07.11.2017

I starten sagde vi fra. Alle sagde vi fra. Stuerene blev de aldrig. Og vi samlede, hvad de forsøgte at skille ad. Men nu er det som om, at den alenlange vulgaritet stille og roligt er blevet normaliteten. Vi end ikke ænser den længere. Som om den medfølgende apati har fortæret vores demokratiske sindelag og modstandskraft

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

Kommentar af Lars Køhler

JEG ER ARKITEKT. Arbejder med klima, bæredygtighed og menneskelig indlevende arkitektur. Værdsætter det, der gennem tidens hårde tand er tilbage af min lille familie og mine gode nære venner overalt på jorden. Er stædig og nok en kende påståelig. Jeg er i den grad mig og ingen andre. Kreativ, indlevende og ikke mindst en tosset pjatterøv, som min datter grinende kalder mig. Men først og fremmest ligner jeg dig, din mor, din bror og med stor sandsynlighed også din fjerne onkel. For først og fremmest er jeg et menneske.

Jeg er et positivt et af slagsen. Glider med fornøjelse gennem livet, når det er nemt, og forsøger at finde mulighederne, når det hele er svært og hårdt. Men tak for kaffe, hvor kan jeg også blive indigneret, når uretfærdighed falder min vej. For tiden er jeg fx kronisk møgmuggen over, hvordan vi svigter min datters generation og kloden ved at lade de klimaforandringer, vi selv har forårsaget, drukne i ansvarsfralæggelse og økonomiske egeninteresser. Det skal det dog ikke handle om i dag.

Jeg er fuld af følelser. Det følger jo nok med at være menneske. I dag er jeg, udover glæden ved min datters latterfulde smil ved morgenbordet, helt oppe i det røde felt over, at nogen forsøger at tage dine rettigheder fra dig. Din ret til familieliv og privatliv vil de tage fra dig. Din ret til ikke at blive tortureret. Til ikke at blive gjort til slave. Din ret til fair rettergang. I et menneskefjendsk ærinde er de efter dig og din familie.
 

Nogen forsøger at tage dine rettigheder fra dig. Din ret til familieliv og privatliv vil de tage fra dig. Din ret til ikke at blive tortureret. Til ikke at blive gjort til slave. Din ret til fair rettergang. I et menneskefjendsk ærinde er de efter dig og din familie
_______

 

D. 26. OKTOBER fremsatte Dansk Folkeparti beslutningsforslaget “B 22” med titlen: “Forslag til folketingsbeslutning om at skrive den europæiske menneskerettighedskonvention ud af dansk lov”. Der er planlagt førstebehandling 12. december.

For få år siden havde jeg svoret, at der ikke var en kinamandschance for, at dette kunne ske. Altså at disse mænd og kvinder ville have den mindste succes med deres ubehagelige ærinde. Men i dag er jeg ikke så sikker i min sag. I dag vil jeg nøjes med at konstatere, at jeg ikke regner med, at de kommer igennem med deres sag. For meget og mange har rykket sig de seneste år.

Måske er deres sag ikke den fulde destruktion af vore rettigheder, og er du som jeg primært dansk af herkomst, vil de nok påstå, at de slet ikke er ude efter dig, men derimod kriminelle af anden etnisk herkomst, hvis rettigheder tilsyneladende bør fratages. De kalder sig partiet for det danske folk, og alligevel forstår de ikke, at du er jeg, og jeg er dem, og at dine rettigheder er mine, og at vores rettigheder er deres.

Det grundlæggende problem her er dog ikke det angreb på vores rettigheder, som de nok muligvis (og forhåbentligt) ikke kommer igennem med, men derimod det stille skred ind i mørket, som deres årelange populistiske pres har forårsaget. For de har nemlig været der før. Mange gange før. De har kaldt vore basale rettigheder en trussel mod samfundet, forældede, en parasit på retsstaten. De har hævdet ytringsfriheden som den mest universelle rettighed, men dog kun for de, der mener det samme som dem selv. De har igen og igen revet ned og forsøgt at dele os op i de, der har fortjent rettigheder og de, der ikke har.

I STARTEN sagde vi fra. Alle sagde vi fra. Stuerene blev de aldrig. Og vi samlede, hvad de forsøgte at skille ad. Men nu er det som om, at den alenlange vulgaritet stille og roligt er blevet normaliteten. Vi end ikke ænser den længere. Som om den medfølgende apati har fortæret vores demokratiske sindelag og modstandskraft, for i dag er der tavshed. Nærmest bidende tavst. Med få undtagelser er beslutningsforslaget med den ufarlige titel B22, der vil fratage os alle vore menneskerettigheder som en usynlig lyserød elefant gået næsten upåtalt gennem det politiske rum. Og det skræmmer mig fra vid og sans. Men hva’ – det er jo ikke mig, de er efter.
 

Nu er det som om, at den alenlange vulgaritet stille og roligt er blevet normaliteten. Vi end ikke ænser den længere. Som om den medfølgende apati har fortæret vores demokratiske sindelag og modstandskraft, for i dag er der tavshed
_______

 

Den tyske præst og teolog Martin Niemöller skrev engang i en anden tid, men evigt relevant:
”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.”

Hvor meget vi end i vores trygge verdensbillede her højt mod nord synes at glemme det, er vi alle grundlæggende ens. Vi er alle mennesker. Og dine basale menneskerettigheder er mine, og mine er deres. Og når nogen kommer efter dig, så kommer de efter mig.

Jeg lover dig – jeg har din ryg.
Lov mig, du har deres.
Sig fra. Råb op. Skal vi, så lad os i det mindste gå ind i mørket skrigende.

Lars Køhler (f. 1975) er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og passivhusdesigner fra Passivhus instituttet i Darmstadt. Han har arbejdet med lavenergi og bæredygtighed i byggeriet og samfundet i 15 år. Var i 2008 med til at opstarte et tværfagligt netværk til fremme for bæredygtighedsideologien Cradle to Cradle og cirkulær økonomi.

ILLUSTRATION: DF’s Sommergruppemøde 2017 [foto: Jens Dresling/Polfoto]

_______

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)