30.12.2012

”Systemet er blevet mindre rummeligt, fordi det i stigende grad honorerer dem, som kan sidde stille på deres plads.” Det siger center- og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, Noemi Katznelson til RÆSON.

INTERVIEW af Caroline Gerd Frandsen

LÆS OGSÅ:
– Dansk arbejdsmarked i 2013: Arbejdsløsheden udløser ungdomsoprør
– Dansk udenrigspolitik i 2013: Tiden som USA’s kæledægge er forbi
– Dansk klimapolitik i 2013: Medierne forsømmer klimadebatten

RÆSON: Hvilke uddannelsespolitiske udfordringer står Danmark over for i 2013?
Noemi Katznelson: Størstedelen af de unge i Danmark klarer sig rigtig fint. Udfordringen er at få alle med. De unge er på meget forskellige niveauer. Vi har unge, som kan mere, end hvad man nogensinde før har kunnet i så tidlig en alder. Og så har vi unge, der i en alder af 15-16 oplever at være ude af stand til at leve op til nogen af de krav, vi stiller til dem.
RÆSON: Skal folkeskolen, gymnasiet og handelsgymnasiet så niveauinddeles?
Noemi Katznelson: Nej, det skal den ikke. Det er svært at sige, hvad der er medicinen i forhold til dem, som oplever, at de ikke kan leve op til kravene. Det er også en stor diskussion, som der ikke er nogen, der har svar på. Dog er der en bred opfattelse af, at der skal gøres noget ved det. I folkeskolen arbejder man fx på, at eleverne over en bred kam skal blive bedre til dansk og matematik.
RÆSON: Hvad kan vi gøre, for at få eleverne med videre i uddannelsessystemet?
Noemi Katznelson: Der forsøges alt muligt. Vi har 95 procent-målsætningen, som er meget ambitiøs. Men derudover er det vigtigt at få uddannelsessystemet til at spille sammen med andre systemer. Uddannelsespolitikken skal spille sammen med socialpolitikken og boligpolitikken. Det er ikke kun en opgave for uddannelsessystemet at få alle med. Mange forskellige faktorer spiller ind.
RÆSON: Hvilke?
Noemi Katznelson: Det kan være forhold, som knytter sig til den enkelte unge. Det kan være problemer i familien, psykiske problemer, fysiske problemer. Og så kan det være problemstillinger, der har en mere social karakter. Det kan være, eleven har svært ved at indordne sig i skolen eller svært ved at indgå i fællesskaber. Derudover kan selve uddannelsessystemet også være et problem for eleven. Systemet er blevet mindre rummeligt, fordi det i stigende grad honorerer dem, som kan sidde stille på deres plads. Det favoriserer dem, som gør alt rigtigt. Samtidig med det er eleverne også blevet meget afhængige af skolen i dag. Det er blevet langt mere nødvendigt at tage sig en uddannelse. Tidligere gjorde det ikke så meget, at der var en gruppe elever, som ikke trivedes i skolen. Det gjorde ikke noget, fordi de kun skulle være der en årrække og så videre til noget helt andet. I dag skal hele årgangen ville gå i skolen. Dermed er skolens opgave blevet en anden, end den var tidligere. Det betyder også, at vi skal være mere opmærksomme på elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der bliver kun snakket om, at alle skal hurtigt i uddannelse, men der skal også være tilbud til dem, som ikke er helt klar endnu. Her mener jeg, at vi skal erkende, at alle ikke kommer til at få en uddannelse. Måske kan de komme i gang senere, og det er der også nogle, som vil trives bedre med.


Nu kasserer vi de unge i en alder af 16 år

RÆSON: I dag har vi mange tilbud til unge i form af fx efterskoler og højskoler. Så hvilke tilbud mangler vi?
Noemi Katznelson: I Danmark har vi en lille gruppe af unge, som måske kræver noget mere tid. De har brug for at gå andre skæve veje. Og det kan godt være efterskoler og højskoler, men det kan også være at komme i arbejde i en periode. Derfor er der også en del tilbud for den lille gruppe af unge, og der er kommet flere tilbud. Det er bare meget forskelligt, hvad de unge har brug for. Nogle har brug for personlig støtte, tæt voksenkontakt, udfolde sig kreativt, kortere arbejdstid eller synlige, umiddelbare konkrete mål.
RÆSON: Presser det danske samfund for mange unge i uddannelse, som i realiteten ikke er parate?
Noemi Katznelson: Ja, det synes jeg. Man får meget hurtigt et prædikat på sig, hvis man ikke følger resten af strømmen. De negative prædikater flyver rundt i uddannelsessystemet, og fra de unge er 15-16 år kan de hurtigt få et negativt prædikat hæftet på sig. Jeg vil tro, at presset fra samfundet for det meste sker med den bedste vilje, men vi skal huske ikke at stigmatisere dem, som nok skal komme i havn. Nogle elever bare skal have lidt længere tid. Det er en farlig udvikling, hvis man i en alder af 16 år allerede bliver set på som en kassering af uddannelsessystemet. Men altså – det er jo en hårfin balance, fordi det er rigtig fint, at der er tilbud til unge, men måske skulle man nogle gange have noget mere tålmodighed.
RÆSON: Hvad kan vi gøre for at motivere de unge til at tage en uddannelse?
Noemi Katznelson: Det afhænger af de forskellige unge, men der skal altid være en mening og progression med det, de laver. Hvis du skal have de unge til at ville noget, så skal der være opfyldt nogle kriterier. Fx at omverdenen synes, at det, de laver, er noget værd. Derudover er det også altid vigtigt at kunne være en del af et fællesskab, hvor man føler, at man bidrager med noget. Uddannelsen skal også føre til noget. Der skal være et perspektiv. De her kriterier er grundlæggende for, om de unge bliver motiveret nok til at påbegynde en uddannelse. For at få alle med skal vi have skabt nogle miljøer, hvor unge, der ikke er klar til at tage en uddannelse med det samme, kan føle, at de også får noget ud af det. Måske skal vi også have nogle muligheder på arbejdsmarkedet for de unge, som der ikke er plads til i uddannelsessystemet.


Der er blevet højere til loftet i uddannelsesdebatten

RÆSON: Hvilke forandringer har vi set på uddannelsesområdet i år 2012?
Noemi Katznelson: Vi har noget spændende i gang i øjeblikket, hvor vi stiller spørgsmålet: Hvor vil vi hen med det danske uddannelsessystem? Det kalder vi Ny Nordisk Skole. Projektet er en anderledes måde at tænke skole på. Her tager vi diskussionen om, hvad vi skal med de unge i dag, og hvordan vi skal komme derhen. Jeg vil sige, at der er højere til loftet i den diskussion, end der har været i lang tid. Det er spændende, men nu må vi se, hvad det fører til i det nye år.
RÆSON: Hvad er idéen med Ny Nordisk Skole?
Noemi Katznelson: Det handler om at gentænke. Hvad er det, vi skal kunne i Norden? Hvor er vi på vej hen, og hvad skal vi kunne? Ny Nordisk Skole er en alternativ måde at lave politik på. Man plejer at lovgive, men her laver man en kulturforandring.
RÆSON: Hvad skal politikerne gøre på uddannelsesområdet i år 2013?
Noemi Katznelson: Det er meget svært at sige, fordi der ikke er nogen hurtige løsninger i vores samfund. Det er rigtig vigtigt at arbejde målrettet på, at flere unge skal have lyst til at videreuddanne sig. Det skal vi starte på allerede i indskolingen. De unge skal kunne se meningen med skolen. Desværre har vi unge, som ikke kan se nogen vej frem, og det skal politikerne lave om på.


Caroline Gerd Frandsen studerer journalistik på Syddansk Universitet. Foto: Gyldendal