Møller-Sørensen & Hendricks: Den amerikanske valgkamp er et skoleeksempel på spekulation i politiske meninger og holdninger
14.03.2024
Kan man spekulere i politiske meninger og holdninger? Ligesom i finansteori ser vi i den forstående amerikanske valgkamp, hvordan både Trump og Biden på kort sigt “shorter” en vindende politisk strategi – men ikke uden langsigtede omkostninger i form af systematisk mistillid til politiske løfter.
Kronik af Mikkel Møller-Sørensen og Vincent F. Hendricks
”Kan man ”shorte” et politisk aktiv?” Det spørgsmål blev stillet af en dygtig studerende ved en forelæsning, om henholdsvis investering og spekulation i opmærksomhedsøkonomien, på kurset i (Mis)information og demokrati ved Københavns Universitet. Det kan man godt, viser det sig, og her er, hvordan det giver sig til kende i den forestående amerikanske valgkamp, hvor både Trump og Biden ”shorter”. ”Shorting” kan på kort sigt være en vindende strategi både finansielt og politisk, men ikke uden langsigtede omkostninger enten i form af økonomisk tab eller i form af systematisk mistillid til politiske løfter.
Investering, spekulation og ”shorting” på de finansielle markeder
På de finansielle markeder er det selvsagt markedskræfterne, der gør sig gældende: Udbud og efterspørgsel skulle gerne finde en ligevægtstilstand, der afspejler de handlendes villighed til at mødes om en given pris for et givent produkt eller ydelse. På finansielle markeder mødes investorer, der udveksler alt fra konkrete råvarer og ydelser til finansielle produkter som aktiver, obligationer og de mere fantasifulde finansielle instrumenter som optioner og derivater. Investeringsmålet og -strategien for investorerne kommer i mange former, men for indeværende er kun to typer relevante: Investering og spekulation.
Investering består i den handling at købe et aktiv, med forventning om at modtage et afkast, som resultat af den profit, det underliggende aktiv genererer. Aktivets værdiansættelse på de finansielle markeder er dermed direkte bestemt af de fremtidige akkumulerede ’cashflows’ over tid og kan passende betragtes som et forsøg på at fastsætte aktivets fundamentale værdi. En investor vil således have interesse i det underliggende aktivs langsigtede kvalitet og konkurrencedygtighed. Udtrykket ”at gå lang” som investor i et givent aktiv vidner herom.
Som kontrast betragtes spekulation som den handling at profitere på at forudsige markedsdeltagernes psykologi uden nævneværdig – eller om nogen – omtanke for det underliggende aktivs tilstand, kvalitet og udsigt for fremtiden. ”I create nothing, I own.” udtaler den fiktive finanskarakter Gordon Gekko i den berømte film ”Wall Street” fra 1987, hvis person kan betragtes som inkarnationen af en spekulant med profitmaksimering som eneste mål. For spekulanten er fundamentalværdi jævnt hen underordnet: Kun markedets prisfastsættelse af det relevante aktiv i realtid har betydning.
Man kan både spekulere i, at et aktiv stiger eller falder i pris. En velkendt form for spekulation – og genstand for analogien her – er såkaldt ’shorting’, hvor der gøres regning på, at prisen på et aktiv, eksempelvis en aktie, falder i pris. ”At gå kort” udtrykker den handling at spekulere imod et givent aktiv. ’Shorting’ på de finansielle markeder finder sted som anvist i figur 1:
| Shorting: lån af værdipapir → salg af værdipapir → køb af værdipapir → returnering af værdipapir til ejer. Dividende: (købspris – salgspris) – transaktionsomkostninger |
Figur 1. ”Shorting” af et aktiv på et finansielt marked.
Shorting deler vandene og anses typisk som moralsk kontroversielt. Modstandere betragter shortere som finansielle rovdyr, der profiterer på andres ulykke, og hvis virke ikke indeholder nogen reel og konkret værdi – ”They are just transactions” som Gordon Gekko pointerer i efterfølgeren ”Wall Street: Money never sleeps” fra 2010 umiddelbart efter finanskrisen. Der fældes her ingen moralsk dom over de finansielle markeder, men der lægges omvendt heller ikke skjul på, at der anlægges et misbilligende syn på det moralske aspekt af spekulation og tilhørende hensigt. Spekulanten rider blot med på bølgen, så længe en dividende kan øjnes i horisonten, mens det underliggende aktiv betragtes som et vilkårligt middel undervejs i den egeninteresserede profitjagt.
Spekulanten rider blot med på bølgen, så længe en dividende kan øjnes i horisonten, mens det underliggende aktiv betragtes som et vilkårligt middel undervejs i den egeninteresserede profitjagt
_______
“Shorting” i informationsmarkedet
Et i praksis muliggørende element for finansiel shorting er, at markedet ikke er efficient, som markedsfundamentalister – eksempelvis økonomen og nobelprisvinderen Milton Friedman – ellers gerne så det. Hvis et produkt eller ydelse er værdiansat og handlet for højt, vil markedet hastigt korrigere sig selv givet likviditeten på markedet. Sådan er det imidlertid ikke fat – heller ikke på informationsmarkedet. Når informationsmarkedet er underlagt opmærksomhedsøkonomiens ramme og begrænsninger, viser det sig heller ikke at være efficient. Med det in mente, kan der opstilles en definition og model for ”shorting” i informations- og meningsmarkedet styret af opmærksomhedsøkonomien som det fremgår at figur 2:
| Definition på shorting i informationsmarkedet: En ’informationsshorter’ spekulerer i et politisk aktiv ved at påtage sig, og offentligt udtrykke, et standpunkt på informations- og meningsmarkedet, som spekulanten ikke har reel overbevisning om, og i øvrigt ønsker at afhænde igen med det formål at indkassere en dividende. Model for shorting i informationsmarkedet: Lån af politisk standpunkt (PS1) → levering af standpunkt (PS1) i informations- og meningsmarkedet → returnering og afhændelse af, samt distancering fra, det lånte politiske standpunkt (PS1) → hvilket giver anledning til at påtage sig et andet politisk standpunkt (PS2). Dividende: Er enten 1) differencen i markedsdeltagers tilslutning til PS2 før og efter, eller 2) differencen i markedsdeltagers tilslutning til PS1 før og efter. |
Figur 2: ”Shorting” af et politisk aktiv på informationsmarkedet.
Informationsspekulanten profiterer på at forudsige informationsmodtagernes (vælgere eller befolkning) processering af, og reaktion på, både det lånte standpunkt (PS1) og det efterfølgende standpunkt (PS2). Afhændelse af det lånte standpunkt (PS1) giver anledning til at påtage sig et andet standpunkt (PS2) – også om det så blot betyder at tage afstand fra det lånte, uden at fremkomme med et alternativ. PS2 består i så fald blot i at hævde ”ikke PS1”. Bemærk, at spekulanten udnytter det lånte standpunkt som middel til at indkassere den fremtidige dividende.
Det lånte standpunkts art og substans er således underordnede og tjener alene som en hest der rides, så længe det er favorabelt. I henhold til dividenden er 1) og 2) i figur 2 ikke gensidigt udelukkende og kan derfor optræde hver for sig eller samtidigt. Dividenden kan tage form af vælgertilslutning, meningsdannelse, medieeksponering, dagsordenssætning eller anden form for politisk fordelagtig medvind. Mulighederne er mange, men må specificeres.
Et politisk aktiv betragtes som et standpunkt eller argument, der har politisk relevans og et umiddelbart indhold, men ikke nødvendigvis substans. Substans er at sammenligne med politisk investeringsværdig fundamentalværdi. En given politiks – et politisk arguments – substans angår dets evne til at repræsentere og løse virkelige samfundsproblemer. Argumentet har relevans, hvis det ved realisering medfører reelle konsekvenser indenfor dets politiske virkefelt.
”Shorting” i informationsmarkedet er kun et meningsfuldt begreb, hvis der findes politiske standpunkter, der finder vej til meningsmarkedet ad ærlige veje uden anden bagtanke end realpolitiske forskelle. Distinktionen mellem spekulation og investering er herfor passende. Det er nærliggende at betragte det at investere i et politisk standpunkt på informationsmarkedet som grundlæggende forskelligt fra, og i kontrast til, ”shorting” i informationsmarkedet. Investerer man i et politisk aktiv, går man således ”lang” i en politisk sag. Dividenden søges som resultat af det underliggende aktivs – det reelle standpunkts – kvalitet og fundamentalværdi.
Intention, moral, mål, midler og afsætningskanaler på meningsmarkedet er derfor vidt forskellige for henholdsvis meningsspekulanten og –investoren. Spekulationsmetoden tager sig ud som et kynisk og machiavellisk påfund. Der er ikke tale om en ærlig sag, men en afart af ”at målet helliger midlet”, der i værste fald kan udmærke sig ved perfiditet. ”Shorting” i informationsmarkedet kan indgå som led i dagsordenssætning, hvori den dagsordenssættende fremfører en række politiske problemstillinger på informations- og meningsmarkedet. Eftersom medier har begrænset spalteplads, og eftersom informationsmodtagere har begrænset opmærksomhed, vil fremførelsen af én agenda være på bekostning af en anden – der er igen tale om et nulsumsspil, ligesom når vi morer os selv ihjel under kongehusdækningen.
En rå anvendelse af dagsordenssætning beskrives illustrativt ved metaforen ”sucking the oxygen out of the room”, der alluderer til den handling bevidst at sætte sig på debatten for enhver pris og derved tilrane sig al opmærksomhed på bekostning af andre informationsaktører eller politiske konkurrenter. Det er således ikke informationsproduktet – dagsordenens – kvalitet der er i højsædet.
Analogien til ”shorting” på de finansielle markeder har nogle tekniske uligheder sammenlignet med informationsmarkedet: Der foretages ikke både et salg og køb svarende til at påtage sig og derefter afhænde standpunktet to gange. Spekulationen ville i så fald næppe være en succes, og spekulanten ville blot udråbes til ”vendekåbe”. I øvrigt medfører afhændelsen af PS1, at spekulanten må påtage sig PS2, hvilket, overført til de finansielle markeder, ville svare til at åbne en ny position umiddelbart efter returnering af værdipapiret til ejeren.
Analogien holder kun såfremt, at sådanne teknikaliteter ikke er af væsentlig betydning. Lægges der imidlertid vægt på analogiens kvalitative ligheder – herunder forskellen mellem spekulation og investering samt den handling at spekulere imod et aktiv med en dividende for øje – kan analogien forklare centrale elementer i den amerikanske valgkamp, der står for døren. Forhenværende Præsident Donald Trump, har, før og netop nu, som en inkarneret Gekko, anvendt ”shorting” i informationsmarkedet, som en sand mester til at suge al ilten ud af lokalet.
Forhenværende Præsident Donald Trump, har, før og netop nu, som en inkarneret Gekko, anvendt ”shorting” i informationsmarkedet, som en sand mester til at suge al ilten ud af lokalet
_______
En grænsemur og en regning til Mexico
Allerede inden og under sin valgkamp i 2015 proklamerede præsidentkandidaten Donald J. Trump, at med ham ved roret ville der bygges ”en stor smuk mur” ved grænsen til Mexico. I samme ombæring udtrykte han som bekendt, i liden flatterende vendinger, at Mexico ville betale for muren. Trump fulgte op på udtalelsen med, at man ville anvende tvang om nødvendigt. Om end kun en lille del af muren er blevet opført, er byggeprojektet trods alt påbegyndt, og Trump har ikke afhændet standpunktet. Tværtimod. Udsagnet om at Mexico vil betale for muren, betragtes til gengæld som et eksempel på ”shorting” af et politisk aktiv.
At bygge en mur og lade Mexico betale for den, udgør et relevant og politisk standpunkt med faktiske konsekvenser. Ifølge Forbes er hele ideen om at bygge en mur, og lade Mexico betale for den, et forslag, som Trump fik præsenteret af sin kampagnestab, der også talte den kontroversielle Roger Stone, i øvrigt indgående portrætteret af den danske dokumentarist, Christoffer Guldbrandsen, i ”A Storm Foretold” fra 2023. Indledningsvist var Trump, efter sigende, ikke synderligt interesseret i forslaget om muren end sige hvem, der skulle betale for den. Trump synes at have spekuleret i et politisk standpunkt, der oprindeligt ikke var hans eget. Han havde således ikke overbevisning om rigtigheden af standpunktet og udviste i samme ombæring en indifferens vedrørende det underliggende aktiv.
Betingelsen om spekulation er opfyldt, og det samme er betingelsen om lån af et politisk aktiv. Antageligvis var det evident fra start, at det var komplet urealistisk at tvinge den mexicanske regering til at betale for en amerikansk mur vendt mod Mexicos grænse. Sammenholdt med at der er tale om et lånt standpunkt, dannes der grundlag for også at hævde, at Trump kunne, om opportunt, afhænde standpunktet sidenhen om det ikke længere er opportunt for den politiske dagsorden. Betingelsen om intention om afhændelse er dermed ligeledes opfyldt.
Under valgkampen blev grænsemuren til en mærkesag, der blev demonstreret ved det verserende slogan ”Build a Wall!”. Som led i levering af standpunktet i informationsmarkedet anvendte Trump som bekendt sociale medier, især Twitter, i et hidtil uset omfang og omgik derved de traditionelle medier – til tider endda også sin egen kampagnestab.
Der var afkast i ”Build a Wall!” Dividenden blev udgjort af stemmetal, politisk indflydelse, dagsordenssætning og mediedækning. Flere gange under sin præsidentperiode gav Trump-administrationen konkrete forslag til, hvordan Mexico kunne tvinges til at betale for muren: I 2016 foreslog man at indefryse og konfiskere pengeoverførsler foretaget af mexicanere på tværs af grænsen, medmindre den mexicanske regering ville betale et beløb på 5-10 mia. dollars. Et andet forslag ville øge afgiften på udstedelse af visa til mexicanere. Et tredje forslag vedrørte øget told på varer fra Mexico.
Ingen af tiltagene blev vedtaget, og Mexico har konsekvent afvist at betale for Trumps ”smukke” betonmur. I stedet har amerikanske skatteydere finansieret den del af muren, der er blevet opført, og hovedparten består i øvrigt ikke af beton, men stålbarrierer. I 2019 påstod Trump, at han aldrig har sagt, at Mexico ”ville skrive en check”, men at Mexico ville ”betale” for muren. Dette sker, ifølge Trump, ”indirekte” og som resultat af genforhandling af NAFTA – frihandelsaftalen mellem USA, Canada og Mexico. Begge påstande er falske og et forsøg på både at vildlede og omskrive historien.
Trumps tilsyneladende lånte standpunkt er først udvandet og sidenhen afhændet. I 2023 påstod Trump, at han under sin valgkamp havde lovet, at Mexico ville betale ”for et stykke af muren”. Også denne påstand er falsk, men herved har præsident Trump gjort sig skyldig i, at have påtaget sig et nyt standpunkt. Eftersom Trump var den kandidat, der uomtvisteligt opnåede mest presseomtale, betragtes succeskriteriet om øget eksponering i medierne at være opfyldt. Idet Trump vandt præsidentembedet i 2016 må spekulationen siges at have båret frugt. Sådan var det i 2016, og sådan kan det også gå hen og blive i 2024, hvis Trump kan ”fortsætte” med at shorte politiske aktiver med succes. Men det er ikke kun Trump, der ”shorter” politiske aktiver, det gør Biden ligeså.
Men det er ikke kun Trump, der ”shorter” politiske aktiver, det gør Biden ligeså
_______
Dividende-ryttere i Det Hvide Hus
Efter dette års ’Super Tuesday’ blev det slået fast, at slaget endnu en gang skal stå mellem Trump og Biden. Et valg mellem to præsidenter hører til sjældenhederne. At valget handler om nærmest modsatte politiske diskurser, hvilket vidner om en historisk polarisering, gør valget aldeles spændende og genstand for megen offentlig bevågenhed.
Trump har allerede åbnet Pandoras æske og givet vælgerne en forsmag på, hvad de kan forvente. Ved en tale i New Hampshire i december 2023 beskyldte Trump grundløst latinamerikanske lande for ”at tømme sindssygeanstalter (…) og fængslerne ind i vores land”. Migranter gik – ikke overraskende – heller ikke fri for en syngende verbal lussing, da Trump ved samme lejlighed beskyldte dem for ”at ødelægge vores hjerteblod”, men denne gang uden tilføjelse om, at nogle af dem vist nok er gode mennesker.
Trump gør sig umage for, at slaget skal handle om immigration og kæmpes ved grænsen mod syd, hvor han vil spekulere i et portræt af ham sig selv stående på sin betonmur som vogter. I samme moment vil Biden blive portrætteret som forræderen, der åbner porten indefra for kriminelle i hobetal og narkotika i tonsvis. I denne henseende er migrationskrisen særdeles kærkommen for Trump-kampagnen. 250.000 illegale migranter alene i december 2023 – hvilket har fået guvernøren fra Texas, Greg Abott. til at sponsere et betragteligt antal af dem en envejsbusbillet til Demokratiske højborge som Denver og New York, og i øvrigt at indsætte nationalgarden ved grænsen. Alt i alt benzin på bålet for et i forvejen underfinansieret immigrations- og asylsystem, men som vand på Trumps mølle. Immigrationspolitik, og især -stramninger, er en vindersag for en Republikansk præsidentkandidat og var instrumentel i sikringen af Trumps sejr ved valget i 2016. Det er således forventeligt, at Trump fortsat vil spekulere – ikke at forveksle med at investere – både langt, men mestendels ”short” i immigrationspolitik ved det forestående valg på lige fod med de foregående valg.
Trump har for nyligt demonstreret sin seneste shorting: Han lykkedes med at overbevise et tilstrækkeligt antal Republikanske kongresmedlemmer om i 11. time at stemme imod den famøse bilaterale aftale mellem Demokraterne og Republikanerne, der foruden hjælp til det krigshærgede Ukraine, ville have tilført over 20 mia. dollars til øget grænsekontrol og imødekommelse af efterslæbet i asylsystemet. Dertil ville aftalen også have givet præsidenten udvidede beføjelser til, ved dekret, at lukke grænsen, hvis antallet af ulovlige passeringer overstiger et gennemsnit på 5000 om dagen over en uge, eller 8000 på en enkelt dag. Alt dette fremstår ellers som politik lige i Trumps ånd, men på den korte bane finder Trump en større dividende i at fastholde et narrativ om kaos ved grænsen. Det kan meget vel være, at han afhænder dette standpunkt og vender på en tallerken i indeværende år, eftersom valget finder sted i november.
Aftalens indhold står i øvrigt også i skærende kontrast til den af Biden førte politik hidtil, så hvorfor denne u-vending? Fordi Biden har observeret en dividende i form af stemmetal, og fordi han ikke kan undgå at adressere krisen, hvor ubelejligt den end er – taget i betragtning, at immigrationspolitik typisk ikke er en vindersag for en siddende demokratisk præsident. En meningsmåling foretaget af CNN viste, at 79 pct. af vælgerne mener, at der er en migrationskrise mens kun 30 pct. af vælgerne er positivt stemt overfor Bidens håndtering. Dertil kommer, at en betragtelig del af midtervælgerne, herunder Nikki Haileys støtter, ser med stor alvor på migrationskrisen og ønsker stramninger. For at vinde valget, er det afgørende, at Biden kan overbevise en tilstrækkelig andel af midtersegmentet om, at han er den rette mand til jobbet – eller i hvert fald det mindste onde. Denne appel er næppe nem at balancere med en, for de venstreorienterede demokrater, acceptabel politik.
De aktuelle forhold, der motiverer en balancegang, giver Biden incitament til at vende skuden 180 grader og lade en mærkesag skride i svinget. Biden investerede langt i immigrationspolitik indtil 2023, men har måtte sande, at dette ikke var profitabelt. Derfor vælger Biden nu at gå kort, eftersom der foreligger en mulig, hurtig, dividende. Formentligt vil Biden fortsat investere i en række mærkesager; udvidelse af Obamacare, eftergivelse af studiegæld, skattestigninger for både virksomheder og de rigeste, retten til abort etc., men samtidigt ”shorte” immigrationspolitikken (Biden, 2024).
Short-positionen er en optimering i en stræben efter afkastsmaksimering, da præsidentvalget er et nulsumsspil: Den kandidat, der indkasserer den største dividende løber med den samlede pulje og hele vejen ind i Det Hvide Hus. Biden var i forbindelse med ’State of the Union’ til sin første eksamen, hvor han præsenterede sin portefølje bestående af investeringerne i mærkesager og den spekulative short-position. Han bestod og synes i øvrigt kampklar, men verden vil snart få at se, om porteføljen kan stå distancen og sikre ham fire år mere. Trump og Biden shorter faktisk i samme politiske aktiv: Nemlig den del af den bilaterale handelsaftale, der indeholder stramninger af immigrationsloven.
Men er ”shorting”-fænomenet af politiske aktiver afgrænset til amerikansk politik, eller finder det også sted i en europæisk eller dansk politisk kontekst? Med eksempler som et meget ressourcekrævende udrejsecentre på øer eller fængsler på udenlandsk grund i strid med internationale konventioner, ser det ved første øjekast ud til, at ”shorting” ikke alene kan tilskrives amerikansk politik. Samtidigt ser det også ud til, at immigrations- og integrationspolitik er politiske aktiver på markedet for information og meninger, der viser sig fordelagtige at shorte, hvis enten informationsafsender ikke kan komme i mål med substantiel investeringsværdig politik, eller der blandt -modtagere ikke er abonnenter for selvsamme. ■
Short-positionen er en optimering i en stræben efter afkastsmaksimering, da præsidentvalget er et nulsumsspil: Den kandidat, der indkasserer den største dividende løber med den samlede pulje og hele vejen ind i Det Hvide Hus
_______
Mikkel Møller-Sørensen (f. 1994) BA i filosofi fra Københavns Universitet.
Vincent F. Hendricks (f.1970) dr.phil., ph.d., er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger, herunder bl.a. Spræng boblen, Fake News, Kæmp for Kloden, Os og dem, Vend Verden, Sandhedsministeriet og NOK OM MIG og er en afholdt foredragsholder.
ILLUSTRATION: Den amerikanske-mexikanske grænse i Texas, 8. januar 2023: Præsident Biden går langs grænsemuren med Border Patrol nær El Paso [FOTO: Adam Schulz/Det Hvide Hus]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
