Hvis Tyskland kunne vælge: Romney for at få lettere ved at holde fast i sparekursen

Hvis Tyskland kunne vælge: Romney for at få lettere ved at holde fast i sparekursen

01.10.2012

.

Merkels sparepolitik er under pres. IMF, Frankrig, SPD og De Grønne vil have den tyske kansler til føre en mere ekspansiv finanspolitik. Men hvis Romney vinder i USA, vil hun kunne pege over Atlanten og sige, at amerikanerne er på samme sparekurs som hende selv. Det vil gøre det lettere at stå imod.

ANALYSE af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen


HVIS VERDEN KUNNE VÆLGE: USA’s præsident er verdens mægtigste mand. Derfor er det ikke kun amerikanerne, der går op i, hvem der vinder kampen om det Det Hvide Hus. Det gør alle. RÆSON spørger: Hvem ville verden vælge?
Hvis Kina skulle vælge: Obama, fordi de ved, hvor de har ham
Hvis Rusland skulle vælge: Romney for at kunne dæmonisere ham
Hvis Israel skulle vælge: Obama og Romney gør det samme, så det kan være det samme


Europa er ganske utraditionelt blevet et emne i den amerikanske valgkamp. Både Romney og Obama bruger Europas krise til at angribe hinanden med. Romney angriber Obamas politik for at være inspireret af socialdemokraterne i Europa. Og fører man politik som i Europa, så går det som i Europa. Man ender i dyb gældskrise. Omvendt advarer Obama imod Romneys planer om at skære i de offentlige udgifter, ligesom Merkel gør i Europa. Fører man sparepolitik som i Europa, så går det som i Europa. Man ender med høj arbejdsløshed og lave vækstrater.

En Romney-sejr kan hjælpe Merkel til at overbevise tyskerne og europæerne om, at sparepolitikken er den rigtige vej for Tyskland og EU. Merkel vil kunne pege på USA og sige, at USA fører den samme sparepolitik som EU. Og selvom Merkel er næsten sikker på at blive genvalgt til en tredje regeringsperiode, når der skal være kanslervalg i Tyskland den 22. september 2013, så kan hun godt bruge en uventet hjælp fra USA. For hendes sparepolitik er under pres.

Skæld ud fra alle sider
Formand for IMF, Christine Legarde, presser på for en mere ekspansiv tysk finanspolitik, og under den franske valgkamp i maj måned tordnede den nu franske præsident, Francois Holland, imod Merkels sparepolitik. 10. september måtte Holland så lancere en gennemgribende spareplan for fransk økonomi. Det svækker hans krav om en mere ekspansiv tysk finanspolitik. Det ydre pres er derfor på sin vis aftagende.

Omvendt vokser det indre pres fra oppositionspartierne SPD og De Grønne. SPD vinder i øjeblikket frem ved delstatsvalgene. Blandt andet fordi partierne har gennemført eller lovet ekspansiv økonomisk politik. 13. maj vandt SPD med 38,9 procent af stemmerne i delstaten Nordrhein-Westfalen, som er Tysklands folkerigeste delstat med 18 millioner indbyggere. Valget i Nordrhein-Westfalen har symbolsk betydning, fordi det plejer at afspejle magtfordelingen ved det efterfølgende kanslervalg. Merkels kronprins, Norbert Röttgen, har tegnet et billede af den socialdemokratiske kandidat Hannelore Kraft som en tysk udgave af den økonomisk uansvarlige græske regering. Men 13. maj belønnede vælgerne altså Kraft for at have øget de offentlige udgifter ved at ansætte flere politibetjente og lærere.

De mulige flertal er umulige
CDU/CSU danner lige nu regering med FDP som juniorpartner. Selvom Merkels parti CDU/CSU-unionen er gået frem i meningsmålingerne siden valget i 2009, så har Merkel ikke længere flertal med FDP, som er i dyb krise. FDP, som ved valget i 2009 fik 14,6 procent, står i seneste meningsmåling til at ryge ud af Rigsdagen. Alligevel står Merkel til at blive genvalgt. For oppositionspartierne SPD og De Grønne kan ikke samle flertal, selvom begge partier i seneste meningsmåling er gået frem siden 2009.

SPD og De Grønne kan i princippet skabe flertal med Die Linke, der i øjeblikket står til 6 procent i meningsmålingerne. Men det kommer ikke til at ske. Die Linke er en sammensmeltning af en udbrydergruppe af SPD og gammelkommunisterne fra Østtyskland. Partiet er uønsket hos SPD – medlemmerne er ikke stuerene. Gerhard Schröder kunne have vundet over Merkel i 2005, hvis han havde accepteret at blive peget på som kansler af Die Linke. Men det nægtede han. Die Linke er heller ikke en mulig støtte for Merkel. Partiet vil ud af EU, de vil af med euroen, og de vil have Tyskland ud af NATO. Det betyder, at Die Linke ikke er på noget, der ligner en regeringslystavle. De er ude af ligningen.

Også Piratpartiet står i sidste meningsmåling til at komme i Rigsdagen med 6 procent af stemmerne. Men ligesom Die Linke er Piratpartiet ikke regeringsdueligt, og derfor heller ikke en mulighed. For første gang nogensinde kan altså ende med hele seks partier i det tyske parlament. Men kun fire af partierne vil kunne indgå regering med hinanden. CDU/CSU, SPD, De Grønne og FDP.

Amerikanske vælgere kan gøre livet lettere for Merkel
Det tyske valgsystem kræver, at regeringen skal have flertal af sæderne i Rigsdagen. SPD og De Grønne kan ikke skabe flertal sammen. Derfor tegner det til, at det bliver en regering bestående af CDU/CSU enten med SPD eller De Grønne som juniorparti. Jokeren er kriseramte FDP, der lige nu danner regering med Merkel. Kan de finde på at skifte side og danne trekløverregering med SPD og De Grønne? FDP har tidligere – i 1970’erne – dannet regering med SPD. Officielt peger FDP stadig på Merkel – de sidder jo i øjeblikket i regering med hende. Scenariet er på nuværende tidspunkt ren spekulation. Det mest sandsynlige scenarie er derfor lige nu, at CDU/CSU danner regering med SPD som juniorpartner, ligesom de gjorde i 2005. I regeringsperioden 2005-2009 viste SPD og CDU/CSU, at de faktisk kan arbejde ganske godt sammen, og med nyudnævnelsen af Peer Steinbrück som SPD’s kanslerkandidat, kan det meget vel blive scenariet igen. Peer Steinbrück repræsenterer den mere borgerlige fløj i SPD, mens modkandidaten Sigmar Gabriel, repræsenterer den mere røde fløj i SPD.

Uanset om det bliver med SPD eller De Grønne som juniorparti, vil Merkels sparepolitik få det sværere, fordi både SPD og De Grønne vil kræve øget offentligt forbrug. Men et USA, der fører samme sparepolitik som Merkel, vil gøre det lettere for Merkel at overbevise tyskerne om, at hendes sparepolitik er den rigtige for Tyskland og EU, og det vil måske kunne dæmpe SPD og De grønnes krav om et øget offentligt forbrug. En Romney-sejr vil derfor formentlig gøre det lettere for Merkel at fastholde sin sparepolitik.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, specialeskrivende i statskundskab og kandidatstuderende i Historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. Desuden vært ved RÆSONs nye kulturtalkshow, Fredag Klokken Fem i Diamanten.