
Peter Lautrup-Larsen: Løkke risikerer mere end en vælgerøretæve. Krisen i partiet truer også hans fortsatte betydning i dansk politik
03.09.2024
.Løkke risikerer mere end en vælgerøretæve, som ikke kun betyder endnu færre mandater til Moderaterne. Krisen i partiet truer også hans fortsatte betydning i dansk politik
Af Peter Lautrup-Larsen
EFTER MANDAGENS NI TIMER lange krisemøde og tirsdagens opfølgende gruppemøde hos Moderaterne om dårligt arbejdsmiljø, mobning og sexisme på partikontoret fortæller sin del af alvoren. Lars Løkke Rasmussens deltagelse understreger samtidig, hvor vigtigt det er for partiet – og for ham – at få sagen om ikke løst her og nu, så lagt ned. Der tæller ikke kun et hensyn til medarbejderne og Moderaternes omdømme. Meget mere er på spil – også for partistifteren selv. Ellers ender det som en nedtur, der også vil ramme ham.
Sagen står således ikke alene som et krisetegn. Den følger i kølvandet på, at flere medier har berettet om frustration i partiet over, at Løkke endnu en gang er gået uden for folketingsgruppen for at finde en ny minister. Ved regeringsdannelsen i december 2022 var det klimaminister Lars Aagaard og uddannelsesminister Christina Egelund. I sidste torsdags ministerrokade blev Caroline Stage Olsen opgraderet fra at være Løkkes spindoktor til nu at være digitaliseringsminister. Halvdelen af Moderaternes ministerhold på seks er således hentet udefra.
Det giver næsten sig selv, at adskillige medlemmer i folketingsgruppen må føle sig forbigået. B.T. kunne endda lige efter ministerrokaden citere en anonym kilde i partiet for opfattelse af, at ”Lars grundlæggende er pisseligeglad” med folketingsgruppen og dens arbejde på Christiansborg. Nu har han i det mindste signaleret det modsatte ved at deltage i krisemødet mandag.
Hvorvidt timingen i den nye sag skyldes netop denne mangel på sammenhold eller den omstændighed, at B.T. efter flere måneders arbejde med partiets dårlige arbejdsmiljø var klar til at publicere, lader sig næppe opklare her og nu. Men det ligner mere end et tilfælde, at netop Caroline Stage Olsen var en af de centralt placerede ledere på partikontoret, som er under anklage. Sagen har i hvert fald givet hende en ringe start på ministertilværelsen, når det bedste råd lige nu er at holde lav profil som 33-årig at blive regeringens friske pust på et område, der engagerer ikke mindst yngre vælgere. For ikke mindst hende selv må det ligne en bekræftelse på den politiske tommelfingerregel, at de værste fjender findes i dit eget parti.
Halvdelen af Moderaternes ministerhold på seks er hentet udefra. Det giver næsten sig selv, at adskillige medlemmer i folketingsgruppen må føle sig forbigået
_______
BILLEDET AF LØKKE som hævet over de menige forstærkes af, at folketingsmedlem Jeppe Søe følte sig kaldet til at sende en lang advarende mail om sagen bredt ud i partiet og ikke kun til formanden. Imens kunne Orientering på P1 under krisemødet bringe et interview med partiets folketingsmedlem, Karin Liltorp, som populært sagt vaskede sine egne hænder: ”Jeg sidder jo ikke i selve sekretariatet. Men jeg sidder på gangen. Så jeg ville være både døv og blind, hvis jeg ikke havde hørt nogle af de historier om dårligt arbejdsmiljø”, sagde hun. Underforstået: Det burde partiformanden også have hørt. Det hele bliver ikke mindre broget af, at Jeppe Søe efter krisemødet også fremturer med krav om, at sagen skal have konsekvenser her og nu for nogen og noget.
Den slags betragter Løkke næppe som særligt hjælpsomt. Politiske med- og især modspillere får yderligere argumenter på hånden, når de spreder mistanken om, at Moderaterne er til for ham og ikke det modsatte. At han som partiejer har skabt det som sin egen karriereforlængende platform, hvorfor partiets indre liv heller ikke har hans store interesse.
En erhvervspsykolog skal nu agere konfliktmægler i sagen og Arbejdstilsynet bliver inviteret indenfor på partikontoret. Partiformandens efterfølgende svar til pressen efterlader således ingen facit. Han ser ikke sort eller hvidt på de utilfredse medarbejderes anklager og deres chefers forsvar. Det kan ses fra begge sider og opfattes forskelligt. De kommende dage vil vise, om det hele vokser sig større, eller Løkke får held med at lukke ned også for debatten om sig selv.
Politiske med- og især modspillere får yderligere argumenter på hånden, når de spreder mistanken om, at Moderaterne er til for ham og ikke det modsatte
_______
Nye styrkefordeling
Det begynder og slutter bare ikke her. Lige nu betyder sagen om partiets dårlige arbejdsmiljø, at Lars Løkke og Moderaterne må være det af de tre SVM-regeringspartier, som har mindst appetit på et folketingsvalg. Det er der sådan set næppe nogle af dem, som har med tanke på de elendige meningsmålinger. Men hvis, såfremt, ifald, så føler socialdemokraterne i almindelighed og statsminister Mette Frederiksen i særdeleshed medvind og ny optimisme efter modtagelsen i egne rækker af meldingen om stop for den automatiske stigning i pensionsalderen – og Venstre overraskede også sig selv med et bedre valg til EU-parlamentet end frygtet.
Det er nu Løkke, som med den nye sag har tabt kræfter i det psykologiske forhandlingsspil, der altid vil være i en flerpartiregering. Og hvor konsekvensen af uenighed i den sidste ende kan være splittelse og en statsminister, som bimler med valgklokken. Den konservative statsminister Poul Schlüter talte i sin tid om, ”at truslen er stærkere end udførelsen”. Enhver kunne se, at han nok selv ville tabe mandater ved et nyvalg. Men pointen var, at genstridige regeringspartnere ikke kunne vide, OM han udskrev det alligevel. Truslen var nok. På samme måde nu. Løkke risikerer mere end tidligere en vælgerøretæve, som ikke kun betyder endnu færre mandater til Moderaterne, men også truer hans betydning i dansk politik. Den nye sag har i hvert fald for en tid ændret styrkeforholdet i regeringen til Mette Frederiksens fordel på hans bekostning.
Den nye sag for en tid ændret styrkeforholdet i regeringen til Mette Frederiksens fordel på hans bekostning
_______
Marienborgånd uden Løkke?
Billedet af Løkke – så sandelig også promoveret af ham selv – har været, at han og Moderaterne har overtaget De Radikales rolle i dansk politik som kongemagerne. Det parti på midten, som med de afgørende mandater afgjorde, hvem der blev statsminister. Det var givet også derfor, at Mette Frederiksen og dengang Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen efter megen tvivl valgte at tage Lars Løkke med i SVM-regeringen i december 2022. Få uger inden regeringsdannelsen kunne denne klummes analytiker ellers forstå på centralt placerede socialdemokrater, at det ikke var aktuelt, fordi tilliden til Løkke kunne ligge et lille sted. Men det ændrede sig som bekendt. Fordelen ved en flertalsregering – og ved at få ham ”under åget” i arbejdsfællesskabet – talte tungere i takt med, at de tre partiledere fik skabt det, de selv kalder ”Marienborgånden”. Men hvad nu, hvis hans mandatkraft er forringet betydeligt efter et hurtigt uventet valg?
Lige nu er billedet af regeringen mere præget af uenighed om pensionsalder og udlændingepolitik end af det sammenhold, de postulerede dengang. Hverken Mette Frederiksen eller Troels Lund Poulsen vil få vrøvl med deres partier ved at give Lars Løkke silkesnoren, hvis hans mandater ikke mere tæller i regeringsmatematikken.
Løkkes egne ambitioner blev afsløret allerede på valgaftenen 31. oktober 2022, da han under indtryk af en exitpoll på DR troede, han kunne blive den afgørende tunge på vægtskålen og derfor forhørte sig telefonisk om mulig støtte hos nordatlantiske mandater for at blive kongelig undersøger. Nu endte det med et enkelt mandats ”rød” valgsejr, og han indordnede sig under virkeligheden og støttede Mette Frederiksen som statsminister med henblik på regeringen hen over midten. Men de færreste i Folketinget tror andet, end Løkke vil selv, hvis muligheden opstår senere. Men det kræver op- og ikke nedtur hos vælgerne.
Hverken Mette Frederiksen eller Troels Lund Poulsen vil få vrøvl med deres partier ved at give Lars Løkke silkesnoren, hvis hans mandater ikke mere tæller i regeringsmatematikken
_______
Løkke har næppe nogen fremtid som oppositionspolitiker
Det vigtigste er at sidde i regeringen. For Løkke synes det helt afgørende for den politiske indflydelse. Han har næppe megen appetit på at være oppositionspolitiker uden for ministerbænkene. Men oven i den nye sag er hans position ikke blevet nemmere af, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt nu fornægter ham og alt hans væsen. DF-formanden garanterer således, at han aldrig vil støtte Løkke eller en regering, han er en del af. Det tager Løkke sig nok umiddelbart let med tanke på hans overordnede bastante melding om at holde yderpartierne uden for indflydelse. Men i mandatmatematikken om, hvem der kan danne regering efter næste valg, kommer han alligevel til at være bagud på point efter DF-meldingen. Det ligner også en vis erkendelse af egen situation, når Løkke svarer Messerschmidt kækt tilbage: ”Blå blok kan ikke rigtigt bruges til noget”, som ordene faldt i programmet ”Lippert” på TV2/News. Men det ændrer ikke på, at muligheden for at spille rollen som kongemager vil være en væsentlig del af hans og Moderaternes kommende valgkamp, hvis regeringspartierne som ventet går til valg hver for sig.
Moderaternes partistifter har med sagen om det dårlige arbejdsmiljø på partikontoret dertil fået en ringe start på en måned, der ellers meget langt vil definere deltagelsen i SVM-regeringen. Forude venter det sundhedsudspil, som han ønsker at blive målt og vejet på. Løkke har altid prioriteret netop det område som et politisk kerneområde helt tilbage fra dengang, han var sundheds- og indenrigsminister, senere som statsminister og i dag som udenrigsminister. Der er ikke sluppet meget ud om de interne forhandlinger i regeringen, men på forhånd var fronterne tegnet op med en Løkke, som vil af med regionerne mod de to andre regeringspartier, der ikke er enige med ham, selv om de har ladet spørgsmålet stå åbent. Det hele bliver næppe lettere af, at Venstres økonomiminister Stephanie Lose i forhandlingerne som tidligere regionsformand gør Løkke rangen stridig som den, ”der ved bedst.”
Måske er det i virkeligheden hans held i uheld, at lanceringen af regeringens sundhedsudspil nu ifølge nyhedsmediet Altinget er udskudt til slutningen af september. Løkke havde ellers så sent som for få uger siden på sit partis sommergruppemøde annonceret det til denne uge. Vi ved ikke, om udsættelsen skyldes forsat uenighed i regeringen eller – og måske nok så sandsynligt – Mette Frederiksen vil have det som nyhed i sin åbningstale som statsminister første tirsdag i oktober. Til den tid håber Løkke givet på, at sagen på partikontoret om ikke allerede er løst så faldet til ro. Så han igen får mulighed for at tale politik. ■
Det vigtigste er at sidde i regeringen. For Løkke synes det helt afgørende for den politiske indflydelse. Han har næppe megen appetit på at være oppositionspolitiker uden for ministerbænkene
_______
Peter Lautrup-Larsen (f.1953) har mere en 40 års erfaring på Christiansborg. Han var pressechef i Det Radikale Venstre 1986-90. Derefter skrivende politisk journalist i 10 år, inden han fra 2000 blev ansat på TV2 som reporter og politisk analytiker.
ILLUSTRATIONER: Christiansborg, 3. september 2024: Lars Løkke Rasmussen (M) taler med pressen efter et gruppemøde med partiet i dag [FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix]