13.09.2024

RÆSONs Ukrainebrief udkommer hver anden uge med et overblik over de vigtigste nyhedsanalyser fra og om krigen i Ukraine.

Giver Washington grønt lys til at løfte restriktionerne på langtrækkende våben? Og hvad får Iran for at sende missiler til Moskva? I denne uges Ukrainebrief dykker vi ned i den seneste udvikling på slagmarken og i det politiske spil, der definerer Ukrainekrigen.

Washington lægger op til at løfte restriktionerne. Det Hvide Hus vil lette begrænsningerne på, hvor langt Ukraine kan bruge amerikanske våben på russisk territorium. Sådan lyder det i en artikel fra mediet POLITICO (9/11), der har talt med anonyme kilder i præsident Bidens inderkreds. Artiklen beskriver, hvordan USA’s regering er ved at færdiggøre planerne, der skal give ukrainerne udvidede beføjelser af britiske og amerikanske våben – navnlig hhv. ATACMS og Storm Shadow. “Det handler ikke om geografi, men om sund fornuft”, udtalte Jake Sullivan, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, i et interview med PBS Newshour i juni. Diskussionerne om at give Ukraine mulighed for at ramme dybere ind i Rusland er ifølge mediet taget til, efter at amerikanerne kunne bekræfte, at iranerne har sejlet ballistiske missiler til Rusland. Dem vender vi tilbage til.

Et svækket russisk luftherredømme før vinteren sætter ind. De langtrækkende våben – og de løftede restriktioner – blev allerede lettet, men dog begrænset til det russiske grænseområde omkring Kharkiv-regionen, da russerne i sommeren angreb Ukraine derfra. Men en fuldstændig ophævelse af restriktionerne ville give ukrainerne mulighed for at ramme depoter, luftbaser og kommandocentraler, hvilket, ud over at svække forsyningslinjerne, ville svække Ruslands luftherredømme. Noget, som ukrainerne bl.a. gerne vil gøre noget ved, som vinteren – og russiske bombardementer af civil infrastruktur – står for døren.

Vi er i krig med NATO. Putin lagde heller ikke fingre imellem, da han af en russisk journalist blev spurgt ind til udsigten om løftede restriktionerne på langtrækkende våben fra Vesten. “Det her betyder, at NATO-lande – USA og europæiske lande – er i krig med Rusland […] Og det kan helt ændre krigens karakter”, udtalte Putin i går. Antony Blinken, den amerikanske udenrigsminister, har dog tidligt været ude og afvise, at USA eskalerer konflikten – han peger nemlig på, hvordan Putin eskalerede konflikten ved at indgå aftalen med iranerne om nye ballistiske missiler.

 

Diskussionerne om at give Ukraine mulighed for at ramme dybere ind i Rusland er ifølge mediet taget til, efter at amerikanerne kunne bekræfte, at iranerne har sejlet ballistiske missiler til Rusland
_______

 

Hvad får Iran ud af at sende missiler til Moskva? Som beskrevet kunne det amerikanske udenrigsministerium for tre dage siden bekræfte, at Iran har sendt ballistiske missiler til Rusland. Missilerne, der er af modellen BM-120, kan kun skyde op til 120 km og altså væsentligt kortere rækkevidde end russernes egne Iskander-missiler (500-700 km). Men det er stadig uklart, hvad Iran, der allerede er blevet mødt af amerikanske sanktioner, til gengæld har fået af russerne. Det skriver professor Mark N. Natz i en artikel hos tænketanken Atlantic Council, og han peger på, at iranerne længe har ønsket at modtage jægerfly og missilsystemer fra russerne, men at intet tyder på, at Moskva har leveret dem. Hvorfor? Ifølge Natz holder russerne igen, da våbenleverancer ville provokere Saudi-Arabien og Emiraterne, der til gengæld vil styrke deres bånd til USA og Israel. Så hvad får Teheran ud af at hjælpe Moskva? En ny proxy. Natz mener, at Rusland i den iranske optik udgør endnu et nyt regionalt led i deres akse af proxyer, der skal hjælpe med at holde amerikanerne stangen, så de ikke kan rette al deres politiske og militære energi mod præstestyret i Teheran. Du kan læse hele analysen her.

Hvad skal NATO stille op med russiske droner i allieredes luftrum? I søndags kom to rumænske jægerfly på vingerne og satte kurs mod en landsby nær den ukrainske grænse. Det viste sig, at russiske droner – endnu engang – havde krydset grænsen til et NATO-lands luftrum. Det er dog langt fra første gang, og så sent som dagen før var en russisk drone styrtet ned i Letland. Tendensen er ifølge en artikel fra Deutche Welt stigende, og det rejser spørgsmålet: Hvad skal NATO gøre? Bør forsvarsalliancen skyde dem ned? Måske endda allerede inden de indtager luftrummet, så Artikel 5 ikke udløses? I en artikel samler det tyske medie DW en række bud på, hvordan forsvarsalliancen bør imødegå Ruslands øgede risikovillighed, når det handler om at teste NATO-medlemslandenes luftrum – og dermed vores afskrækkelse og ultimativt spændvidden i musketereden. Den kan du læse her.

Ukraines forsvarschef løfter sløret for Kursk-strategi. I sit første officielle interview til et vestligt medie er den ukrainske forsvarschef Oleksej Syrskyj kommet nærmere ind på, hvad målet med Ukraines overraskelsesangreb ind i den russiske provins Kursk går ud på. Syrskyj, der taler med CNN’s Christane Amanpour, bekræfter, at målet med operationen har været at dirigere russiske styrker væk fra offensiven i Donetsk. “Vi har reduceret truslen fra fjendens offensiver,” udtaler Syrskyj, der, trods meldinger om massivt pres på den østukrainske by Pokrovsk, selvsikkert proklamerer, at ”strategien virker”. Du kan læse hele transskriberingen af interviewet her.

Russerne svarer igen i Kursk. Ikke desto mindre beretter flere medier om, at russerne nu (12/9) har startet en modoffensiv mod de ukrainske styrker i Kursk. Det sker altså nu, en måned efter ukrainerne først trængte ind over de russiske forsvarslinjer. Russernes modangreb minder Ukraine og dets allierede om de risici, der er knyttet til den vovede operation i Kursk. Men at Ukraine nu tager initiativ og forsøger at ændre krigens dynamik, kan ligeledes vise sig at være fordel for ukrainerne. Det, og meget mere, kan du også læse om i RÆSONs nye longreadformat med professor Mikkel Vedby Rasmussen, der i denne artikel fra i dag stiller skarpt på slagmarken og søger svar på konfliktens mange spørgsmål Igennem Krigens Tåge. Læs artiklen her.

 

Russernes modangreb minder Ukraine og dets allierede om de risici, der er knyttet til den vovede operation i Kursk
_______

 

Af Niels Koch-Rasmussen og Gustav Thyrri. ILLUSTRATION: Warszawa, 12. september 2024: USA’s udenrigsminister Antony Blinken deltager i et pressemøde med sin polske kollega, udenrigsminister Radosalw Sikorski, hvor bl.a. restriktionerne på langtrækkende missiler til Ukraine blev diskuteret [FOTO: Attila Husejnow/Zuma/Ritzau Scanpix]

Apropos denne artikel:

Bode & Trabucco om kunstig intelligens i krig: Fjernelsen af menneskelig dømmekraft vil have alvorlige konsekvenser

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Verden set fra Washington versus København

Kasper Junge Wester: Hvornår erkender vores politikere, at USA ikke er – eller vil være – vores allierede?

Jesper Olsen: Karaktermordet på internationale konventioner er uklogt for et lille land, der er afhængigt af den internationale retsorden

Lars Struwe: Hvis Europa ikke styrker afskrækkelsen nu, kan udfordringerne snart blive langt dyrere – og langt farligere

Peter Lautrup-Larsen: Troels Lund får nøglerne – men ikke nødvendigvis magten