31.01.2013

Helle Thorning-Schmidt vil ikke svare Folketinget på, om kineserne og andre må udvinde strategisk vigtige mineraler i Grønland til udenlandske lønninger. Hvorfor ikke? Det spurgte TV 2 News i går hendes partis Grønlandsordfører, Flemming Møller, om. Hans svar var forvrøvlede og undvigende.

KOMMENTAR af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

Udenomssnak: Sådan gør politikerne RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress. Læs også artiklen på side 14 i MetroXpress i dag.

Trick#1: At gemme sig bag jura

Grønland har valgt, at udenlandske firmaer skal kunne udvinde landets grundstoffer og betale arbejderne udenlandsk løn for det. Nogle tror, Kina kan sætte sig på vigtige mineraler. Der er gode grunde til at mene, at det skal kineserne da have lov til, eller at det må grønlænderne da selv bestemme. Men ikke til at mene, at sagen ikke er værd at debattere. Alligevel har statsministeren forbudt sig selv og sine ministre at debattere den i Folketinget.

Det kan ellers få udenrigspolitisk betydning, fordi mange af mineralerne er sjældne og bruges i nøgleindustrier som vindenergi, atomkraft og højteknologi. Formelt skal Danmark da også godkende loven.

Men ud fra den gældende kompetencefordeling mellem Danmark og Grønland, der følger af selvstyrelovens ordning’ mener hun ikke, vi har ‘ retlig interesse i at få spørgsmålene besvaret’. Det er der juridisk dækning for at sige. Men embedsmandsprosaen er ikke et svar på, hvorfor hun ikke vil svare. I en så vigtig sag er det et rimeligt spørgsmål.


Trick#2: At betvivle spørgeren

Men skal Folketinget da ikke kunne spørge en minister om sådan en sag, ville TV 2 News i går gerne vide.

Her er Socialdemokraternes Grønlandsordfører, Flemming Møllers, svar: »Jo. Og det kan man også. Der er bare også noget, man ikke kan spørge om.« Det er ikke en reel begrundelse. Det er tekniske banaliteter. Møller fortsætter herefter med at tale sig væk fra sagens kerne og spekulerer i oppositionens motiver for at interessere sig for sagen: »Det bliver gjort for at drille. Det er mangel på respekt over for rigsfællesskabet og det grønlandske selvstyre.« Så de driller jer altså? Det er i givet fald tarveligt af dem.

Men I skylder alligevel befolkningen at begrunde en beslutning om ikke at ville diskutere en så vigtig sag i Folketinget med klare argumenter og ikke kun jura. Sagen optager både verdenspressen, danskerne og grønlænderne, og der er storpolitik og store penge på spil. Der er en kerne af substans.


Modtrick#1: At holde fast

Journalisten prøver igen: »Men sikkerhedsmæssigt må det vel siges at have betydning for os, hvis store lande som Kina udvinder uran i Grønland?« Møller: »Jo, men man må forstå, at der bliver stillet rigtig mange spørgsmål. Også om områder, som selvstyret har hjemtaget, og som det derfor er deres suveræne ret at handle på.« Han bliver spurgt om, hvorfor regeringen ikke vil tale om sagen i Folketinget. Han svarer på, hvorfor regeringen ikke vil handle egenrådigt i sagen. Det er ikke det samme.

Det opfølgende spørgsmål er derfor fint: » Men selv om et spørgsmål hører under selvstyret, kan Folketinget vel godt forvente svar? « Møller undviger igen: » Statsministeren svarer, at det retligt set ikke er Danmark, der skal svare på de her spørgsmål. « Oversættelse: Man svarer da sandelig – man svarer, at man ikke vil svare.


Modtrick#2: At tage den tid, det tager

Og så slutter interviewet. Det tog under tre minutter.

Det burde have taget den tid, det tager. Seerne vidste jo i forvejen, at der her er noget, Socialdemokraterne ikke vil svare på. Så hvis vi ikke får et ordentligt svar på hvorfor, kan et kort speak, der konstaterer dette, være lige så godt.

Mit bud på den journalistiske skabelon her: Stil nogle ( hv-) spørgsmål, lad en politiker sige nogle ord – og så videre. Den burde være: kræv svar, få svar, udfordr svarene. Logistik er ikke nogen undskyldning.

I princippet kan redaktøren/ rengøringskonen/ hvem-som-helst-som-har-lyttet-bare-nogenlunde-efter fortsætte interviewet på en anden forbindelse, når værten går videre til næste indslag. Får man svar, kan det genudsendes resten af dagen frem for de tre minutters udenomssnak.

Får man ikke svar, kan man blot sige: »Vi prøvede at få et svar, men forgæves, så vi skal ikke spilde jeres tid med at spille interviewet.«


Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik, tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og MA-studerende i International Conflicts på King’s College London. Fast klummeskribent for MetroXpress og tidl. praktikant på DR2 Udland. Har rapporteret fra Honduras, Haiti, Colombia og Sydsudan for bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen.