13.10.2012

”Jeg går ud fra, at vi har den indflydelse, som det har været muligt at få,” siger Annette Vilhelmsen, før sløret bliver løftet for, hvem der bliver ny formand i SF.

INTERVIEW af Sofie Buch Hoyer

LÆS OGSÅ
– Udenomssnak: Krag og Vilhelmsen taler sort
– Sass Larsen: Jeg vil ikke sætte en grænse for indrømmelser til R
– Tesfaye efter skattereformen: SF må gerne lægge stemmer til øget ulighed

RÆSON: Formandsvalget i SF er blevet omtalt i medierne, som var det et amerikansk præsidentvalg. Hvor vigtigt er det for Danmark, at I får en ny formand i SF?
Vilhelmsen: Jeg er overrasket over, at det har fyldt så meget. Der er nærmest kommet en lille bevægelse i Danmark, hvor alle snakker om valget, og hvad det kan få af betydning. Jeg tror, det fylder meget af to grunde. Både fordi SF er et regeringsparti, og fordi formandsvalget er en god historie. Der var en kandidat, som man havde forventet fuld opbakning til, og så kom jeg ind fra siden. Det er lidt ligesom fortællingen om David og Goliath.
RÆSON: Er det en fortælling, der er lige så betydningsfuld for Danmarks regeringsledelse, som valget mellem Obama og Romney er for USA?
Vilhelmsen: Ikke for den samlede regeringsledelse. Politikken er ret fast, og regeringsgrundlaget ligger også ret fast. Men det er ingen hemmelighed, at vi har en regering, som danskerne har valgt ind, men som de nu ikke bakker op om.
RÆSON: Din næstformand, Mattias Tesfaye, har sagt, at det er mere end bare et formandsvalg. Det er en enormt vigtig folkeafstemning om, hvad I vil med partiet. Er du enig i den betragtning?
Vilhelmsen: Jeg er enig i, at vi skal at tage det alvorligt, at mange vælgere og medlemmer har forladt SF. Det her kunne være revitaliseringen af partiet.
RÆSON: Er formandsvalget også et valg om regeringssamarbejdet?
Vilhelmsen: Ikke for mig. Det er Villy, der har valgt at gå lidt i utide, og hvis nu han ikke var gået, så havde vi ikke siddet og diskuteret, om vi var en del af regeringssamarbejdet. Så havde vi jo arbejdet med fuld skrue på at få landet en finanslov og de andre reformer, der skal til.


”Jeg vil arbejde for en bedre balance i regeringen”

RÆSON: Du siger både, at I skal følge regeringens politik, og at I skal udfordre regeringsgrundlaget. Hvordan hænger de to ting sammen?
Vilhelmsen: De hænger sammen på den måde, at vi hele tiden skal sikre, at regeringen bliver stærkere, og at vi får lagt mere afstand til det, der er vores egentlige opposition – Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Og det gør vi bedst ved, at vi er tre partier, som bliver meget stærke og velprofilerede, og så må vi arbejde med det fælles grundlag, som ligger fast.
RÆSON: Men er I reelt lige velprofilerede?
Vilhelmsen: Som formand vil jeg arbejde videre derfra, hvor vi er nu. Det er klart, at hvis man er tre, der skal have det her til at gå, kan det ikke hjælpe noget, at det ene ben er for kort, eller det andet er for langt.
RÆSON: Men vil man kunne se SF tydeligere i regeringssamarbejdet med dig som formand?
Vilhelmsen: Jeg vil arbejde for, at der bliver en bedre balance i regeringen.
RÆSON: Og hvad betyder det?
Vilhelmsen: At vi skal politikudvikle, så vi hver gang, vi skal svare på noget, ikke siger, at det er regeringens politik, men SF’s politik, og at vi står bag regeringens politik.


”Jeg vil gå langt for at få rød indflydelse”

RÆSON: Hvor går din røde grænse for, hvor lidt indflydelse SF må få i regeringen fremover?
Vilhelmsen: Jeg vil gå langt for at få rød indflydelse. Jeg vil gå dertil, at jeg måske synes, vi siger ja til væsentligt mere, end vi får.
RÆSON: Hvor strategiske siger du dermed, at SF må blive?
Vilhelmsen: Vi må gerne blive meget strategiske, men vi må ikke blive det på bekostning af vores politik.
RÆSON: Men skal SF have mere indflydelse i regeringen, end den har nu?
Vilhelmsen: Jeg går ud fra, at vi har den indflydelse, som det har været muligt at få.
RÆSON: Det var ikke desto mindre svært at se SF i skattereformen og i reformen af dagpenge og fleksjob. Snart skal SU-, kontanthjælps- og folkeskolereformen forhandles. Vil vi se mere til SF i de reformer?
Vilhelmsen: Der vil være SF-aftryk, men det er ikke SF-forslag, og det er ikke os, der kommer til at køre dem igennem alene.
RÆSON: Synes du, at SF gav for meget i skattereformen?
Vilhelmsen: Den levede ikke op til det lighedskriterium, vi havde. Det synes jeg var ærgerligt.


”Vi skal fylde pladsen bedre ud”

RÆSON: Hvor går din røde grænse for, hvor højredrejet SF må blive?
Vilhelmsen: Det er et fuldstændig hypotetisk spørgsmål. Jeg arbejder hele tiden ud fra det, der er SF’s præmis, om så det er den ene eller den anden vej.
RÆSON: Det er ofte blevet fremført, at du er blevet populær som kandidat, fordi jeres medlemmer er imod den højredrejning, I har taget i de senere år. Vil du trække dit parti mere til venstre, når du bliver formand?
Vilhelmsen: Jeg vil trække partiet i SF’s retning, alt hvad jeg overhovedet kan. Det er en formands opgave.
RÆSON: Er det til højre eller venstre?
Vilhelmsen: Det er en SF-retning.
RÆSON: Betyder det, at du vil bevare linjen, som den er nu?
Vilhelmsen: SF er hverken højre, venstre eller ligeud. Vi er et socialistisk parti, og det er det, jeg er gået til formandsvalg på.
RÆSON: Men placeret på den klassiske venstre-højre-skala, hvor ligger I så?
Vilhelmsen: Vi ligger mellem Socialdemokraterne og Enhedslisten.
RÆSON: Skal I blive liggende på præcis det samme sted, synes du?
Vilhelmsen: Jeg synes, vi skal blive ved med at fylde pladsen ud mellem Socialdemokraterne og Enhedslisten, gerne endnu bedre end vi har gjort indtil nu. Vi er ikke et lille Socialdemokratiet, men vi er heller ikke en del af Enhedslisten.


”Jeg følger Villy Søvndals spor”

RÆSON: Hvor går din røde grænse for, hvor blå den kommende finanslov må blive?
Vilhelmsen: Fordelingspolitikken er afgørende for SF. Dem, der har mest, skal dele med dem, der ikke har så meget. Samtidig vil jeg også gerne have sat nogle klare, grønne aftryk. Det er en rød regering, som fremlægger en finanslov, så det har jeg en forventning om, at der bliver sat tydelige spor på.
RÆSON: Men du har samtidigt sagt, at du ikke afviser, at finansloven bliver indgået sammen med Venstre og ikke Enhedslisten. Hvordan stemmer det overens med dine ambitioner?
Vilhelmsen: Hvis Venstre vil lave en aftale med os på en rød finanslov, så må de jo gøre det, men der skal være tydelige aftryk – fx omkring fordelingspolitikken, det grønne område og på lighedsdagsordenen. Jeg har en forventning om, at jeg følger Villy Søvndals spor, og han har også udtalt, at Enhedslisten er vores parlamentarisk grundlag.
RÆSON: Men du har jo ikke afvist, at overskuddet i en kontanthjælpsreform skal gå til skattelettelser i erhvervslivet?
Vilhelmsen: Hvis erhvervslivet laver investeringer i forhold til velfærdsydelser af forskellig slags, kan man ikke afvise det på forhånd.
RÆSON: Hvad med SF’s dagpengepolitik – du har også sagt, at det ikke er realistisk, at der kommer penge til dagpengeforbedringer i finansloven?
Vilhelmsen: Nej, men jeg håber, der kommer det. Og jeg har en forventning om, at man vil tage den udfordring ganske alvorligt.


”Demokratisk præmis at man følger flertallet”

RÆSON: Hvor går din røde grænse for, hvor ulige et samfund vi må få i Danmark?
Vilhelmsen: Vi har et lighedsparameter i forhold til en rød dagsorden, og VK-regeringen havde det i forhold til en blå, så når regeringsperioden er overstået, skal vi have en større lighed, end der er i dag.
RÆSON: Du stemte i første omgang blankt til en skattereform, som blev kaldt blå, men nu bakker du op om den – hvorfor?
Vilhelmsen: Når den blev kaldt blå, var det simpelthen fordi, vi gik ind og overtog den efter de blå. Det var der sådan set ikke så meget mærkeligt i. Når man sidder i et parti, som vi gør, så tager vi diskussionerne inden døre. Når man så går ud af døren, er det en demokratisk præmis, at man følger flertallet. Det gør jeg også.
RÆSON: Og nu bakker du altså op om en skattereform, som fx ikke lod overførselsindkomsterne stige lige så meget, som de gør nu, og som gav topskattelettelser?
Vilhelmsen: Jeg bakker op om den skattereform, der blev vedtaget.


”Jeg vil ikke gå ud med enestående udsagn”

RÆSON: Du er blevet klandret for at være for politisk ukonkret. Hvordan vil du komme det indtryk til livs som ny formand?
Vilhelmsen: Det ville have været en populistisk kampagne at gå ud med alle mulige politiske udmeldinger, som ikke allerede er en del af SF’s politik. Politikken ligger jo fast, fordi vi bl.a. vedtog et partiprogram i foråret. Og SF er med i et regeringssamarbejde, hvor der også ligger en regeringsaftale. Det, jeg kan gøre som formand, er at være med til at påvirke vores politik fremover, men det er ikke mig som formand, der laver vores politikudvikling. Det er det, medlemmerne skal være med til at gøre.
RÆSON: Vil al forvirringen om, hvad du vil politisk forstumme, når du bliver formand?
Vilhelmsen: Det kommer an på, hvad forventningerne er. Jeg kan ikke og jeg vil ikke som formand gå ud med enestående udsagn, medmindre de er på linje med partiets holdning.
RÆSON: Men dine medlemmer forventer vel også, at du har flere realpolitiske visioner, end du har på nuværende tidspunkt?
Vilhelmsen: Jeg kommer som formand til tegne partiets linje, men det er partiet, som udvikler politikken.
RÆSON: Kristian Madsen fra Politiken har sammenlignet dig med Naser Khader. Hvordan vil du undgå at blive set som hende den ukendte, der blev formand, men som ikke formåede at sætte handling bag ord?
Vilhelmsen: Ved at stille mig i spidsen for partiet, som jeg har sagt jeg vil gøre, fuldstændigt loyalt i forhold til, at vi vil skabe arbejdspladser, en større lighed en grøn omstilling. Jeg laver ikke politik, der passer til kommentatorerne.
RÆSON: Så vi vil fremover se en SF-formand, der både taler om og forhandler konkret politik?
Vilhelmsen: Ja, jeg vil være ansigtet på SF. Selvfølgelig skal jeg være aktiv her på Christiansborg, men jeg vil også mødes med SF ude i landet. Medlemmernes identitet er en helt særlig disciplin.


Sofie Buch Hoyer (f. 1990) studerer journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været indskrevet på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.