Peter Nedergaard i RÆSON12: Danmarkiseringen af Europa

Peter Nedergaard i RÆSON12: Danmarkiseringen af Europa

17.12.2012

.

Danmark har ubevidst ført an i introduktionen af en ny fleksibel integrationsmodel for Europa, der kan være med til at sikre, at EU ikke falder sammen. Nu mangler EU’s hovedaktører og det danske establishment at lade dét være udgangspunkt for debatten om EU.

Af Peter Nedergaard


Dette er et uddrag af en artikel fra RÆSON12, som udkommer i dag. 84 sider, 125 kroner. Interview med blandt andre ALASTAIR CAMPBELL, MARGRETHE VESTAGER, CONNIE HEDEGAARD. Artikler af MOGENS LYKKETOFT MARLENE WIND, TROELS MYLENBERG og mange flere. Har du husket at forny dit abonnement? Gør det her


Det var Danmark, der begyndte. Forud for folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF i 1972 blev medlemskabet solgt som alene et spørgsmål om at opnå en række økonomiske fordele. To tredjedele af vælgerne stemte for, mens en tredjedel var imod medlemskabet. Selv blandt tilhængerne var der imidlertid en modstand mod yderligere integration i EU. Danmark var – og er – et såkaldt skeptisk EU-land.

Det kom klarest til udtryk, da de danske vælgere stemte nej til Maastrichttraktaten med yderligere integration i 1992. Året efter kom det nationale kompromis med de fire danske forbehold, som de danske vælgere derefter bekræftede. Siden det danske „nej“ er det imidlertid blevet ganske almindeligt, således at også andre landes befolkninger ved folkeafstemninger har sagt „nej“ til EU’s traktatændringer. Det er samtidig blevet acceptabelt, at medlemslande kan stå uden for dele af samarbejdet, hvis de allerede er med af EU. Den uniforme „one size fits all“ integrationsmodel er med andre ord på retur i EU. Det er også på høje tid, at det sker.

Meget tyder på, at den nye generelle fleksible integrationsmodel ikke mindst vinder fodfæste på grund af eurokrisen. Læren af eurokrisen er under alle omstændigheder, at man i EU virkelig skal vare sig med at anvende én bestemt reguleringsmodel i alle lande. Gør man det, kan det gå frygtelig galt. Én mønt og én rentepolitik i alle ØMUlandene endte med at smide benzin på det økonomiske bål i nogle af deltagerlandene, som havde været vant til langt højere renter. Det gjaldt især i en række sydeuropæiske lande som Grækenland, Spanien og Portugal. Dermed skabte ØMU’en i første omgang en bobleøkonomi og i anden omgang et voldsomt økonomisk tilbageslag. Det viste sig også, at spørgsmålet om overholdelse af bindende regler om indrapportering af økonomiske data stadig blev opfattet yderst forskelligt i eurozonens deltagerlande. Man kan ærgre sig over, at det forholder sig sådan, men man kan ikke længere lukke øjnene for, at det er sådan, tingene er. Derfor er tiden kommet til at tænke på, hvordan EU-samarbejdet kan gøres mere fleksibelt, således som det også blev foreslået af statsminister Helle Thorning Schmidt i en tale på College d’Europe i Brugge i oktober.


Dette er et uddrag af en artikel fra RÆSON12, som udkommer i dag. 84 sider, 125 kroner. Interview med blandt andre ALASTAIR CAMPBELL, MARGRETHE VESTAGER, CONNIE HEDEGAARD. Artikler af MOGENS LYKKETOFT MARLENE WIND, TROELS MYLENBERG og mange flere. Har du husket at forny dit abonnement? Gør det her


Peter Nedergaard (f.1957) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i europæisk politik og EU-samarbejdet, som han har publiceret en lang række bøger og videnskabelige artikler om. I den forbindelse har han særligt beskæftiget sig med handelspolitikken, indre markedpolitikken, beskæftigelsespolitikken og landbrugspolitikken.