
Efter massakren i Newtown Connecticut: Tre udfordringer for USA’s våbenmodstandere
22.12.2012
.Debatten om øget våbenkontrol er blusset op efter skolemassakren i Newtown Connecticut. Men et politisk indgreb i den amerikanske våbenlov er et ekstremt følsomt emne. Det er der tre grunde til.
ANALYSE af Emil Eiby Seidenfaden
1. Våben er en borgerrettighed
I USA er det en grundlovssikret rettighed at bære skydevåben. I stort set alle andre vestlige lande kræver det en særlig tilladelse. Og når våbenejere siger, at det er retten, der sikrer det amerikanske demokrati, bunder det i landets historie.
USA blev oprindelig grundlagt som et samfund, der skulle vise de gamle tyrannier hjemme i Europa, hvordan et frit demokrati skulle se ud. Derfor blev retten til at bære skydevåben indskrevet allerede som den 2. paragraf i forfatningen. Ikke for at forsvare sig mod kriminelle, men for at forsvare sig mod staten, hvis den nogensinde skulle blive tyrannisk. Det er sådan, mange våbenejere stadig tænker på det i dag, og det er også derfor, at tanken om afvæbning af befolkningen er kontroversiel. De fleste forslag om regulering går kun på salg eller produktion af våben.
Og selv hvis befolkningen en dag skulle hælde til at ændre forfatningen, er det ekstremt vanskeligt. Professor i Amerikansk Historie og forfatningshistorie ved Syddansk Universitet og Yale University, Helle Porsdam, forklarer: ”Et forslag til ændring skal godkendes med to tredjedeles flertal i begge huse i Kongressen. Når begge huse har godkendt, skal ændringen sendes til afstemning i delstaterne, hvor den skal godkendes med tre fjerdedeles flertal. Den overordentligt vanskelige proces har betydet, at der indtil videre kun er vedtaget 27 tilføjelser til den amerikanske forfatning nogensinde.”
Diskussionen i USA går derfor ikke på våben eller ikke våben. Den går snarere på hvilke våben.
2. Våbenlobbyisterne stritter imod
Lobbyvirksomhed fra store organiserede interessegrupper er et udbredt middel til at påvirke beslutningsprocessen i Washington D. C. National Rifle Association er bannerfører for våbenrettigheder i USA. Den bliver af mange betragtet som den mest magtfulde lobbyorganisation i landet. Meget sigende for forskellen på amerikansk og udenlandsk opfattelse af våben, kalder NRA sig selv for USA’s ældste borgerrettighedsgruppe:
”NRA har siden slutningen af 1990’erne brugt cirka 28 millioner dollars på lobbyisme i Washington DC og har haft et sted mellem 15 og 35 lobbyister ansat. Gruppen har støttet bestemte kandidater i såvel lokale som nationale valg, ligesom den har haft velkendte og veltalende talsmænd ansat som Chuck Norris og nu afdøde Charlton Heston. Dens største magt består dog af det enorme antal mennesker, den kan mobilisere på ganske kort tid til diverse politiske manifestationer,” forklarer Porsdam.
Præsident Clinton lancerede i 1994 en tiårig lov som totalt forbød salget af semiautomatiske våben og af en del magasiner. En lov, der blandt andet havde omfattet geværet, der blev anvendt ved skoleskyderiet. Loven udløb i 2004 og er aldrig blevet fornyet trods løfter om stramninger fra Obama-administrationen. Årsagen skal formodentlig findes i lobbyvirksomhed fra NRA, der også har medlemmer i det demokratiske parti.
3. Få tror på, våbenlovgivning virker
Mange amerikanere spørger, om en strammere våbenlovgivning overhovedet kan løse problemerne. Det skønnes, at der er 270 millioner skydevåben i omløb i USA, og mange våbenrelaterede forbrydelser begås med ulovlige skydevåben. Massakrer som den i Newtown forrige fredag hører til de absolutte sjældenheder i statistikken. Langt de fleste skuddrab er banderelaterede og foregår i socialt marginaliserede områder. Et problem, der måske i lige så høj grad som skydevåben, hænger sammen med fattigdom og narkotikaudbuddet i det amerikanske samfund. Endelig er der den fløj, der mener, at løsningen på problemerne er at bevæbne flere civile, så alle kan gribe til våben mod en terrorist eller skoleskyder. En teori, Yale-professoren John Lott argumenterer for under mantraet ”flere våben, mindre kriminalitet”. Han har også argumenteret for, at der ikke kunne observeres nogen effekt af Clintons lov.
Et vendepunkt?
Hver gang USA har oplevet en blodig begivenhed som den i fredags, har befolkningens vilje rykket sig lidt i retning af en strammere våbenlov. Det er også sket denne gang. Meningsmålinger fra CNN viser, at 61 procent går ind for en genindførsel af Præsident Clintons forbud mod semiautomatiske våben af den type, Newtown-gerningsmanden brugte. Efter Clintons lovgivning udløb i 2004 lykkedes det National Rifle Association at blokere en genforhandling.
Chuck Schumer, der er senator for demokraterne i New York og varm fortaler for reformer, udtalte søndag til Washington Post Online, at han mente, at man efter flere skudepisoder måske var ved at være nået til et vendepunkt. Derfor vil han foreslå tre tiltag, der skal dæmme op for volden med skydevåben:
1: En genindførsel af Clintons forbud mod semiautomatiske våben
2: Strammere restriktioner på magasinstørrelsen
3: Bedre sikring af, at psykisk syge ikke har adgang til våben
Det Hvide Hus sagde onsdag, at vicepræsident Joe Biden skal undersøge mulighederne for at stramme lovgivningen. Han skal have konkrete bud klar til januar. Biden var i 1994 med til at indføre Clintons 10-års forbud mod semiautomatiske våben i USA.
Emil Eiby Seidenfaden er bachelor i historie fra Københavns Universitet