte i forrige uge, at et dansk militært bidrag “ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt” (Helle Thorning-Schmidts ord til DR 15/8). Men tingene bevæger sig hurtigt i udenrigspolitikken og selv Enhedslisten støtter nu op om en aktion af mere militær karakter, nok hovedsageligt af hensyn til kurderne i Nordirak.

HENSYNET TIL KURDERE, YAZIDIER OG ANDRE IRAKISKE MINDRETAL, som man nu ønsker at hjælpe gennem en skarpladet humanitær/militær hybridaktion, har desværre ikke været kendetegnende for det seneste årtis internationale indsats i Irak, heller ikke fra dansk side. Der har således ikke været meget tegn på ’rettidig omhu’ hvad angår beskyttelsen af disse mindretal. Sunniernes utilfredshed over politisk diskrimination har mange påpeget (akkurat som ICG), men yazidierne selv tjener også som et godt eksempel: Ved forhandlingerne om en ny irakisk forfatning i efteråret 2006 advarede en talsperson for yazidierne om, at den nye forfatning ikke nævnte de etniske og religiøse mindretals rettigheder med ét ord. Derimod drog den nye forfatning en stærk kobling mellem stat og religion. Herhjemme modtag forfatningen udelukkende ros. I august 2007 blev yazidierne ofre for det, som er blevet beskrevet som historiens næststørste terrorangreb, med flere hundrede døde til følge. Gerningsmændene? En relativt ukendt gruppe, som af Jyllands-Posten 16/8/2007 blev beskrevet som ”Al-Qaeda-inspirerede” og identificeret som ”Den Islamiske Stat i Irak”. Det er nu syv år siden. Dommen må være, at der i mellemtiden ikke er sket det store i bestræbelserne for at sikre de irakiske mindretal.

HVAD ER MULIGHEDERNE NU?

DEN FØRSTE: Ved at støtte en humanitær/militær aktion mod IS kan Danmark yde et konkret bidrag til de udsatte mindretal på kort sigt. For det første er risikoen, at støtte til de kurdiske styrker udenom Bagdad vil svække den i forvejen lammede irakiske regering yderligere. Denne bekymring fylder dog ikke meget hos de politikere, som alligevel støtter den kurdiske kamp for selvstændighed. For det andet (og måske mere alvorligt i et regionalt perspektiv) er det sandsynligt, at aktionen vil spilde over grænsen til Syrien og dermed hjælpe Bashar al-Assad i hans krig mod IS-styrkerne her. Bare ærgerligt, mener selv de (tidligere) mest glødende modstandere af Assad-styret herhjemme.

SÅ MULIGHED NUMMER TO: Ved at støtte en politisk reformproces i Bagdad kan Danmark yde et mere langsigtet bidrag til beskyttelsen af de irakiske mindretal, bl.a. de særdeles udsatte yazidier, som på trods af en nyere historie fyldt med alvorlige overgreb har måttet vente adskillige år på omverdenens opmærksomhed. Om en sådan langsigtet målsætning udtalte Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) 20/8: ”Der må lægges massivt pres på Bagdad-regeringen for at inddrage og inkludere alle religiøse og etniske grupper i Irak på ligeværdigt grundlag. Den nødvendige og aktuelle fjernelse af truslen fra IS i Irak må således gennemføres af den irakiske hær med inklusion af sunnimuslimske og kurdiske enheder”.

MEN OGSÅ PÅ KORT SIGT er der alternativer til den unilaterale tilgang. FN iværksatte for en uge siden en massiv nødhjælpskampagne i det nordlige Irak, der af talspersoner beskrives som en af de største aktioner af sin art i nyere tid. FN’s Sikkerhedsråd har desuden udtrykt dybest mulig bekymring over den humanitære situation i det nordlige Irak og med et sjældent eksempel på enstemmighed fordømt IS-styrkernes “grove, systematiske og omfattende” menneskerettighedskrænkelser.

DEN DANSKE REGERING kunne med fordel tage initiativ til, at fremtidige danske bidrag – humanitære såvel som politiske – bliver tilegnet en solid og multilateral indsats, som kan gavne hele den irakiske befolkning. Der findes ikke nogen oplagt og logisk årsag til at forsøge at løse problemet unilateralt. Udover selvfølgelig den, at mange vestlige beslutningstagere vel efterhånden foretrækker dét. ⬛

Artikelforslag til RÆSONs KOMMENTARSERIE sendes til: redaktionen@raeson.dk

Søren Friis (f. 1982) er cand.mag. i Internationale Studier og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i udviklings- og sikkerhedspolitik. Synspunkterne i ovenstående kommentar er udelukkende skribentens egne. ILLUSTRATION: Amerikansk Herculesfly lastet med fødevarer, der skal nedkastes over Irak, 13. august 2014 [foto: Dept. of Defense/U.S. Air Force]