16.06.2014

Interview med Waleed Safi af RÆSONs chefredaktion

RÆSON: For et par dage siden udstedte Iraks højst rangerende Shia-præst, Ali al-Sistani, en fatwa – hvor han opfordrer sine følgere om at vise de sunni-ledede oprørere modstand [en fatwa er en religiøs udtalelse eller retskendelse, som er udstedt af en islamisk myndighed eller autoritet, red.]. Hvor usædvanlig er en sådan opfordring?
WALEED SAFI: Den er faktisk yderst usædvanlig. Det hører til sjældenhederne, at en shiitisk Ayatollah med base i Irak opfordrer til væbnet kamp. Ayatollah Ali Sistani tilhører en gammel religiøs institution i den hellige by Najaf i Irak som er kendt for sin apolitiske indstilling til det politiske liv. Historisk set har ayatollaherne fra Najaf nægtet at lade sig presse af nogen. Sistanis forgænger Ayatollah Khoi nægtede at opfordre til væbnet kamp mod Saddam Hussein, selvom sidstnævnte slog hårdt ned på shiamuslimerne efter Golfkrigen 1990-91 med mere 100.000 døde til følge. I 2003 nægtede Sistani at udstede en fatwa mod amerikanerne. Og heller ikke under borgerkrigen mellem sunnierne og shiaerne i 2006-07, ønskede han at udstede en fatwa til store skuffelse for shiitiske militser. Man skal, hvis jeg husker rigtigt, helt tilbage til 1920 for at finde en shiitisk Ayatollah i Irak som har været udstedt en lignende fatwa. Det skete dengang Irak var underlagt Det Britiske Imperiums såkaldte “Mandat for Mesopotamien” hvor Ayatollah Muhammed Taqi Al-Shirazi opfordrede til væbnet kamp mod den britiske tilstedeværelse. Så Ayatollah Ali Sistanis fatwa er ikke bare usædvanlig. Den er historisk set meget, meget unik.

RÆSON: Hvilke konsekvenser vil fatwaen få?
SAFI: Jeg synes, det er svært at sige lige nu. Men der er tre ting, som man kunne spekulere i: den ene er, om fatwaen kommer til at mobilisere en masse shiamuslimer. Noget tyder på, at det gør den. Der er en gradvis mobilisering igang – flere tusinder shiamuslimer har meldt sig som frivillige i kampen mod ISIL. Den anden ting er, om ISIL og andre militante sunnigrupper vil bruge Sistanis fatwa som en anledning til at eskalere konflikten. De vil formentlig fremstille fatwaen som en sekterisk handling, der specifikt retter sig mod sunni-muslimer. Det tredje spørgsmål er, om Maliki vil være i stand til at udnytte fatwaen til at forene shiamuslimerne. Man skal huske på, at selv Malikis tætte allierede på det seneste har været trætte af ham på grund af hans ekskluderende adfærd. Men nu har Maliki altså mulighed for at forene shiamuslimerne, for sådan en fatwa er som sagt yderst sjælden.

Siden nytår er mere end 6.000 mennesker blevet dræbt i Irak, så konflikten har hele tiden været der, den er bare eskaleret nu
____________________

 

RÆSON: Hvis konflikten i Irak er et resultat af de samme gamle religiøse-etniske spændinger, hvorfor har den så ligget i dvale i flere år?
SAFI: Jeg ved ikke om man kan sige, at konflikten har ligget i dvale, for den har den ikke som sådan. Siden nytår er mere end 6.000 mennesker blevet dræbt i Irak, så konflikten har hele tiden været der, den er bare eskaleret nu. Men det vi ser lige nu, tror jeg, er et resultat af to ting: den første er Malikis ekskluderende politik og den anden ting er problemet med sikkerhedsapparatet og Iraks væbnede styrker. Maliki har systematisk udelukket oppositionen, og faktisk også udelukket andre shia-grupper fra at få en bid af kagen. Irak har desuden lige haft et parlamentsvalg og her tydede alt på, at Maliki havde et ønske om, at eksludere sunni-muslimerne endnu mere, og læne sig mere opad andre shiitiske grupper.
Den anden ting er problemerne med sikkerhedsapparatet og hæren. Man skal ikke glemme Paul Bremers kontroversielle opløsning af den irakiske hær 23 maj 2003 via den såkaldte ’ordre nummer 2’ kun to måneder efter invasionen af Irak. Paul Bremers beslutning skabte et vakuum som amerikanerne udfyldte gennem 00’erne. Efter amerikanernes tilbagetrækning har irakerne kæmpet hårdt for at opbygge et stærkt sikkerhedsapparat, men man må sige at denne mission har fejlet totalt. I dag kan man blive medlem af Iraks væbnede styrker ved at betale 5000 USD. Man betaler altså for at blive soldat. Mange ser det som en form for investering. Lønnen for en soldat er omkring 15.000 USD årligt, men man kan samtidig slippe for at møde op på arbejde, ved at tilbagebetale halvdelen af lønnen til staten, hvilket er helt absurd. Og det betyder, at mange i den irakiske hær hverken har den nødvendige kamptræning, kamperfaring eller kampmoral der skal til for at bekæmpe kompromisløse grupper som ISIL, med medlemmer, der både har kæmpet i Afghanistan, Tjetjenien og Syrien. Denne svaghed ved hæren har ISIL og tidligere baathister valgt at udnytte nu.

RÆSON: Hvordan vil Iran reagere på udviklingen i Irak?
SAFI: Iran ønsker naturligvis ikke at miste Maliki, og ønsker selvfølgelig heller ikke at se en militant sunnigruppe eller en sunni-regering i Baghdad for den sags skyld. Især ikke hvis den samtidig er tilknyttet Golflandene. Men hvordan iranerne vil reagere er svært at sige. Der er allerede nu rygter fra Baghdad om at iranske styrker er inde i Irak – om der er hold i demer svært at sige på nuværende tidspunkt. Hvorvidt der er tale om irakiske rygter, der skal booste de irakiske styrkers kampmoral, vil vi højst sandsynligt finde ud af i de kommende dage eller uger. Men Irans præsident Rouhani har allerede været ude og sige, at Iran ER villig til at samarbejde med amerikanerne hvis amerikanerne ønsker at konfrontere ISIL, hvilket er helt ironisk. Men jeg er sikker på, at Iran vil forsøge at gøre alt for at Baghdad forbliver i shiitiske hænder. Det er svært at forestille sig andet.

Jeg er sikker på, at Iran vil forsøge at gøre alt for at Baghdad forbliver i shiitiske hænder. Det er svært at forestille sig andet
____________________

RÆSON: I går søndag rapporteredes det, at irakiske styrker har tilbageerobret et par byer, mens oprørerne tilsyneladende gør fremskridt andetsteds. Er regeringen i Baghdad ved at miste kontrollen over landet?
SAFI: Regeringen har allerede mistet kontrollen over store dele af landet. Både Anbar-provinsen i den østlige del, og nu Mosul og Kirkuk i den nordlige del af landet. Mosul er som bekendt faldet i hænderne på ISIL og andre militante grupper samt nogle baathister, mens Kirkuk er i hænderne på kurderne. Lige nu har jeg svært ved at se hvordan disse byer kan tilbageerobres. De fleste i Mosul – som i øvrigt er Iraks anden største by – er sunni-muslimer som længe har anset de irakiske styrker som værende en besættelsesmagt. Indbyggerne synes meget lidt om Maliki. Som det ser ud nu, så bliver det primært en kamp om Baghdad. En kamp som allerede er startet.

RÆSON: I marts sagde journalisten Martin Chulov til RÆSON, “ISIL [udgør] en stadig større strategisk trussel mod den irakiske regering, som ikke vil kunne modstå truslen alene”. Er oprørernes styrke – som understreget af deres erobringer over de sidste dage – alligevel en overraskelse?
SAFI: Tidspunktet er måske en overraskelse, men ikke erobringerne. Siden januar har Malikis sikkerhedsstyrker forsøgt at storme ISIL i Fallujah øst for Baghdad. Og netop ISILs nye erobringer af nye byer viser med al tydelighed at Marin Chulov har ret i at de udgør en strategisk trussel. Desuden skal man huske på, at ISIL har en simpel ideologi, som gør at de er villige til at dø for sagen, de har kamperfaring, private donorer i Golfen – og endelig ser det ud til, at ISIL samarbejder med officerer fra den hær som Paul Bremer opløste. Disse officerer kender landskabet og landets geografi, hvilket gør dem utrolig effektive sammenlignet med en ineffektiv irakisk hær.

RÆSON: Chulov sagde også, “ISIL benytter sig i høj grad af krigen i Syrien og har indtaget vigtige områder i både nord og øst”. Idag lyder det fra Lakhdar Brahimi at uroen i Irak er en effekt af Syrien: “»Det er en velkendt kendsgerning, at en blodig konflikt ikke holder sig inden for grænserne […] Det internationale samfund ignorerede uheldigvis det syriske problem og hjalp ikke med at løse det. Her ser vi resultatet«. Har han ret?
SAFI: Det ved jeg ikke, om man helt kan sige, for man har jo ikke ligefrem ignoreret Syrien som sådan. Men man kan måske sige, at Vesten bærer en del af skylden. Det internationale samfund havde i lang tid mulighed for måske at forhandle en aftale, hvis man blot havde inkluderet den syriske opposition inde i Syrien i stedet for at satse på syrere i eksil eller andre mere militante grupper. I det internationale samfund var man måske sen til at opdage hvor udviklingen ville føre hen. Og nu er skaden sket. Man skal jo også huske på, at der er også er mange andre interne årsager i Syrien og andre magtkampe i regionen som har ført os hertil. ★

Waleed Safi har tidligere skrevet i RÆSON om Mellemøsten.

ILLUSTRATION: Premierminister Maliki i 2008 [foto: US Air Force]