Morten Grothe-Kræmmergaard: Er valgkampen snart slut? Glem det. Den rigtige kamp starter 6. juni. Og intet er, som det plejer

Morten Grothe-Kræmmergaard: Er valgkampen snart slut? Glem det. Den rigtige kamp starter 6. juni. Og intet er, som det plejer

03.06.2019


Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Der er tegn i sol og måne på, at Folketinget vil opleve store forandringer. Dominerende skikkelser i dansk politik kan være fortid i den offentlige debat om bare få dage. Situationen efter valget tegner til at blive så kaotisk, at man kun kan håbe på et nyvalg inden nytår. Men meget skal afklares inden da.

Kommentar af Morten Grothe-Kræmmergaard

Lad os spole nogle få dage frem. Valget er overstået. Enkelte slikker sårene, enkelte står forslåede og udbrændte tilbage, mens nogle få nyder en momentan succes. For: Følgende scenarier vil udspille sig i Danmark i dagene efter den 5. juni 2019.

Scenarie 1: Rød blok:
Forhandlingerne om et regeringsgrundlag er skudt i gang i Henrik Sass’ kælder, og uddelingen af tilladelser til at udtale sig i medierne er for en stund sat på pause. Denne gang er der ingen, der skal kunne beskylde Socialdemokraterne for at kvaje sig i en høj bygning. Indtil videre sidder Socialdemokraterne for sig selv. Der brygges på et oplæg til alle støttepartierne, og opgaven ligger fast: De skal finde ud af, hvilket parti eller hvilke partier der har overskud til at skulle forsvare sig i medierne, når deres ultimative krav bliver smidt på møddingen af den socialdemokratiske jernnæve.

Spørgsmålet er, hvem der er i stand til at overleve lidet flatterende overskrifter i dagspressen, når de brager afsted med konstante påmindelser om løftebrud og Thorningregeringens fadæser. For nogen bliver nødt til at bøje sig. Nogen kommer til at stå bag en pult med blussende røde kinder, når Funding, Cortsen, Lautrup-Larsen eller Kjersgaard påpeger det åbenlyse og kræver en forklaring.

Pernille Skipper vil for alt i verden ikke stå i samme situation som Johanne Schmidt-Nielsen i 2012, hvor hun konstaterede, at der blev pisset på alle de røde vælgere. Pia Olsen Dyhr har fastslået, at hun slet ikke stemmer for en finanslov, der ikke omgående afskaffer kontanthjælpsloftet. Uffe Elbæk stemmer slet ikke for noget som helst, med mindre alle de penge, som vi danskere har betalt for meget i skat – altså det såkaldte råderum – og en del mere end det, ubeskåret går til at sænke Danmarks CO2-forbrug fra 0,1 pct. til 0,099 pct. af verdens udledning. Og Morten Østergaard vil have talrige lempelser på udlændingepolitikken – vel at mærke lempelser, som Socialdemokratiet aldrig vil gå med til.

 

Det eneste, vi kan håbe på, er et nyvalg inden nytår. For retorikken og de ultimative krav inden valget peger kun i den retning. Og et – eller måske ovenikøbet flere – partier i rød blok kommer hurtigt til at skuffe deres vælgere
_______

 

Det eneste, vi kan håbe på, er et nyvalg inden nytår. For retorikken og de ultimative krav inden valget peger kun i den retning. Og et – eller måske ovenikøbet flere – partier i rød blok kommer hurtigt til at skuffe deres vælgere.

Scenarie 2: Venstre:
Afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen, der – ligesom de forudgående fire uger – ligner en slidt og slagen mand, har kastet håndklædet i ringen. Tabet af magten har afstedkommet, at han (endelig) fratræder som både statsminister og som formand for Danmarks tidligere så liberale parti, Venstre.

Spillet om formandsposten i partiet er så småt gået i gang, og alle mulige kandidater er hurtige til at kontakte pressen med udtalelser om, hvor fantastisk landets detroniserede statsminister har været. “En verdensmand”, siger Inger Støjberg, velvidende at hun ikke har den brede opbakning i hverken partiet eller befolkningen til at føre Venstre fremad. “Et politisk geni”, vurderer Kristian Jensen, men han ved også godt, at han ikke har formatet til at blive en troværdig kandidat til statsministerposten, og at opbakningen til ham i partiet er stærkt vigende.

“Helt nede på jorden”, konstaterer Søren Gade på nordjysk, hvorefter han skynder sig ud til Aalborg Lufthavn, hvor han indløser sin enkeltbillet til Bruxelles. “Et tab for nationen”, meddeler Jakob Ellemann-Jensen, der efterhånden er den eneste kandidat, der kan trække stemmer henover midten.

Det eneste, Venstre håber på, er et nyvalg inden nytår. Det vil være den ultimative styrkeprøve for en nyvalgt formand med fornyet energi overfor en leder af rød blok, der ikke magtede opgaven.

 

Det eneste, Dansk Folkeparti håber på, er et nyvalg inden nytår. For det kan vel ikke blive værre end resultatet den 5. juni. Kan det?
_______

 

Scenarie 3: Dansk Folkeparti:
Selv hjembyen Thyregod har ikke været god ved Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han er blevet ydmyget to gange på 10 dage. Ingen partileder kan overleve at tabe 60 pct. af sine vælgere. På grummeste vis er en evig strøm af valgsejre er blevet brudt.

Der er strammet nok i udlændingepolitikken, og nu gider vælgerne ikke høre mere om det. Dansk Folkepartis traditionelle standpunkter er blevet overtaget af stort set alle andre partier, og DF’erne kæmper med at opfinde nye bizarre stramninger, som kunne flytte nogle socialdemokrater tilbage over midten. Men med et rekordlavt antal asylansøgere til landet er det svært at få ørenlyd hos vælgerne. Dansk Folkeparti er simpelthen blevet overflødigt. Thulesen Dahl kaster håndklædet i ringen.

Messerschmidt er hurtig til at melde sig på banen, og ingen tør sige ham imod. Messerschmidt har ovenikøbet forberedt et helt nyt klimaudspil, som dog ikke er så ambitiøst, at det gør noget. Men tilpas ambitiøst til, at de mange danskere, der for længst har indset, at indsatsen for klimaet gør langt større nytte i lande som Indien, Brasilien og Kina, nok skal finde det tilstrækkeligt interessant. Men det er lidt, som om der ikke rigtig er nogen, der hører efter længere.

Det eneste, Dansk Folkeparti håber på, er et nyvalg inden nytår. For det kan vel ikke blive værre end resultatet den 5. juni. Kan det?

Så tak for nu til Lars Løkke, Kristian Jensen og Kristian Thulesen Dahl. Det må og bør være konsekvensen af valgresultatet. Farvel til en ført politik, der på alle områder har været afhængig af og bundet op på udlændingestramninger. Og på den modsatte side: Goddag til en helt ny verden for Socialdemokraterne – en verden, hvor de nu pludselig skal stå på mål for alle de stramninger, som en detroniseret Thulesen Dahl stod i spidsen for. En verden, hvor de – pga. deres parlamentariske grundlag – ikke får en jordisk chance for at fastholde lige netop den politik, som de ellers selv støtter. En verden, hvor Mette Frederiksen har udsigt til at blive latterliggjort i en grad, som Helle Thorning slet ikke kunne forestille sig.

Det eneste, Mette Frederiksen håber på, er et nyvalg inden nytår. ■

 

Så tak for nu til Lars Løkke, Kristian Jensen og Kristian Thulesen Dahl. Det må og bør være konsekvensen af valgresultatet
_______

 



Morten Grothe-Kræmmergaard (f. 1972). Fra Sindal i Nordjylland, siden 1993 bosat i hovedstadsområdet. Siden 2014 selvstændig med Salestring.com. ILLUSTRATION: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokraternes Mette Frederiksen i duel på TV2 [foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix]