Moesgaard og Ersbøll: Lad os gøre forsvarsforbeholdet til fortid

Moesgaard og Ersbøll: Lad os gøre forsvarsforbeholdet til fortid

12.12.2018


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der er gode sikkerhedspolitiske grunde til at styrke forsvarssamarbejdet i EU. Samtidig ved de færreste, at Danmark i dag har en række højt specialiserede virksomheder, som leverer teknologi og udstyr inden for forsvarsområdet, og som ovenikøbet skaber arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Skal de have en chance for at få del i de 100 mia. kr. – som vel at mærke bliver afsat af EU uanset hvad – så kræver det, at Danmark hopper med på vognen.

Kronik af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, og Kristian Ersbøll, EU-konsulent i Dansk Metal

”Tiden er løbet fra forsvarsforbeholdet.” Sådan lød ordene fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen den 15. november, da regeringen fremlagde Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020. Ministeren afslørede sågar, at han personligt ønsker at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Ordene kommer naturligt i forlængelse af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen satte forsvarsforbeholdet til debat på Europadagen den 9. maj hos Dansk Metal. Her udtalte han, at ”hvis vi vil fællesskabet i EU, må vi være engagerede alle steder, hvor vi kan. Kaste os konstruktivt ind i samarbejdet.” Med under et halvt år til Europa-Parlamentsvalget er bolden derfor givet op til debat om endnu en varm politisk kartoffel. I vores optik er der rigtig gode grunde til at genoverveje det danske forsvarsforbehold.

Tid til et opgør med fordums fejl
Spoler vi tiden et kvart århundrede tilbage, er der ingen tvivl om, at datidens politikere og europapolitiske arkitekter så det danske forsvarsforbehold som en gratis omgang. Forsvarsområdet i EU var nemlig mellemstatsligt – akkurat som i mange andre internationale organisationer. Sagt på en anden måde havde hvert land én stemme og vetoret.

Det står i skarp kontrast til fx det økonomiske område, hvor Danmarks euroforbehold fra dag ét havde vidtrækkende konsekvenser for vores engagement med og i EU. Forsvarsforbeholdet gav dog ro i sindet hos danske EU-skeptikerne, som frygtede, at dannelsen af en EU-hær ville underminere NATO’s rolle. Derfor blev det også et klart ’ja’ til Maastricht-traktaten med de fire forbehold i 1993.

Debatten om en EU-hær er igen dukket op til overfladen, efter Tysklands forbundskansler Angela Merkel foreslog at etablere en EU-hær i sin tale til Europa-Parlamentet den 13. november. Det er heller ikke uden grund, at eksempelvis Frankrigs præsident, føderalisten Emmanuel Macron, støtter ideen. For kan vi i Danmark og Europa forsvare at sætte vores lid til NATO under amerikansk ledelse? Det mente de fleste nok, vi kunne, i de optimistiske start-90’ere, men svaret i dag er mere tøvende. Derfor vil landene i EU have meget at vinde ved at indgå i en tættere relation på det forsvarspolitiske område.

 

Kan vi i Danmark og Europa forsvare at sætte vores lid til NATO under amerikansk ledelse?
_______

 

Usikre tider
Der er ingen tvivl om, at verden er blevet mere usikker. Set med europæiske og danske øjne er det skræmmende, at USA’s præsident Trump slår på alle tangenter for at skabe konflikt mellem Europa og USA ad og kaster mørke skygger over de mere end 70 års sammenhold i NATO. Selvom Donald Trump ønsker større EU-bidrag til NATO for at styrke NATO, knirker det transatlantiske samarbejde øjensynligt. Det har blandt andet vis sig ved NATO-topmøder tidligere på året, hvor Trump har tordnet mod EU-lande. Det har senest vist sig ved diverse twitterangreb på den franske præsident, som kommer i forlængelse af, at Macron har talt positivt om et øget forsvarssamarbejde i EU. De færreste tager længere for givet, at samarbejdet mellem EU og USA kan foregå gnidningsfrit. Det aktualiserer behovet for, at vi står sammen i EU. Faktisk har EU-landene ufatteligt meget at vinde ved mere forsvarssamarbejde. Europa-Kommissionen anslår, at det manglende samarbejde mellem EU-landene på forsvarsområdet koster op mod 750 mia. kroner hvert eneste år.

Ligeså bør udviklingen i Rusland også give anledning til bekymring. Først med den ulovlige annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014. Og senest med den voldsomme diplomatiske krise ved Kertjstrædet. Hertil er attentatet i Storbritannien ikke at glemme, hvor den tidligere russiske efterretningsofficer Sergei Skripal og hans datter blev forsøgt likvideret på åben gade.

Hvis det ikke var nok, så er antallet af cyberangreb mod Europa steget med 300 pct. de seneste fire år, og det er ikke overraskende, at knap 9 ud af 10 europæerne ser cybersikkerhed som én EU’s vigtigste opgaver. I EU’s nye sikkerhedsudspil, PESCO (Permanent Structured Cooperation), er cyberkriminalitet én af hovedprioriteterne, og her har et lille land som Danmark alt at vinde. Desværre betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke deltager i PESCO.

Samtidig har Danmarks rolle også ændret sig. Paradoksalt nok har Danmark op gennem dette årtusinde stået uden mulighed for at deltage fuldt ud i EU’s fredsbevarende missioner, mens vi har deltaget i krigene i Afghanistan og Irak. Danmark har historisk ikke været bange for at tage internationalt ansvar, men i dag begrænser forsvarsforbeholdet vores mulighed for at hjælpe rundt omkring i verden, hvor EU bistår NATO- og FN-missioner.

 

Danmark har historisk ikke været bange for at tage internationalt ansvar, men i dag begrænser forsvarsforbeholdet vores mulighed for at hjælpe rundt omkring i verden, hvor EU bistår NATO- og FN-missioner
_______

 

Meget mere end krudt og kugler
En afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler ikke om, at EU i morgen skal begynde at fyre krudt og kugler af. EU’s nye forsvarssamarbejde handler om meget mere. EU planlægger at bruge 100 mia. kr. på den Europæiske Forsvarsfond fra 2021 til 2027. En forsvarsfond, som skal styrke det transnationale samarbejde i EU om både forskning, innovation og udvikling inden for forsvarsområdet.

Ønsker man som virksomhed at få en bid af kagen, kræver det samarbejde med andre aktører på tværs af EU. De færreste ved, at Danmark i dag har en række højt specialiserede virksomheder, som leverer teknologi og udstyr inden for forsvarsområdet. Det gælder for eksempel Terma i Lystrup og Multicut i Vildbjerg, der skaber arbejdspladser rundt omkring i hele Danmark. Når EU-landene alligevel afsætter 100 milliarder kroner, er der ingen grund til, at Danmark vender EU-samarbejdet på forsvarsområdet ryggen og fraskriver vores virksomheder muligheden for at lade pengene arbejde i Danmark. Vil vi ikke deltage i samarbejdet, går pengene til andre virksomheder rundt omkring i Europa, hvilket vil være ærgerligt for danske virksomheder og ikke mindst Dansk Metals medlemmer.

Endelig kan der være en særskilt fordel for Danmark i at afsætte flere penge til forsvarsforskning. Det giver større mulighed for at få fuldt udbytte af den Europæiske Forsvarsfond og dermed hente mere medfinansiering til danske projekter. Det giver både plus på den sikkerhedspolitiske og erhvervspolitiske bundlinje.

Lad os høre danskerne ad
Der er med andre ord flere gode grunde til at afskaffe forbeholdet. Forhåbentlig blusser den positive EU-debat mere op det næste halve år, inden danskerne skal til stemmeurnerne til EP-valget. De seneste tal fra Eurobarometer tyder på, at danskernes opbakning til EU vokser markant. Forhåbentlig griber flere politikere dette europapolitiske momentum og sender forsvarsforbeholdet til afstemning hos danskerne. ■

 

Forhåbentlig griber flere politikere dette europa-politiske momentum og sender forsvarsforbeholdet til afstemning hos danskerne
_______

 



Johan Moesgaard (f. 1989) er EU-chef i Dansk Metal og ekstern lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han underviser om interessegrupper og deres politiske strategier. Kristian Ersbøll (f. 1985) er EU-konsulent i Dansk Metal med fokus på forsvarspolitik og formand for Europabevægelsens politiske udvalg med speciale i de danske forbehold. ILLUSTRATION: Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ved overdragelsen af NATOs stående flådestyrke, SNMG1, som Danmark står i spidsen for i hele 2018 [foto: Philip Davali/Scanpix]