30.08.2012

Betyder det så, at I bruger flere penge PER STUDERENDE, spurgte journalisterne, da finansminister Bjarne Corydon (S) mandag sang endnu en sang om ”massiv satsning på uddannelse” til præsentationen af regeringens finanslovsforslag. Han svarede ikke. Et godt bud på hvorfor: Svaret er nej.

KOMMENTAR af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør

Udenomssnak: Sådan gør politikerne RÆSON afslører hver uge en politikers udenomssnak og anviser journalisten konkrete modtricks – hver anden uge i samarbejde med MetroXpress. Læs også artiklen i MetroXpress i dag.

TRICK #1: Flytte fokus
”Kommer der til at være flere penge per studerende i 2013, end der har været tidligere?” Det er et rimeligt spørgsmål at stille, fordi Corydon i ugevis og igen på pressemødet har rost sig selv for at ”styrke KVALITETEN i uddannelserne” – ifølge en kronik i sidste uge er det ligefrem et hovedpunkt i hans partis projekt. Men tal fra Uddannelsesministeriet viser, at regeringens plan godt nok betyder flere penge til uddannelse, fordi flere elever optages, men at der bliver ca. 2 % mindre per studerende i 2013 end i 2012. Corydons ikke-svar: ”Gennemgående er billedet pænt, uden at jeg kan alle de præcise tal for alle sektorerne i hovedet. Og samlet set kan du se, at vi bruger mere på uddannelse i 2013 end i 2012 – det er et stort løft midt i en krisetid, og det er ikke nogen selvfølge, at man gør det på den måde.” Han blev spurgt til tallet PER STUDERENDE. Han svarede med tallet I ALT. Regeringen betaler for de FLERE studerende, men investerer ikke, som den siger, i BEDRE studerende.

TRICK #2: Jonglere med tal
Da Mette Østergaard fra Politiken spørger, hvordan det f.eks. kan kaldes en massiv satsning, at forskningsmidlernes andel af BNP falder i 2013 sammenlignet med 2012, siger Corydon: ”Det er jo, fordi vi har et mål om at bruge 1 % af BNP på forskning. Og så bruger vi 1,07 % i år og ligger dermed massivt over indfrielsen af vores mål i år.” Han blev konfronteret med, at regeringen i 2013 på det konkrete punkt bruger en mindre BNP-andel END I 2012. Han svarer, at regeringen bruger en større del END DEN HAVDE SOM MÅL. Ifølge den logik kan man investere massivt i noget med følgende simple opskrift: ’Tænk først på et lavt tal, du vil bruge på det, tænk dernæst på et højt tal.’ På samme måde sælger regeringen tit det, at den SPARER MINDRE end VKO planlagde, som at den BRUGER MERE på uddannelse. At investere i studerende, er ikke at bruge mere på dem, end andre ville have brugt, eller end man havde opsat som et mål. Det er at bruge mere på dem. Det andet er at jonglere med tal.

MODTRICK #1: Bevare fokus
En journalist forsøger dygtigt at bevare det fokus, Corydon forsøger at skifte: ”Lige en opfølgning på det her med de studerende. Du er lidt svævende, i forhold til om der bliver flere eller færre penge per studerende. Er det fordi du ikke ved det? Altså, bliver der flere eller færre penge I GENNEMSNIT per studerende?” Det er et godt spørgsmål, fordi det klart og pædagogisk gentager præmissen for det spørgsmål, der ikke er blevet svaret på. Det er også klogt, at trykket lægges overartikuleret på de ord, ”i gennemsnit”, som ministeren anstrenger sig for at overhøre. Ved at gøre fokus så tydeligt, udstilles Corydons udenomssnak, da han derefter igen svarer på spørgsmålet til det gennemsnitlige tal med det samlede tal. Også selvom Corydon prøver at aflede opmærksomheden med denne udmærkede vittighed: ”Jeg håber ikke, du opfatter mig som svævende – for sådan en tung mand som mig er det en vanskelig øvelse at gennemføre.”

MODTRICK #2: Være helt præcis
Udover at gøre præmissen overdrevet klar, som journalisten altså gør dygtigt, er det også vigtigt at man formulerer sig på en måde, som ikke er nem at misforstå med vilje. Dette mislykkedes desværre i journalistens næste spørgsmål: ”Hvis det viser sig, når tallet kommer for en dag på et tidspunkt, at det måske ikke er flere penge per studerende, betyder det så noget: Betyder penge noget i forhold til målsætningen om at gøre folk dygtigere per generation?” Det centrale spørgsmål er, om det er et kvalitativt løft, når man bruger mindre per studerende. Men den upræcise formulering gør det nemt for Corydon at gentage sig selv: ”Jamen, det betyder da noget, hvad vi bruger på vores uddannelsessektor. Generelt betyder det noget at investere i uddannelse, og det gør vi massivt med det her forslag.” Her er, hvad journalisten skulle have sagt: ’Du siger, at I styrker KVALITETEN i uddannelserne. Det kræver logisk, at I bruger mere per studerende. Har du noget belæg for, at I gør det?’

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen.