13.02.2022

Rasmus Prehns kostråd kommer helt sikkert fra godt sted, men som minister har man en unik magt og muligheden for reelle ændringer. At ministeren kun formidler kostråd og madanbefalinger gør ham imidlertid akkurat lige så magtfuld som en livsstilsblogger.

Kommentar af Iben Krog (V)

DER HAR over en længere periode kørt en beef mellem Mette Thiesen fra Nye Borgerlige og den socialdemokratiske fødevareminister Rasmus Prehn.
Beefen handler om fødevareministerens enorme fokus på klimakostrådene og den nye broccoli-oplysningskampagne fra Fødevarestyrelsen, hvor der oplyses om, at broccoli er sund ”bare ikke hvis det er det eneste, som du spiser”

Som man måske kan gætte sig til, mener Rasmus Prehn, at klimakostrådene vil redde både danskernes og klodens sundhed, mens Mette Thiesen mener, at politikerne skal blande sig uden om, hvad der ligger på danskernes tallerken.

Generelt er al debat om fødevarer, kost og klima vigtig.
Men debatten mellem Rasmus Prehn og Mette Thiesen har efterhånden varet ved så længe, er blevet så unuanceret og har spredt sig til både på Twitter, Facebook, aviser og i folketingssalen, at jeg er begyndt at få på fornemmelsen, at debatten mellem de to mere handler om at tiltrække likes til deres respektive Facebook-profiler end at bidrage til en mere bæredygtig klode.

Eftersom debatten mellem Mette Thiesen og Rasmus Prehn ikke ser ud til at stoppe lige foreløbig, har jeg sat mig for at bidrage med to væsentlige og substantielle nuancer i debatten om, hvorvidt oplysningskampagner om klimakostråd nytter.

1. Kosten betyder noget for vores bæredygtighed

Lad os slå en ting fast: Lige meget hvor meget Mette Thiesen elsker kød, betyder det noget for klimaet, hvad vi spiser – og meget kød påvirker klimaet i en mere negativ retning. En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året. Tre af disse ton kommer fra mad og drikke, og de fødevarer, der udleder mest CO2 pr. kilo er oksekød og lammekød. En ny, international undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi danskere er blandt dem i Europa, der har reduceret vores kødforbrug mindst det seneste år. Vi spiser stadig omkring 48 kg. kød om året i gennemsnit.

Jeg er folketingskandidat for Venstre, og er et liberalt menneske, der har tillid til, at folk godt kan tænke og handle selv. Men det betyder ikke, at jeg er på samme hold som Mette Thiesen, der høster likes på at spise kød i trods.

Jeg troede egentlig, at vi var stoppet med denne overdimensionale forherligelse af kød, man så for nogle år siden. Det var især bacon, som man pludselige dyrkede helt kultagtigt. Det galt pludselig om, at der skulle bacon til og med alt – hvad end det så galte tandpasta eller strømper. Lad os dog fastholde fornuften!

Vores madkultur har altid ændret sig – om end langsomt – og jeg tror på, at vi i fremtiden vil spise mindre og bedre kød i Danmark. Selv direktøren for Danish Crown, Jaris Valeur, har i Berlingske sammenlignet oksekød med champagne. Det skal være noget, vi nyder og ser frem til.

Derfor har jeg stor sympati med vores fødevareminister, der har tænkt klima og kostrådene sammen – for ofte går menneskers og klodens sundhed hånd i hånd.

Jeg er samme grund også tilhænger af de nye klimakostråd, for her handler det ikke om enten/eller. For eller mod kød. Det handler om en fornuftig tilgang til mad, og det skal man vist være medlem af Nye Borgerlige for at være imod.

 

Det virker enormt fattigt, at en fødevareminister, der positionerer sig selv på at fremme bedre kost, kun kommer med gode råd og ord, der til gengæld gentages igen og igen
_______

2. Kostråd og ord gør ikke det hele

Der hvor kostkæden til gengæld hopper af for vores fødevareminister er, at klimakostrådene snart er det eneste, han sætter fokus på i sit ressortområde.

Eksempelvis har Rasmus Prehn den seneste uge – fra 24. januar til 29. januar – lavet hele syv opslag om kostråd. Den hurtige har allerede regnet ud, at det er et opslag om dagen. Øvrige opslag fra fødevareministeren handler om at støtte sine socialdemokratiske kammerater på deres respektive ressortområder, mens politiske visioner for fødevareproduktionen, dansk eksport og et internationalt lederskab på fødevareområdet fuldstændig udebliver.

Jeg giver Mette Thiesen ret i, at ministerens fokus på klimakostråd efterhånden har taget overhånd. Da jeg arbejdede som direktør i Tænketanken Frej havde jeg selv æren af at være moderator med ministeren i en debat om klimakostrådene målrettet de unge. Og lige så meget, som jeg virkelig beundrer og respekterer vores fødevareminister for hans ambition om at starte en demokratisk samtale om kost. lige så meget efterlyser jeg efterhånden handlinger.

For gode råd er dyre, og de gør ikke det hele. Vi danskerne har haft kostpyramiden siden 1970’erne, og siden da er vi paradoksalt nok kun blevet tykkere og mere usunde. Jeg tror ikke på, at nogen mennesker decideret ønsker at være fede, men vi har lige nu et fødevaresystem, der har ændret sig, og tilgængeligheden og eksponeringen for sukker, fedt og forarbejdet mad er øget, mens poserne samtidig bare er blevet større og større.

Det virker enormt fattigt, at en fødevareminister, der positionerer sig selv på at fremme bedre kost, kun kommer med gode råd og ord, der til gengæld gentages igen og igen.

Klimakostrådene kommer jo sådanset ovenpå forgængeren Mogens Jensen og Dan Jørgensens bragende succes ”klimatips.dk”, som var klimavenlige opskrifter – så jeg forventer naturligvis en trilogi nu.

Lige så magtfuld som en livsstilsblogger
At spise sundere kan som bekendt både være godt for kloden og for os mennesker. Jeg vil derfor foreslå ministeren, at han i stedet for lave flotte kommunikationskampagner laver reel politik, som rent faktisk forandrer noget.

Rasmus Prehns kostråd kommer helt sikkert fra godt sted, men som minister har man en unik magt og muligheden for reelle ændringer. At ministeren kun formidler kostråd og madanbefalinger gør ham imidlertid akkurat lige så magtfuld som en livsstilsblogger.

Et konkret forslag til ministeren kunne være, at han låner min idé om at lave klimamærke i offentlige køkkener.

De offentlige køkkener står hver dag for omkring 800.000 måltider. Det vil derfor skabe en effekt for mange, hvis de offentlige køkkener serverede endnu mere klimavenlig kost til os. 

Jeg foreslår derfor, at vi vedtager et overordnet reduktionsmål for CO2-udledningen per måltid i offentlige køkkener. Det overordnede mål giver et bronze-klimamærke, som bliver et krav for alle køkkener, mens den offentlige kantine selv kan beslutte, om de vil øge deres klimareduktionsmål op til et klimamærke på sølv eller guld.

Dette handler ikke om, at vi ikke må spise kød, men det handler om at sætte fut i en kultur, hvor vi ikke skal forvente, at kantinen til hver eneste frokost byder på hakkebøf og tatar. Kød bør være noget, vi ser frem til og hylder. Ved at lave målsætningen for offentlige køkkener, får vi 800.000 måltider i et smæk. Det handler om at gøre klimakostrådene til noget, som vi handler på frem for at tale om.

Held og lykke til Mette Thiesen og Rasmus Prehn med at fortsætte debatten. Husk at politik handler om at skabe forandring. Ikke at tale om den. ■

 

Rasmus Prehns kostråd kommer helt sikkert fra godt sted, men som minister har man en unik magt og muligheden for reelle ændringer
_______

Apropos denne artikel:

Kenneth Øhlenschlæger Buhl: Det juridiske grundlag for at stoppe dansk våbeneksport til Israel er svagt

Klaus Krogsbæk: Krig og fred er hinandens forudsætninger, og freden er altid konfliktfyldt

Malthe Munkøe i RÆSONs nye trykte magasin: Den udsatte verden, vi lever i, stiller nye og udfordrende krav til vores politikere og erhvervsledere

Magnus Lund Nielsen i Bruxelles Briefing d. 16. april 2024: Migrationspagten vedtaget – Europæisk solidaritet eller værdiudsalg?

Lars Erslev Andersen: Er Netanyahu så fornuftig, som verden håber?

Janus E. Lauritsen i RÆSONs nye trykte nummer: Politikernes brug af kommissioner og ekspertråd er udtryk for en dybere demokratisk krise