03.10.2012
.Præsident Obama forsøger at flytte fokus fra sine egne fiaskoer til USA’s fremtid ved at bygge bro til 2008 valgets ”Obamamania”. Her er fem gennemgående træk ved hans seneste taler til det amerikanske folk.
ANALYSE af Mark Herron
Træk #1: Fremad frem for forandring
Obamakampagnen har haft større fokus på Mitt Romneys mangler som kandidat, end på Obamas tid som præsident. Romneylejren så helst, at valget handlede om Obamas manglende økonomiske resultater, mens Obamalejren vil fokusere på fremtiden og få det til at handle om valget mellem to forskellige veje fremad for USA. Deraf lyder sloganet anno 2012 ”Forward”. Det tog noget tid at finde fodslag med sloganet for Obamakampagnen, og flere andre var også på bordet. For eksempel det mere konkurrenceorienterede ”Win the Future”. ”Forward” blev valgt, fordi det giver Obama mulighed for at kunne tale med et fokus på fremdrift og bevægelse, så han kan skabe et større perspektiv for den forandring, han lovede i 2008. Det handler stadig om forandring, men en større og mere grundlæggende forandring af USA. Det tager tid, siger Obama, længere tid end de fire år han har haft. Sloganet giver ham også mulighed for at skabe en kontrast til republikanernes politik, der ifølge Obama vil sende USA tilbage mod tiden under Bush.
Træk #2: Fra ekstraordinær til ordinær
En anden forskel fra 2008 til i dag er, at Obama nu trækker mere på sin rolle som almindelig familiefar, frem for sin verdensomspændende familiehistorie. De tidligere generationer bliver stadig hevet frem i form af de amerikanske bedsteforældres medvirken i større historiske begivenheder for USA. Men ellers er det dagligdagen for familien Obama, der er i centrum i talerne. Obama taler ikke længere om sig selv som ”den usandsynlige kandidat med det mærkelige navn”. I stedet er han kandidaten, der indtil for få år siden stadig betalte af på sin studiegæld, hentede sin kone til deres første date i en rustbunke af en bil, og som ofte bekymrer sig om døtrene Saschas og Melias fremtid. En anden måde Obama skaber bro fra det ekstraordinære ved sin kampagne i 2008 til det ordinære i 2012 er ved at anerkende, at der under en præsidentvalgkamp kan blive sagt “fjollede ting”, som ikke har så meget med virkeligheden at gøre. I de seneste taler gentager Obama en anekdote om en fireårig, der svarer sine forældre, at han skam godt ved, hvad Obama laver. ”Det er ham manden i TV der … approves this message” med reference til de mange politiske reklamer, der kører på amerikansk TV for tiden. Obama får med den selvbevidste anekdote både understreget den coolness-faktor, der adskiller ham fra Romney, samtidig med at han fremstår som en kandidat, der kan skelne kampagneretorik fra realpolitik.
Træk #3: Alle har et ansvar
For nyligt blev Obama kritiseret af Romney for at have sagt, at Washington ikke kunne forandres indefra, men at det skulle gøres udefra. En falliterklæring i forhold til 2008-kampagnens budskab, mente Romney. Obama sagde også dengang, at forandringen skulle komme udefra, men forskellen er, at Obama nu har haft tid til at være den udefrakommende forskel i Washington. Men villigheden til at søge forhandling på tværs af partiskel har ikke båret frugt for Obama, og i stedet synes amerikansk politik i Washington at være gået i hårknude. I stedet for at lade sig selv være symbol på forandring, har Obama denne gang sat fokus på at vise den amerikanske befolkning, at det er dem, der har skabt de sidste fire års forandringer. I sine seneste taler bruger Obama gentagende gange ordene ”You’re the reason”, som indledning til at tale om de forandringer, der er sket, og afslutter det med – ”you made that happen.” Obama bruger meget, som han også gjorde i 2008, det personlige pronomen ”we” til at understøtte sin grundholdning: Ansvaret for udviklingen af det amerikanske samfund skal bæres på fælles skuldre. Både regeringen og den enkelte amerikaner har et ansvar.
Træk #4: Romney mod os
Men i sine seneste taler bruger Obama også fællesansvaret til at fremstille Romney som den politiske insider, grundet hans forretningsforbindelser. Her er et eksempel fra en nylig tale af Obama i staten Ohio: “Og jeg tænker, hvad er det for en slags insiderjob, han taler om? Taler han om den form for insiderjob, der godkender en top-til-bund agenda fra en republikansk kongres? Hvis det er det, han mener, så siger vi nej tak.” Det bliver ”ham mod os” retorik, der også spiller på Romneys lækkede udtalelse om, at 47 procent af amerikanere er for afhængige af den amerikanske regering.
Træk #5: En stærk leder
Indenrigspolitisk deler Obama æren for forandring med de amerikanske vælgere, men udenrigspolitisk er det vigtigt, at han fremstår som en stærk leder. Her er præsidentens politiske rolle mere egenrådig. Obama har i løbet af sin administrationsperiode vist sig mere handlekraftig, end både republikanerne og demokraterne forventede. Obama har i flere taler – blandt andet i Kairo – talt om en mere balanceret og pragmatisk tilgang til udenrigspolitik end sin forgænger. Samtidig har Obama for eksempel øget brugen af droneangreb mod terrorister. I sine kampagnetaler bruger Obama ofte en tretrins raket i form af Irak, Afghanistan og henrettelsen af Osama Bin Laden til at understrege forskellen mellem hans embedsperiode og præsident George Bushs. Men han taler ikke så højt om det arabiske forår og den militære indgriben i Libyen. De seneste uroligheder, der kostede en amerikansk ambassadør livet i Benghazi, tvang dog Obama til at anlægge en skarpere tone end normalt, da han talte til FN's generalforsamling.
Mark Herron (født 1981) er cand. mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet og nuværende ph.d.-studerende ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Han befinder sig i øjeblikket i USA for at følge den amerikanske præsidentvalgkamp. Hans ph.d.-projekt handler om brugen af personlige og nationale narrativer i præsidentiel retorik med udgangspunkt i Barack Obamas taler. ILLUSTRATION: Obama (pressefoto).