Morten Messerschmidt (DF): Seniorer er ikke bare vigtigere end udenlandsk arbejdskraft – det er også løsningen

22.05.2023

RÆSONS KOMMENTARSERIE er udenfor betalingsmuren – den kan læses af alle. Det er muligt takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Sandheden er, at den konstante stigning i pensionsalderen og et stresset arbejdsmarked koster. Var Danmark lige så god som Norge til at holde seniorerne på arbejdsmarkedet, ville vi have 66.000 flere i beskæftigelse. Det ville betyde højere livskvalitet for de 60 pct., der fortryder, at de har ladet sig pensionere og helt er trådt ud af arbejdsmarkedet.

Kommentar af Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti

ADMINISTRERENDE DIREKTØR i Dansk Industri, Brian Mikkelsen, skrev d. 4. maj i RÆSON, at der behov for, at vi i endnu højere grad end tidligere rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, hvis tandhjulene i det danske samfund fortsat skal løbe rundt. Det har han ikke ret i. I stedet bør vi rette øjnene mod en afgørende og underprioriteret gruppe, som systematisk bliver udsat for diskrimination – især på arbejdsmarkedet, nemlig seniorerne.

I et stort udspil, “Ingen skal knokle, til man segner”, som for kort tid siden blev lanceret i Berlingske, præsenterer vi en række konkrete forslag, som skal gøre op med diskriminationen af ældre og seniorer. Og det handler ikke kun om at sikre en fair behandling af folk over 60 år. Det er et nødvendigt svar på regeringens ønske om at fjerne seniorpensionen.

 

Vi vil indføre en ret til, at man fem år før pensionsalderen kan gå ned på en fire dages arbejdsuge
_______

 

For regeringen vender tingene på hovedet. Hvis man mener, at der er for mange, som trækker sig for tidligt tilbage via seniorpension, er det naturligvis ikke vejen frem blot at afskaffe ordningen. Nej, så må man sørge for at indrette virkeligheden, så vi undgår nedslidning. Folk bliver jo ikke mere raske af ikke at kunne trække sig tilbage – tværtimod. Fjerner man ordninger som seniorpensionen uden at skabe mere fleksibelt arbejdsmarked, gør man kun folk yderligere stressede – og nedslidte.

Vi ønsker at gå den modsatte vej og lægge et loft, så den konstante stigning i pensionsalderen bremses, og til gengæld sikre et arbejdsmarked, hvor man ikke bliver nedslidt, men hvor man frivilligt har lyst til at fortsætte, fordi arbejdsliv, familie- og fritidsliv pludselig ikke bliver modsætninger. Derfor vil vi indføre en ret til, at man fem år før pensionsalderen kan gå ned på en fire dages arbejdsuge.

Det vil gøre, at langt flere vil kunne se sig på arbejdsmarkedet – også i en høj alder, frem for at søge tidlig tilbagetrækning. Og de sidste to år før pensionsalderen vil vi skabe mulighed for, at man kan gå ned på en tredages arbejdsuge.

En sådan model vil kunne imødekomme mange seniorers ønske. I en undersøgelse om seniorarbejdsliv fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2021, svarede næsten halvdelen således, at muligheden for at gå på nedsat tid kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Flere seniordage og en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden er også højt prioriterede ønsker, viste undersøgelsen.

I regeringen er man ikke vild med vores forslag. Det koster penge, siger de. Men sandheden er, at den konstante stigning i pensionsalderen og et stresset arbejdsmarked koster.

Var Danmark lige så god som Norge til at holde seniorerne på arbejdsmarkedet, ville vi have 66.000 flere i beskæftigelse, som en DJØF-analyse viste sidste år. Det ville betyde højere livskvalitet for de næsten 60 pct., der angiver ledighed som medvirkende årsag til, at de går på pension, jf. undersøgelsen ”Ledighed blandt seniorer”. Men det ville også betyde bedre offentlige finanser, fordi folk så ikke går direkte fra arbejdsmarkedet og til passiv forsørgelse.

Det vil selvsagt også betyde mere livskvalitet for seniorerne, der endelig får den berettigede anerkendelse, de fortjener. Men måske bedst af alt: Så behøver vi ikke al den snak om udenlandsk arbejdskraft. Derfor: Lad os sætte danskerne først. ■

 

Det vil selvsagt også betyde mere livskvalitet for seniorerne, der endelig får den berettigede anerkendelse, de fortjener
_______

 

Morten Messerschmidt (f. 1980) er medlem af Folketinget og formand for Dansk Folkeparti.

ILLUSTRATION: Morten Messerschmidt, d. 16. maj 2022, på Christiansborg [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix].

Apropos denne artikel:

Valdemar Hvidberg Alban: Regeringens kompromisser sker på bekostning af en provins i velfærdskrise

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Bangert Struwe: Polen – på vej mod stormagtsstatus?

Pia Olsen Dyhr: Det er noget pjat at sige, at den grønne omstilling går ud over befolkningens livskvalitet

Møller-Sørensen og Hendricks: Hvad prisen på Truth Social fortæller os om politik

Troels Chr. Jakobsen (Å): Branden i Børsen understreger vores behov for andet og mere end regneark – ikke mindst i byrummet

Janus E. Lauritsen: Kants filosofi stiller højere krav til os, end vi kan indfri. Derfor er der mere brug for den end nogensinde