20.06.2012

FN lancerer på Rio+20 en ny måde at måle velfærd på, som ser på mere end økonomi. Det bliver en af klimatopmødets succeser – og Danmark har stor andel i den.

ANALYSE af Peter Bjerregaard, RIO DE JANEIRO

Sidste års voldsomme regnskyl kostede danske forsikringsselskaber godt 4 mia. kr. – og fik det danske bruttonationalprodukt (BNP) til at stige. Ifølge FN skader denne type økonomisk tænkning klimaet. Det skal en ny måde at måle velfærd på ændre: Inclusive Wealth Index (IWI).

”Det er på tide at udfase BNP som målestok for vækst. BNP overser fuldstændig centrale temaer for den menneskelig velfærd som sociale forhold og vigtigheden af naturressourcer,” sagde Achim Steiner, chef for FNs Miljøprogram ved lanceringen i Rio. Han opfordrede regeringsledere til at adoptere den nye metode.

Den nye beregningsmetode nuancerer billedet af, hvordan forskellige landes velstand udvikler sig ved at indarbejde ændringerne i den producerede kapital (maskiner, bygninger, etc.), humankapital (uddannelse, helbred, etc.) og naturkapital (naturressourcer, land, etc.). IWI blev præsenteret sammen med en rapport, som evaluerer 20 forskellige landes udvikling fra 1990 til 2008 målt i forhold til det nye indeks. Og den giver nogle interessante resultater. Norges BNP er eksempelvis steget med 51% i perioden, men pga. forbrug af naturkapitalen (primært olie og gas), så er deres vækst målt i IWI kun steget med 13%. Omvendt er Tysklands BNP steget med 30%, men pga. deres massive investeringer i uddannelse er deres IWI steget med 38%. Og som det eneste land i rapporten faldt Japans naturkapital ikke – pga. en stigning i skovareal.

Uenighed om, hvorvidt det er effektivt
Peder Andersen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og særlig sagkyndig i Det Miljøøkonomiske Råd mener, at ideen grundlæggende er rigtigt – og nødvendig for at kommende generationer kan have mindst samme levestandard som nu.

Også cheføkonom ved Danske Bank, Steen Bocian ser lyspunkter ved det nye indeks: ”Det er klart, at BNP-metoden ikke er fuldt dækkende for den reelle velstandsudvikling, som jo i sidste ende er det, vi ønsker at måle. Der er bestemt ikke noget i økonomisk teori, som tilsiger, at nytte alene er et økonomisk begreb. Problemet er blot, at de mange alternative mål, der findes ofte lider under måleproblemer,” siger Bocian og henviser til de tekniske udfordringer ved at værdiansætte miljøet, og at vi ikke altid ved, hvilke konsekvenser vores handlinger har for nedslidningen af naturen.

Men det problem nedtoner Peder Andersen: ”Begrebet er kendt stof blandt miljø- og ressourceøkonomer og har været brugt i flere omgange i De Økonomisk Råd.” Andersen forudser, at hvis tænkningen bag indekset bliver integreret i den økonomiske politik, så vil det medføre et mere langsigtet fokus på udvikling i levestandarden og mindre på konjunkturbetingede udsving.

Hos cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen får det nye indeks en noget mere kølig modtagelse: ”Jeg kan simpelthen ikke se behovet for det. Hvis der f.eks. bliver mangel på olie i fremtiden, så bliver virksomhederne nødt til at blive mere effektive, og så længe de har frie rammer, så er jeg ikke bekymret for, at det ikke skulle gå.” Han understreger, at godt nok er BNP simpelt, men det er det bedste værktøj, vi har. Den opfattelse deles til dels af Bocian fra Danske Bank: “Jeg tror på simple måleværktøjer, men så må man til gengæld have flere supplerende værktøjer. Lige som politikere har forskellige måleværktøjer, så har virksomheder ofte flere supplerende målsætninger end profitmaksimering. Man kan så altid diskutere, om vi historisk set har været gode nok til at inddrage supplerende måleværktøjer.”

Danmark skal være forsøgsland
Det nye indeks er kulminationen på flere års diskussioner mellem eksperter og politikere og sker i kølvandet på en 10 mio. kr. investering fra den danske regering i Verdensbankens forskning i grønne beregningsmetoder. Formålet er, at Danmark i fremtiden skal fungere som pilotprojekt for de nye langsigtet beregningsmetoder, som i højere grad fokuserer på ressourceeffektivitet.

Kim Füchsel, managing partner i revisions- og konsulentvirksomheden PwC, der til dagligt rådgiver Danmarks største virksomheder, mener, ressourceeffektivitet allerede ER et konkurrenceparameter: ”Vi er jo født med en børneopsparing med nogle naturrigdomme, som vi bare bruger løs af. Og der er ikke rigtig nogen, som bekymrer sig om, hvornår bankbogen er tom. Og så længe de fulde omkostninger ved fremstillingen af produkter ikke er inkluderet i prisen, vil vi fortsætte med at se ressourcespild og forurening. Og den regning skal jo betales på et tidspunkt.”

FN vil fremadrettet offentliggøre det nye indeks hvert andet år.

Peter Poul Bjerregaard (f. 1986) er cand. soc. fra CBS og har været presseattaché for Udenrigsministeriet under COP15 og klimaanalytiker ved Mandag Morgen. Han skriver freelance fra Rio+20 for bl.a. RÆSON og Weekendavisen og har ekspertise i ressourceøkonomi, internationale klimaforhandlinger og udvikling af grønne teknologier. FOTO: RIO + 20 (JCassiano/Flickr).