28.03.2014

”I forhold til omstilling, så kan man godt spørge, om tv-stationerne er på højde med det. Da Netflix og de andre streamingtjenester gjorde deres entré i Danmark, erindrer jeg, hvordan der blev talt om det som ’Ja, ja’, og ’Lad os nu se’. Men det er jo gået sindssygt stærkt, og hvis det accelererer endnu mere i de kommende år, så tror jeg virkelig, at der er nogen, der kommer på arbejde.”
– Mads Brügger

I denne interviewserie stiller RÆSON skarpt på de danske medier. Vi spørger landets mest markante chefredaktører og eksperter om deres syn på mediernes fremtid.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: I RÆSON16 skrev David Trads, at vi om ti år ikke vil have et eneste betalingsdagblad på papir tilbage. Har de trykte medier en fremtid?
Mads Brügger: Jeg tror på, at det taktile stadig spiller en rolle. Det, at man kan røre ved noget, spiller en rolle. Jeg vil til gengæld sige, at det indhold, man putter i aviser og trykker på papir, står for fald. Hele den journalistiske berettermodel, måden man sorterer i nyhedsstrømmen på, vil forandre sig. I USA har bloggeren Ezra Klein netop lanceret ‘Project X’, som handler om i langt højere grad at koncentrere sig om, hvad der er vigtigt, i stedet for at koncentrere sig om, hvad der er nyt, hvad der sker lige nu og alt det, man lærer på journalisthøjskolen. Journalistik og måden, det bedrives på i dag, er jo baseret på, hvad man kunne få igennem et telegrafkabel i gamle dage. Det vil sige de vigtigste oplysninger først. Altså: Hvornår? Hvor mange? Hvorfor? Men hvis man ser på, hvad folk læser og klikker på, på nettet, er jo oftest noget helt andet. Det er klart, at hvis man mødte op i dag og sagde: Jeg har en forretningsplan, der går ud på, at vi skal fælde en masse træer, lave dem til papir, og på det papir skal vi trykke artikler om, hvad der skete i går, og så skal vi have nogle til at bringe dem ud til borgerne, så vil folk sige, at det er fuldkommen vanvittigt. Så som sådan giver det jo ikke mening. Der vil givetvis blive færre aviser, men om de fuldstændig forsvinder, er jeg ikke så sikker på.

RÆSON: Skyldes de trykte mediers krise indholdet, og kunne man rede dem ved at lave andet indhold?
Mads Brügger: Hvis jeg kunne sige ja til det, så påstod jeg at sidde med et columbusæg, som mange ville betale vanvittige summer for. Jeg er jo selv en avisnørd og holder tre aviser – Politiken, Berlingske og International New York Times. Det koster det samme at abonnere på New York Times i sin internationale udgave, som det gør at holde Politiken eller Berlingske, og der må jeg bare konstatere, at det er en vanvittigt god oplevelse at læse den avis. Den er velskrevet, velredigeret, og det meste af indholdet er virkelig, virkelig interessant. Jeg oplever, hvad angår de danske dagblade, at de meget bløde i sværen. Det er jo uretfærdigt at sammenligne New York Times med Politiken og Berlingske, men jeg må konstatere, at jeg savner rekruttering af nye skribenter og nye talenter. For eksempel på et område som kulturjournalistik, der tænker jeg lidt, hvor er den næste generation henne?

RÆSON: Du siger, at indholdet vil ændre sig. Hvad er det for nogle andre nyhedskriterier og nyhedsværdier, journalistikken vil begynde at vende sig mod?
Mads Brügger: Jeg tror, at mainstream er passé. På amerikansk findes udtrykket ’weird is the new normal’. Folk er meget mere mærkelige, end den gængse redaktionschef gør sig begreb om. Folk har mærkelige interesser og går op i de mest besynderlige ting. Minerva-model-tankegangen om, at man skal ramme et bestemt segment, fx ‘de blå, handlekraftige individorienterede’, den hører et industrisamfund til, hvor man lavede den samme slags ketchup til alle. Mange aviser bliver redigeret ud fra en mainstream-idé om, hvad folk interesserer sig mest for. I fremtiden bliver det interessante i højere grad: Hvem skriver om det? Hvem taler om det? Hvad mener de om det? At dem, der skriver om det og mener noget om det, i stigende grad er store personligheder.

RÆSON: Den klassiske nyhedsjournalistik forbindes i høj grad med pressens oplysende og demokratiske funktion. Vil det ikke skabe et demokratisk problem, hvis den forsvinder?
Mads Brügger: Jo, det vil det da, og det gør det allerede. Hele ideen om pressen som den fjerde statsmagt har store vanskeligheder i de her år, og det har den jo fordi, ræsonnementet bygger på en idé om, at hvis jeg afslører, at sinistre [dystre, red.] kræfter i regeringen lækkede Helle Thornings skattepapirer til medierne, så får det nogle konsekvenser. Så er der en minister, der går af, eller en regering, der falder. Men jeg synes i stigende grad, man oplever, at når nogle vældigt opsigtsvækkende nyheder om magthavere bliver bragt, så sker der ingenting – der er ingen kausalitet længere. Så selvom det mediemæssige output er større end nogensinde, så fremstår journalistikken mere og mere impotent. Paradoksalt nok.

RÆSON: Har de danske mediehuse været gode nok til at investere i at omstille sig?
Mads Brügger: I forhold til rekruttering og udvikling af talenter synes jeg, at de halter bagefter. Men helt grundlæggende, i forhold til hvor lille et land, vi er, så har vi jo stadig en vældig imponerende mediefauna. Vi er jo enormt veludrustede med aviser, tv-stationer og radio-stationer. Og det er vel udtryk for, at medierne har evnet at følge med, og at de spiller en rolle i danskernes hverdag. Noget, som er et interessant eksempel på, hvor hurtigt udviklingen går er Netflix’ entré i Danmark. 400.000 danskere nu ser Netflix, og jeg kan godt forstå, at Danmarks Radio nu vil have en streamingtjeneste, for det er jo et kæmpe problem for dem, at folk selv begynder at sidde og være kanalredaktører. Det er jo nærmest sket på et år.

RÆSON: Hvad er fremtiden for tv-mediet?
Mads Brügger: Fjernsyn, som vi kender det i dag, er allerede dybt forældet. Altså ideen om en tv-station, der har valgt nogle programmer til dig, som du skal se – hele den model kommer til at gennemgå voldsomme forandringer. I forhold til omstilling, så kan man godt spørge, om tv-stationerne er på højde med det. Da Netflix og de andre streamingtjenester gjorde deres entré i Danmark, erindrer jeg, hvordan der blev talt om det som ’Ja, ja’, og ’Lad os nu se’. Men det er jo gået sindssygt stærkt, og hvis det accelererer endnu mere i de kommende år, så tror jeg virkelig, at der er nogen, der kommer på arbejde. Hvis man diskuterer omsætning, så kan det muligvis godt være, at det allerede er for sent at sætte ind. Hvis du prøver at se tv-avis med en teenager, så forstår de knap nok, hvad det er. Deres opmærksomhed er gearet mod noget helt andet. Og når de fylder 20 år og forventes at skulle betale licens, så tror jeg virkelig, at der er ugler i mosen.

RÆSON: Hvad er fremtiden for radiomediet?
Mads Brügger: Selvom radio er det ældste elektroniske medie, er det paradoksalt nok det mest omstillingssegnede, tidløse og på sin vis også moderne. Musikradio, tror jeg, vil ændre karakter i forhold til, at folk selv laver playlister og har adgang til alle mulige streamingtjenester fra ind- og udland. Taleradio, som jeg jo beskæftiger mig meget meget med, kan man forbruge, imens man gør noget andet. Det er noget, du kan tage med dig og det er noget, du hører alene. Det, tror jeg, i stigende grad bliver populært.

RÆSON: Hvis du kunne ændre noget ved mediestøtten, hvad ville du så ændre?
Mads Brügger: På Radio24Syv sidder vi med 93,7 millioner om året, og det har for mig været en anskueliggørelse i, hvilke enorme summer Danmarks Radio modtager. 3,5 milliarder til sammenligning. Det er et vanvittigt stort beløb. Spørgsmålet er, om det kan og bør fortsætte ud i fremtiden. Den samme debat kører nu for fulde gardiner i England. Om BBC skal være en væg-til-væg-broadcaster, om de skal gøre sig gældende indenfor alle genrer af fjernsyn, osv. Det, der sker med public service-institutioner, det gælder også Radio24syv, er, at folk bliver mere og mere opmærksomme på, at de er finansieret af skattekroner, og derfor står til ansvar på en anden måde, end en privat aktør gør. De skal træde meget mere varsomt, end de skulle tidligere. Det tror jeg i længden gør, at public service-tv og radio er mere truet end nogensinde.

RÆSON: David Trads skrev i RÆSON i december, at vi vil se en markant reduktion af journalisters løn i fremtiden. Er det også en udvikling, du tror, vi vil se?
Mads Brügger: Jeg tror, at den journalistiske lønmodel kommer til at ændre sig væsentligt. I fremtiden tror jeg, at der vil være ekstremt vellønnede journalister nemlig dem, der evner at gøre sig gældende i den virkelighed, vi befinder os i, i dag. Og så vil der være en underskov af vandbærere, deltidsansatte og frie agenter, som bærer til ved bålet. De vil langt fra være godt lønnede, hvis man sammenligner med, hvad de får i dag.

RÆSON: Hvad har overrasket dig mest, når man ser på mediernes udvikling i de sidste 10 år?
Mads Brügger: Hvis man som jeg gennemlevede internettets barneår og gennembrud oplevede man også en fortælling om, at nu ville historiefortællernes tid komme. Nu ville alle dem, der rent faktisk producerede indholdet, score kassen. Det må man konstatere ikke er sket. Tværtimod er journalistik dybest set blevet et proletarfag. I Danmark uddanner vi flere journalister end nogensinde før, og hvis man sammenligner os med andre lande, så er vi nok det land i verden, der uddanner flest journalister i forhold til indbyggertal. Samtidig er journalisternes privilegerede status som en slags informationsledvogter – før i tiden, hvor de var de eneste, der havde adgang til telegramrullerne – fuldstændig væk i dag. Alle de værkstøjer, man skal have til rådighed for at bedrive journalistik, er tilgængelige for alle nu. Fagets særstatus er fuldstændig undermineret. Det, der blev talt om som en ny guldalder for journalistikken, det blev det ikke rigtigt.


Mads Brügger (f. 1972) er programchef på Radio 24Syv. Emma Elise Albæk Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2.
FOTO: Pressefoto

LÆS OGSÅ
– Lisbeth Knudsen: Medierne og politikerne er gået ned i hver sin skyttegrav
– Mistrati: Papiravisen bliver et nichemedie
– Mylenberg: I min drømmeverden eksisterer mediestøtten ikke
– Schultz Jørgensen: Jeg er relativt pessimistisk på folkestyrets vegne
– Bo Lidegaard: Mere publicistisk kvalitet på nettet