07.11.2013

”Embedsmændene har i høj grad magten. De sidder jo ofte i positioner med stor indflydelse, og især hvis de prøver at fremme deres egne værdier kan det være et problem.” Det siger Christian Bason, der selv er embedsmand og innovationschef i MindLab. Han mener dog samtidig, at ”vi skal have tillid til, at alle kan forvalte deres arbejde ordentligt.”

INTERVIEW af Caroline Gerd Frandsen


RÆSON: Hvad er embedsmændenes rolle i Danmark?
Bason: Embedsmændenes rolle er groft sagt at udføre det, som vores demokratisk valgte politikere beder dem om. De er politikernes rådgivere, men også dem, der fører beslutninger ud i livet. Det er i denne todeling af deres arbejde, der kan opstå nogle udfordringer. I takt med at vores samfund er blevet mere komplekst på grund af globalisering, ny viden, teknologi og nye krav fra borgerne, er embedsmændenes rolle som rådgivere også blevet meget vigtigere. De fleste ministre er i dag chefer for store administrationer, og der er tale om store faglige områder, som kan være svære at overskue. Her er embedsmændenes rolle som ledere og rådgivere helt central.
RÆSON: Burde der være flere ministre?
Christian Bason: Det kan man sagtens drøfte, og det har der også været debatter om. Det er dog svært at sige, om det vil fungere i dansk sammenhæng. Vi kan sagtens stille spørgsmålet, men at finde selve modellen for Danmark bliver nok lidt sværere.
RÆSON: Så hvordan skal vi danskere se på embedsmændene?
Bason: Vi skal se embedsmændene som nogen, der gør politik til virkelighed. Vi skal forstå den dobbeltrolle, der er i deres arbejde som rådgiver og udfører. De har på den ene side en forpligtelse over for den siddende regering, men de har også et ansvar over for os borgere på lang sigt. Det kan godt være, at de tjener en regering lige nu, men de tjener altid os borgere – også når den nuværende regering måske ikke længere er der. Det betyder, at embedsmændene også skal have samfundets fremtid i baghovedet.
RÆSON: Kan man som embedsmand lave denne afvejning mellem borgerne og ministeren i praksis? Tjener man ikke 100 procent den siddende minister?
Christian Bason: Embedsværket skal tjene ministeren, men de skal også forvalte inden for lovens rammer. Det kommer før at tjene ministeren. Pointen er dog her, at for at tjene den siddende minister 100 procent, så skal man som embedsmand også rådgive omkring konsekvenserne. Man skal kunne fortælle, hvordan lovgivningen kommer til at virke for borgerne i praksis.


Embedsmændene kan vælge mellem to veje

RÆSON: Har embedsmændene taget magten?
Bason: Embedsmændene har i høj grad magten. De sidder jo ofte i positioner med stor indflydelse, og især hvis de prøver at fremme deres egne værdier kan det være et problem. De kan tænke på to måder: Enten vil de fremme deres egen karriere for at få flere stjerner på skulderen, eller også tager de deres rådgivende og udførende arbejde over for ministeren seriøst. Embedsmændene har mulighed for at vælge mellem disse to veje. Og jeg vil sige, at hvis de ikke tager deres rådgivende rolle seriøst, så har vi et problem.
RÆSON: Hvordan bliver embedsmændene guidet i deres arbejde?
Bason: Både forvaltningsloven og offentlighedsloven er med til at indramme embedsværkets opgaver og muligheder. Derudover er der interne juridiske afdelinger i ministerierne, der kan rådgive embedsmændene. Jeg synes, vi skal have tillid til, at alle kan forvalte deres arbejde ordentligt.
RÆSON: Har embedsmændene påtaget sig opgaver, der i princippet ikke er deres?
Bason: Det synes jeg, de er gode til at lade være med. På den ene side har de stor respekt for, hvad der er politikernes beslutninger, men på den anden side kan de jo heller ikke undgå at være inde over det politiske også. Der bliver truffet mange beslutninger i et ministerium, som ministeren ikke er direkte involveret i. Det betyder, at nogle i systemet indimellem kommer til at træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis peger i den retning, der var intentionen. Det vil jeg ikke kalde at påtage sig opgaver, der ikke er deres, men bare at politiske beslutninger og de administrative processer, der efterfølgende skal udmønte dem, ikke altid hænger lige godt sammen. Det kan man så sige er lige så alvorligt, men embedsmændene træffer ikke politiske beslutninger. De kan godt se, hvad der sker, når man bevæger sig ud på politisk grund, sådan som det f.eks. bliver diskuteret i skattesagen. Så de er meget opmærksomme på ikke at træde ind på den politiske arena.
RÆSON: Du siger, at administrative og politiske processer ikke altid hænger godt sammen, men hvad betyder det helt konkret?
Bason: Man kan kigge på mange områder, hvor politikerne har sagt én ting, men hvor der er sket noget andet. Det er ikke altid sådan, at de politiske ønsker kan oversættes i forvaltningen til indsatser, som giver den effekt for borgere og samfund, som var den politiske intention. Eller det kan være, at den politiske intention er så uklar, at den er vanskelig at omsætte til konkrete handlinger. Derfor hænger disse to processer ikke altid sammen.


Flere embedsmænd i medierne vil gavne demokratiet

RÆSON: Hvorfor har embedsmændene fået den her magt?
Bason: De fleste embedsmænd er meget veluddannede og dygtige til deres job. Hvis man kigger på topembedsmændene i Danmark i dag, så skal man næsten være økonom eller statskundskaber. Man skal også helst have været et stykke tid i Finansministeriet, ellers har du sjældent mulighed for at blive topembedsmand. Det er en meget snæver rekrutteringsbase, som måske kan blive småfarlig, hvis man er interesseret i at få bredere perspektiver. I andre lande er det mere udbredt at have andre baggrunde i embedsværket, f.eks. at man har en uddannelse som humanist, eller at man har haft en erhvervskarriere. Det synes jeg godt, vi kunne have brug for mere af i Danmark. Der er heller ikke nogen særlig tung modvægt til embedsværket i Danmark, f.eks. i form af stærke tænketanke, så de står forholdsvis alene med deres position og magt. Man kan sige, at konsekvenserne af denne snævre rekrutteringsbase er, at der er nogle perspektiver, som ikke kommer med, når man formulerer politik. Vi kan jo for eksempel ikke være sikre på, at det kun er de økonomiske perspektiver, der er vigtige i forhold til at skabe god politik.
RÆSON: Bør vi frygte deres motiver?
Bason: Vi skal ikke direkte frygte embedsmændenes motiver, men vi skal være opmærksomme på, om embedsmænd bliver for politiske. Altså om de prøver at få deres egen politiske holdning i spil. Det oplever jeg dog ikke, at de gør, men det er naturligvis noget, vi skal være opmærksomme på. Man kan sige, at problemet her kan være, at offentligheden ikke kender nok til embedsmændene. De ved slet ikke, hvem de er. De færreste borgere ved for eksempel, hvilke embedsmænd der prøver at implementere politiske beslutninger i vores samfund. De ved heller ikke meget om, hvilken rolle embedsmændene spiller i forhold til ministrene. Årsagen er naturligvis, at embedsmændene ikke vil stjæle rampelyset fra politikerne. Derfor holder de sig i baggrunden og optræder meget sjældent i medierne. Jeg synes godt, at embedsmændene kunne være mere synlige i offentligheden, så borgerne kan forholde sig til, om der er grund til at frygte deres motiver.
RÆSON: Men hvordan skal vi oplyse borgerne omkring embedsmændene og er der nogen, der kan kontrollere det?
Bason: Der er ikke mange embedsmænd, der er kendisser. Jeg vil mene, at flere embedsmænd i medierne vil kunne gavne vores demokrati. Jeg tror, at en nysgerrighed fra medierne, ikke kun når det går galt med politiske sager, men også når det er mere kedeligt, f.eks. ved udvikling af offentlige strategier og løsninger, vil kunne give mere indsigt i, hvordan politik bliver til virkelighed.


Caroline Gerd Frandsen studerer journalistik på Syddansk Universitet. FOTO: Mik Hartwell via Flickr.