Ukrainebrief 24. februar: Er kineserne på vej ind i krigen?

24.02.2023


RÆSONs Ukrainebrief er tilbage og udkommer hver uge med et overblik over de vigtigste begivenheder fra og om krigen i Ukraine.

Velkommen til Ukrainebrief på årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, hvor vi kigger nærmere på de seneste udviklinger i forholdet mellem Rusland og Kina og perspektivet om et muligt våbensamarbejde.

RÆSONs Ukrainebrief udkommer ugentligt med overblik over de vigtigste begivenheder fra krigen i Ukraine.

Vil Kina sende våben til Rusland? Under den internationale sikkerhedskonference i München advarede den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, om, at kineserne ifølge amerikanske efterretninger overvejer at sælge våben til Rusland. Og i går skrev den tyske avis Spiegel, at Kina overvejer at sælge ca. 100 droner til russerne samt teknologien til selv at producere op til 100 droner om måneden.

En rød linje? Forlydender om kinesiske våbenleverancer til Rusland har mødt skarp kritik fra USA. Udenrigsminister Anthony Blinken har varslet “alvorlige konsekvenser”, skulle det ske, og amerikanerne har karakteriseret det som en “rød linje” for Washington. Også den tyske kansler, Olaf Scholz, udtalte til tv-kanalen ZDF, at han personligt havde underrettet kinesiske repræsentanter om, at leverancer af våben til Rusland var uacceptable. Ifølge Wang Yi, der blev konfronteret med advarslerne, spiller Kina “efter reglerne”.

Kinesiske våben i Ukraine vil åbne et helt nyt kapitel i krigen. Den britiske professor i strategiske studier, Philips O’Brien, skriver i en række indlæg på Twitter, at forlydenderne om kinesiske våbenleverancer til Moskva vil være den mest signifikante udvikling i den internationale situation omkring Ukraine-krigen i måneder. O’Brien vurderer, at skulle Kina intervenere med våben, er de i stand til at producere i sådan en skala, at det vil forlænge krigen betydeligt. Det kan du læse om her. Desuden skriver O’Brien, at de kinesiske overvejelser må bero på antagelsen om, at russerne er desperate og i ringe forfatning rent krigsmæssigt. Konsekvensen af en sådan beslutning fra kineserne vil ifølge den britiske professor blive en yderligere eskalering af vestlig våbenstøtte til Ukraine. O’Brien beskriver det derfor som en af de mest skæbnesvangre beslutninger i krigen. Du kan læse tråden her.

Et stort gamble. Ukraines præsident Zelenskyj har også advaret mod kinesisk våbenstøtte, og han udtalte til den tyske avis Die Welt, at en sådan beslutning vil forårsage den tredje verdenskrig – en beslutning, kineserne ifølge Zelenskyj udmærket er klar over. Den danske sinolog Casper Wichmann vurderer på Twitter kinesernes overvejelse som et stort gamble, da det vil skubbe Europa, der er en vigtig handels- og samarbejdspartner, yderligere væk fra Kina, og han peger på, at det må baseres på en kinesisk antagelse om, at europæerne ikke vil kunne samle sig om sanktioner mod Beijing.

 

Er Kinas rolle ved at blive tydeliggjort?
_______

 

Kina fremlægger fredsplan på årsdagen for invasionen. I forbindelse med etårsdagen har Kina officielt fremlagt deres fredsplan med 12 punkter. Du kan læse den i sin helhed her. Planen advokerer for håndhævelse af suverænitetsprincipperne stadfæstet i FN, men tager ifølge iagttagere sigte på håndhævelsen af russiske sikkerhedsinteresser med kritik af USA og NATO’s “udvidelse af militærblokke” og at hælde “benzin på bålet” med reference til vestlige våbenleverancer. En anden bemærkelsesværdig ting er den skarpe advarsel mod anvendelsen af atomvåben i krigen.

Er Kinas rolle ved at blive tydeliggjort? Fredsplanen, der har været varslet fra kinesisk side på årets sikkerhedskonference i München, ankommer på et tidspunkt, hvor Kina har gjort tilnærmelser til Rusland. Samtidig befinder det amerikanske og kinesiske forhold sig på et lavpunkt. Ifølge visse eksperter indeholder planen intet nyt fra Kina, der igennem hele krigen har holdt sig neutral, mens andre påpeger det paradoksale i at omtale suverænitetsprincippet uden henvisning til de ulovlige annekteringer foretaget af Rusland i Ukraine. Andre påpeger, hvordan Kina kan undergrave hele deres fredsdagsorden, skulle de omdiskuterede kinesiske våbenleverancer til Rusland materialisere sig.

Kinas globale balancegang. Ifølge en analyse fra BBC er fredsplanen Kinas hidtil mest artikulerede forsøg på at formulere tre ting på én gang: 1) at håndhæve staters suverænitet for Ukraine, 2) at beskytte nationale sikkerhedsinteresser for Rusland og 3) at modsætte sig brugen af internationale sanktioner fra USA. Det kan du læse om her.

Ukraine har foreløbig hilst fredsplanen velkommen, mens der har været mestendels blandede signaler fra Vesten. USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, kommenterede bl.a., at Kinas plan blot burde have været reduceret til punkt 1 på listen: håndhævelsen af staters suverænitet. Læs hele The Guardians gennemgang af fredsplanen her.

Kinesiske og russiske tilnærmelser. Kina har forsøgt at balancere standpunkterne, siden Rusland den 24. februar sidste år invaderede Ukraine, kort efter Vinter-OL i Kina, hvor Xi Jinping og Vladimir Putin erklærede deres “grænseløse venskab”. I torsdags besøgte den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, Moskva, hvor han holdt møde med både Vladimir Putin og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. Det er det mest profilerede møde mellem Rusland og Kina siden krigens begyndelse, og besøget kom få dage efter, at den amerikanske præsident Biden tidligere på ugen besøgte den ukrainske præsident Zelenskyj i Kyiv. Wang Yi bekræftede, at båndene mellem Kina og Rusland er dybe og stærke, og han adviserede også, at Xi Jinping til foråret officielt vil besøge Moskva. Den historie kan du læse her.

RÆSON har i forbindelse med etårsdagen for invasionen en masse læsestof for vores abonnenter. Læs bl.a. vores interview med journalist og forfatter, Samuel Rachlin, om, hvordan vi skal forstå Putin og Putinismen, eller med ph.d-stipendiat Katrine Stevnhøj om udviklingen i oppositionen i Rusland.

Vi er tilbage i næste uge, hvor vi vil se nærmere på det diplomatiske spor, men også udviklingen på slagmarken. ■

 

Wang Li bekræftede, at båndene mellem Kina og Rusland er dybe og stærke
_______

 



ILLUSTRATION: Moskva, 22. februar 2023: Wang Yi, udenrigsrådgiver og medlem af Kinas kommunistiske partis politbureau, mødes med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov [FOTO: Meng Jing Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix]