Amerikansk præsidentvalg: Tea Party-bevægelsen er forsvundet fra rampelyset

Amerikansk præsidentvalg: Tea Party-bevægelsen er forsvundet fra rampelyset

14.08.2012

.

De ellers højrøstede Tea Party-aktivister er blevet stille. De er blevet upopulære blandt midtervælgerne, og selv de konservative medier ignorerer dem. Men Romneys valg af Ryan som running mate vidner om, at bevægelsen stadig har stor indflydelse i Det Republikanske Parti.

Af Martin Ellermann, RÆSONs USA-redaktør

LÆS OGSÅ:
Kurrild, Skammelsen, Trads og Rasmussen om Paul Ryan
Amerikansk præsidentvalg: Republikanerne kvæler de studerendes stemme
RÆSON Baggrund: Konservatisme i Amerika af Niels Bjerre-Poulsen

Med valget af Paul Ryan som vicepræsidentkandidat, har Romney gjort sit for at tilfredsstille den republikanske højrefløj. En fløj, hvor også den kontroversielle Tea Party-bevægelse befinder sig. Siden gruppen blev dannet i 2009, har den trukket partiet mod højre med benhårde kampagner mod kompromissøgende republikanere. Metoden har været simpel og nådesløs: find en folkevalgt, moderat republikaner og sæt alle kræfter ind på at erstatte ham med en ultrakonservativ kandidat. Bevægelsen bygger både på store pengeinteresser og passionerede græsrødder, og i sine tre første leveår har mediedækningen af te-aktivisterne været massiv. Men pludselig er der blevet stille om bevægelsen. Selv de konservative medier som Fox News går nu uden om historier, der involverer gruppen.

Theda Skocpol er professor i Government and Sociology ved Harvard University, og har forsket i Tea Party-folkets politik og adfærd. Hun ser den nye profil som en bevidst strategi fra magtfulde republikanske nøglespillere om at lægge afstand til de kontroversielle græsrødder. Det samme gælder konservative medier som Fox News: ”The Tea Party er ikke en sammentømret gruppe, og alle parter har ikke de samme interesser. Fox News vil gerne have, at en republikaner vinder valget, og da ’Tea Party’-mærkaten bliver mere og mere upopulært hos midtervælgerne, dækker Fox nu aktivisterne betydeligt mindre end før,” siger hun.

Fra stjerner til arbejdsbier
Tea Party-bevægelsen faldende popularitet ses også af tal fra ABS News og Washington Post. I 2011 var 51 procent af amerikanerne positivt indstillet over for bevægelsen. Nu er tallet nede på 21 procent. Derfor holder toppen af det republikanske parti og Fox News bevægelsen ude af medieradaren. Selv medlemmerne lader til at have accepteret deres nye rolle som arbejdsbier på delstatsniveau frem for stjerner på præsidentvalgets mediehimmel. Det vurderer professor Kevin Howley fra Indianas DePauw University. Han har forsket i Tea Party-grundlæggelsen, og mener, den nye lave profil blev til under republikanernes primærvalg: ”Siden de tidlige primærvalg, da Bachmann og Santorum fik god respons, har TP ikke gjort meget væsen af sig under præsidentkampagnen. Men på delstatsniveau kæmper de fortsat deres kamp – ofte på bekostning af etablerede republikanere,” siger han.

Romney rykker længere og længere mod højre
Tea Partys aktioner har dog alligevel indirekte indflydelse på præsidentvalget. Både Romney og andre fremtidige republikanere med præsidentambitioner bliver nødt til at forholde sig til den yderfløjens massive pres på den enkelte kandidat. Og kort sagt tolererer bevægelsen ikke gradbøjninger af gruppens mærkesager. Mitt Romney, der ellers tidligere var kendt som en moderat republikaner, har bevæget sig langt til højre under kampen for at blive republikanernes præsidentkandidat. Valget af Paul Ryan som vicepræsidentkandidat er kun den seneste af flere favntag med højrefløjen. Nu vil Romney blandt andet afskaffe Obamas sundhedsreform, selvom han som guvernør i Massachusetts selv har stået bag et lignende program. Han har tidligere været FOR ulovlige immigranters muligheder for at få statsborgerskab, nu er han IMOD. Han har tidligere været IMOD Bushs skattelettelser, nu er han FOR. Og tidligere anerkendte præsidentkandidaten global opvarmning, men også her er han vendt på en tallerken.

Derfor var mange heller ikke overrasket over, at Romney pegede på Ryan som sin kompagnon i Det Hvide Hus. Blot få dage før Romney valgte Ryan, beskrev Kevin Howley de mulige årsager til at pege på en ultrakonservativ højre hånd: ”På græsrodsniveau er der ikke meget begejstring for Romney, og rygterne på de politiske blogs før republikanernes konvent tyder på, at TP vil komme med nogle krav som moderate republikanere – eller hvad der er tilbage af dem – ikke vil have det godt med. Efter min mening afhænger Tea Party-støtte til Romney af, at han vælger en TP-favorit. Hvis ikke er der store chancer for, at han rager uklar med en af de vigtigste konservative vælgergrupper i det 21. århundrede,” sagde han.

Fra højlydte protester til dæmpet lobbyarbejde
Howley ramte tilsyneladende plet med sin analyse, og professor Skocpol fra Harvard ser også Romneys højredrejning som en kalkuleret vej til magten. Som republikaner med et ry for at være moderat har han noget at bevise over for TP: ”Tea Party-folkene på græsrodsniveau og i de store pengecirkler stoler ikke på Romney. Men de har med succes presset ham til at tage deres mærkesager til sig. Romney frygter tydeligvis disse kræfter, og han vil gøre, hvad de siger, hvis han vinder, da han vil være fokuseret på valget i 2016. Det republikanske parti er rykket meget langt mod det ekstreme højre,” siger hun.

Med Paul Ryan køber Romney støtte fra Tea Party, men ikke midtervælgere. Både Skocpol og Howley ser netop kampen om midtervælgerne som grunden til, at Ryans udnævnelse ikke piskes større op som en Tea Party-sejr i de konservative medier. Hans rolle er kort sagt at få Tea Party-aktivisterne til at stemme på Romney, men uden at blive stemplet som kandidat i lommen på bevægelsen.

Selvom gruppen bliver mere og mere upopulær hos amerikanerne, er den stadig magtfuld internt hos republikanerne. Internetmediet Politico beskriver, hvordan TP under republikanernes konvent den 27. august vil holde lavere profil end de foregående år, hvor de arrangerede højlydte happenings og demonstrationer. I år udtaler flere medlemmer, at de i stedet vil lave deres lobbyarbejde bag lukkede døre. Målet er dog stadig at få Tea Party-agendaen øverst på dagsordenen. Men det skal gøres uden at gøre opmærksom på bevægelse i en sådan grad, at det går ud over Romneys chance for at vinde Det Hvide Hus.

Hvis Romney vinder
Så selvom Tea Party-bevælgelsen har trukket sig fra offentlighedens søgelys, skal man ikke undervurdere dens magt og indflydelse, forklarer Theda Skocpol. Hvis Romney og Ryan kan skåle på sejren efter optællingen den 6. november, kommer de ultrakonservative aktivister med ind af døren til det ovale kontor:

”Romney vil gøre, hvad Tea Party vil have. Ryans skatte- og budgetforslag er ekstreme, og hvis Romney vinder, og der samtidig er republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, vil der hurtigt ske radikale ændringer. De vil være upopulære, men de vil ske alligevel”, siger hun.

Romneys tiltag vil dog ikke være populære hos alle Tea Party-grupperinger. Og flere kommentatorer har udtalt, at de ser Romneys støtte til Ryans budgetplaner som en fejl. Theda Skocpol forklarer, hvordan mange TP-græsrødder ikke nødvendigvis er imod programmer, der giver økonomisk støtte til nogle grupper af ældre og syge. Og Romney appellerer dermed – via Ryans budgetplaner – til en anden del af Tea Party-bevægelsen – nemlig de pengestærke frimarkedsfundamentalister. Skocpol mener ikke, de menige TP-græsrødder er klar over, hvor hårdt nedlæggelsen af disse programmer vil ramme for eksempel ældre amerikanere.

Romney politik hører til fortidens fejltrin
På trods af mulige uoverensstemmelser internt i bevægelsen, mener Kevin Howley ikke forholdet mellem Tea Party og den republikanske top vil ændre sig, hvis Romney vinder valget: ”Tea Partys rolle vil være den samme: at bevæge partiet længere mod højre. Romney vil hilse deres støtte velkommen med hensyn til skattepolitikken, men ved emner som abort kan Tea Party-aktivisterne nemt blive en belastning for Romneys præsidentperiode”, siger han.

For selvom Romney har nærmet sig bevægelsen på flere punkter, er der stadig sager fra præsidentudfordrerens moderate fortid, der spøger. Ting som hans tidligere støtte til kvinders ret til abort og hans fingeraftryk på Massachusetts sundhedsprogram. Begge emner, som den republikanske højrefløj vil have vished om, hører til fortidens fejltrin.

Martin Ellermann (f. 1978) er RÆSONs USA-redaktør. Han er cand. mag. i Amerikanske Studier og master i Journalistik fra Syddansk Universitet. Herudover har han studeret ved Ohio University og University of Amsterdam. I øjeblikket ansat som International Communications Officer ved Københavns Universitet og har tidligere været leder af vejledningen ved Danmark-Amerika Fondet og Fulbright Kommissionen. ILLUSTRATION: Romney og Ryan (Foto: Republikanerne)