Morten Messerschmidt: I 20 år har Vesten sjoflet Rusland

Morten Messerschmidt: I 20 år har Vesten sjoflet Rusland

14.05.2014

.

Interview af Peter Bjerregaard

RÆSON: Kunne vi have undgået de problemer, vi ser i Ukraine i dag, hvis vi havde stillet dem et medlemskab i udsigt?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Tværtimod. For det første, så vil et EU-medlemskab til Ukraine, som man godt ved ligger så langt ude i fremtiden, kun tirre Rusland. Så det er en utrolig farlig strategi. Hvis man skulle have gjort noget anderledes fra vestens side, så går det langt tilbage til 90erne, hvor man jo siden Murens fald, i den grad har desavoueret og ignoreret Rusland. Pludselig en morgen, så indser man, at Rusland er vågnet af sin dvale. Igen er det en supermagt og det havde man ikke lige indrettet sig på.

RÆSON: Skal vi respektere den afstemning, der fandt sted på Krimhalvøen?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Jeg synes, at det havde været godt, hvis man havde afholdt en regulær afstemning med internationale observatører. Men det er jo bare for sent. Vesten kan ikke nå at gøre noget nu.

RÆSON: Men bidrager det til processen at gå ud, som Søren Espersen (DF) har gjort, og understrege, at vi bør anerkende og respektere valghandlingen?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Det jeg tror han sagde, for at være helt fair, det var at folkeafstemningen afspejler Krim-borgernes ønsker. Så kan det godt være at det ikke var 97% – eller hvad det var – det lyder jo også helt gakket. Så det tror jeg ikke, man skal stole på, men til gengæld tror jeg, at det er helt rigtigt, at der er et markant flertal af Krim-borgere, der gerne vil være en del af Rusland. Og det er formodentlig også det en legitim folkeafstemning ville have vist. Men det løb er desværre kørt. Men det beror jo på, at vesten de sidste 20 år bare har sjoflet Rusland.

RÆSON: Sjoflet, hvad mener du med det?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Man har jo ageret brovtende overfor Rusland ift. NATO og ville opstille de her missiler uden at sige til russerne, at det ikke er dem, vi betragter som fjende. Måske skulle man have forsøgt at inkludere dem i højere grad.

RÆSON: Så Rusland nuværende optræden er vores egen skyld?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ja, jeg mener, at vesten har forpasset muligheden for at få en mere fornuftig politisk relation til Rusland.

RÆSON: Så vesten har medvirket til, at det går så galt i Ukraine for tiden?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Vi har medvirket til den eskalation, der er sket.

RÆSON: Ved at opstille et missilforsvar?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Missilforsvaret og ved på forskellige måder at ignorere Ruslands stemme.

RÆSON: Hvor har vi ignoreret Ruslands stemme? Der bliver jo afholdt G8-møder i Rusland, de fik Vinter-OL, der er jo masser af samarbejde med Rusland.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ja, der er masser af samarbejde med dem, men hele den måde man har ageret på i Østeuropa, fra EU’s side, uden hensyn til hvad russerne ser som deres interesseområder. At tilbyde Nato-medlemsskaber og EU-medlemsskaber, hvad vi ved russerne betragter som offensivt, der synes jeg, at man har været for dårlig til at inddrage russerne i fælles beslutninger.

RÆSON: Kan man så sige, at det var en fejl at tage de baltiske lande med i EU, de vi blev enige om det i 2002?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, det synes jeg jo ikke.

RÆSON: Hvad med Rumænien og Bulgarien?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Det var jo Sovjet-lande, men det var jo ikke russiske lande. Jeg er ikke sikker på, om det havde gjort nogen forskel.

RÆSON: Så er jeg ikke sikker på at jeg forstår argumentet.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Hvis du ser den retorik, der har været fra amerikansk og europæisk side overfor russerne op igennem 90erne, hvor man i forskellige omgange har ignoreret russiske indvendinger.

OM PATENTLOVGIVNINGEN OG DANMARK

RÆSON: Dansk Industri beskylder dig for at ”vrøvle” og ” tilmudre” debatten fordi du påstår, at EU-Domstolen kan gå ind og blande sig i beskyttelsen af danske patenter. DI mener, at det er et patent-retligt spørgsmål ikke et EU-retligt spørgsmål. Har de ret?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, på ingen måde. Sagen er at patentet vil jo fungere som en del af EU-systemet. Det understreges bl.a. i artikel 20, og det vil sige som en almindelig del af domstolssystemet, der er underlagt EU-retten. Derfor kan man ikke adskille det fra EU. Men det væsentlige er at der reelt ikke er nogen, der ved hvordan det kommer til at fungere.

RÆSON: Men er det rigtigt forstået, at patentdomstolen betyder at man – hvis man er med – kun skal håndhæve sine rettigheder ét sted og kan nøjes med at søge patent ét sted?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ja, sådan er det jo med alle patenter. Man kan så diskutere det fornuftige i om det er godt for danske patenthavere, at de kan miste deres danske patent ét sted ved én dom et eller andet sted ude i et af de lande, der er med.

RÆSON: Er det også rigtigt forstået, at hvis vi stemmer nej, så er dit argument, at danske patentindehavere er bedre beskyttet fordi deres aktiviteter kan blive kendt ulovlige i EU-området, men patentindehaveren kan forsætte sin aktivitet i DK?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Præcist. Du får et parallelsystem, hvor hvis vi stemmer nej, så kan du tage et EU-patent, der så dækker 25 lande og så skal du have tre nationale patenter (Italien, Spanien og Danmark, red.). Så, alt andet lige, så er det nemmere og billigere for du skal kun have fire patenter, hvor du tidligere skulle have 28 (til hvert medlemsland, red.).

RÆSON: Men hvis et fælles patentsystem gør det nemmere og billigere, betyder det så ikke, at hvis alle skulle tænke ligesom modstanderne af patent-domstolen, så ville det jo netop aldrig blive nemmere og billigere.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ved at stå ved siden af, så får vi den fordel at man ikke kan miste sin danske patentbeskyttelse ved de andre landes domstole. Så kan man selvfølgelig sige; er det så at nasse ved bare at stå ved siden af. Det er det da givetvis.

RÆSON: Men er det ikke grundlæggende usympatisk at lægge op til at Danmark skal være et sted, hvor vi kopierer ting, som ellers er patenteret i resten af EU?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Vi har jo også patentbeskyttelse i Danmark. Danmark er en del af Den Europæiske Patentkonvention. Vi tilslutter os bare ikke den fælles domstol, men det betyder jo bare at status quo opretholdes.

RÆSON: Men hvis argumentet er, at vi bør stemme nej fordi, hvis en patentkrænkelse bliver kendt ulovligt i EU-området, så har du stadigvæk mulighed for at krænke patentet i Danmark. Så er den logisk konsekvens vel, at hvis du er en dansk forbryder, så kan du forsætte lidt endnu med at krænke andres patenter på dansk jord, men du kan ikke forsætte forbrydelsen i EU-området.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nu har vi jo et princip om at man altid skal lade tvivlen komme den tiltalte til gode. Og jeg synes netop det er fornuftigt, hvis man som sagsøgt ikke risikerer at tabe sin sag alene fordi man måske har svært ved at nå til Bulgarien indenfor fire måneder og forberede sit forsvar.

OM KLIMAET

RÆSON: Dansk Folkepartis klimaordfører, Mikkel Dencker, sagde for nylig, at ”det vil være en ulempe for Danmark med højere klimamål i EU” og at DF ikke går ”ind for den præmis, at man skal straffes for at udlede CO2”. Enig?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Det er jeg overvejende enig i. Altså den mængde CO2, som EU udleder udgør 10% af den samlede mængde i verden. Jeg synes i virkeligheden hellere, at man skulle rette fokus på udbygning af infrastruktur og fremme af energieffektivitetsmålet. Energieffektivitetsmålet er i modsætning til VE- og CO2-målene jo noget som kan styres af markedskræfterne.

RÆSON: Stemte du så for et højere energieffektivitetsmål i 2030-klimapakken?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, det mener jeg bestemt ikke.

RÆSON: Så forstår jeg ikke…
MORTEN MESSERSCHMIDT: Jeg stemte imod den del i 2030-planen om at man skulle hæve målet til 27-30%. Det var jeg imod, fordi jeg ikke kunne se at resten af verden fulgte med. Men man må jo så også bare sige at energieffektivitetsmålet i virkelighedens verden sejler noget. For et halvt års tid siden fremlagde Revisionsretten en rapport, hvor de havde regnet på hvornår landene ville gå breakeven ift. energieffektivitetsdirektivet. Her kom de frem til at Italien – med den nuværende implementeringsrate – vil gøre det om 444 år.

RÆSON: Men det er vel ikke et argument for noget.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Næ, det er bare et argument for at det ikke fungerer. Altså hvis vi skal sidde her og lovgive om noget som først har en effekt om 444 år, så giver det jo ikke nogen mening.

RÆSON: Jo jo, men med den logik, så er der jo rigtig meget lovgivning, der aldrig nogensinde vil give mening.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, der er rigtig meget EU-regulering, der ikke giver nogen mening, fordi landene er så forskellige. Og det er en af de ting jeg ikke forstår. Hvorfor er det nogle af de svageste økonomier, der har vanskeligst ved at omstille sig. Jeg antager, at man i rigtig mange østeuropæiske lande bare ved at installere termostater, ville kunne nedbringe sit energiforbrug mærkbart. Hvorfor gør man ikke det? Der er så mange lavthængende frugter.

RÆSON: Men er det ikke lige præcis et argument for at det giver god mening med et energieffektivitetsmål i EU?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Jo, men det er bare her hvor jeg spørger mig selv; hvorfor sker det ikke?
RÆSON: Men sagde du ikke lige, at det ikke gav mening med energieffektivitetsmål, så længe resten af verden ikke var med?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, det var præcis hvad jeg sagde. Det gør det. Det jeg bare ikke forstår, det er hvorfor de østeuropæiske lande ikke er langt foran. For det burde være så nemt.

OM DEMOKRATIET OG EU

RÆSON: Du kritiserer ofte EU-Kommissionen for ikke at være folkevalgt. Europa-Parlamentet er folkevalgt, men du vil gerne nedlægge parlamentet. Hvorfor?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Fordi der ikke er noget europæisk folk. Der er ikke noget europæisk demos eller nogen fælles offentlighed eller et fælles sprog. Men det er ikke kun sprog og offentlighed. Det er i virkeligheden noget dybere, tror jeg. Noget som er svært at sætte ord på, men som jeg vil betegne som umiddelbarhed. Altså når man uden ord, på det non-verbale niveau, alligevel kender hinanden. Når man for eksempel ved, at Helle Thorning-Schmidt er fra Brøndby. Man ved hvad Brøndby er. Man har et billede i hovedet af hvad er vilkårene er. Man har noget umiddelbart i sig. Det har man ikke hvis man får at vide, at han er fra Ljubljana. Det kan godt være at man har nogle billeder oppe i hovedet, men man har faktisk ikke nogen ide om det er slovenske forhold. Og det er den der umiddelbarhed, som er baseret på et folks samlede erindringer og udvikling.

RÆSON: Så hvis et velfungerende demokratier er betinget af fælles sprog og fælles offentlighed, er Canada så et demokrati?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ja, Canada er bestemt et demokrati.

RÆSON: Men i Canada er der eksempelvis ikke et fælles sprog. Holder præmisserne så?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ja, det gør de, men selvfølgelig er der variationer af dem. Men ligesom med USA, så er grundforudsætningen en anden. Når vi taler om indvandrer-lande, så taler vi om en konstrueret stat.

RÆSON: Hvad mener du med konstrueret stat? Tag Danmark..
MORTEN MESSERSCHMIDT: Ja, hvornår blev Danmark grundlagt? Det kan du ikke svare på og dermed er det ikke konstrueret. Du har ikke noget 1776 eller 1491 eller hvad man nu siger er grundlaget for USA. Det har du ikke i Danmark. Danmark går helt tilbage til myten. Hvad er den amerikanske myte? Den er Europa. USA og Canada er jo i den forstand konstruerede stater, som er grundlagt på nybyggere fra Europa.

RÆSON: Tjo, men på et tidspunkt var det vel også en slags nybyggere, der kom til Danmark. Og i et lidt større tidsperspektiv er vi vel alle nybyggere så?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, det vil jeg overhovedet ikke acceptere.

RÆSON: Hvornår opholder USA så med at være et nybygger-land? Om 300 år, 400 år?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Det kan man jo ikke sådan svare på, synes jeg. Det handler jo om hele fortællingen og myten om et land. Når vi for eksempel har Saxo Grammaticus, der fortæller om konger, der går tusindvis af år tilbage, så er det jo noget der har skabt en fælles folkelige bevidsthed og identitet, som bare gør Danmark til en særegen nation.

RÆSON: Ok, så præmisserne som fælles sprog og fælles offentlighed gælder kun for ”gamle” homogene lande, der gennem historiefortællinger har skabt sig en særegen nation. Inuitterne på Grønland har deres eget sprog og egne myter og fortællinger. Betyder det så ikke at et land som eksempelvis Grønland burde være selvstændigt?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Nej, det mener jeg egentlig ikke. Jeg accepterer, at man kan argumentere for det, men jeg tror nu ikke, at der er et flertal af grønlændere, der ønsker det. Jeg mener, at Grønland hører til Kongeriget Danmark ud fra en historisk præmis og jeg tror ikke der findes – og nu understreger jeg, at jeg tror – jeg tror faktisk ikke, at der findes nogen grønlandske familier, hvor der ikke også er danskere, som er giftet ind osv. Og det betyder jo at vi har en fælles historie med grønlænderne, som jo gør, at den grønlandske kultur og identitet er stærkt sammensmeltet med den danske.

RÆSON: Har vi ikke været kolonimagt på Grønland?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Man kan da sætte alle mulige ord på. Det er ikke så meget det, jeg forholder mig til.

RÆSON: Du foreslog for nyligt at afskaffe valgforbund forud for parlamentsvalget fordi de er ”uhæderlige og er med til at skabe forvirring om EU”. Er valgforbund kun et problem forud for EP-valg eller er det et generelt demokratisk problem?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Jeg synes, at det er generelt problem.

RÆSON: Her i efteråret, da der var lokalvalg, var DF jo selv i en masse valgforbund, bl.a. med De Radikale.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Men det er jo fordi, når det er lovligt, så anvender man det jo. Det er jo ikke det samme som at sige, at det altid skal være lovligt.

RÆSON: I Ekstra Bladet kritiserede du for nylig EU-domstolen fordi domstolen havde givet en fransk bankfunktionær – som havde indgået registreret partnerskab med en anden mand – ret i at han havde krav på de samme frynsegoder, som hans overenskomst ellers kun gav til gifte par. Hvad er problemet i det?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Det er det principielle spørgsmål om hvad EU-domstolen skal tage sig af. Jeg synes, at der er et problem, at domstolen på en stribe områder går ind, på egne præmisser, og udvikler politik.

RÆSON: Men her er der jo bare tale om håndhævelsen af ikke-diskriminationsprincippet.
MORTEN MESSERSCHMIDT: Jeg synes, at ikke-diskriminationsreglen er kommet til at gælde alt for mange områder. Det er blevet et argument for EU om at blande sig i snart sagt alt. Hvor min principielle indvending imod EU-domstolen er, at den ikke skal tage sig af politik. Jeg synes, at den slags spørgsmål skal være reserveret til politiske enheder og måske også til medlemslandene selv.

RÆSON: Så hvis et eller andet EU-land beslutter sig for at diskriminere bestemte befolkningsgrupper, så skal EU-domstolen holde nallerne væk?
MORTEN MESSERSCHMIDT: Det synes jeg må afgøres ved en national voldgift eller ved nationale domstole. ■

ILLUSTRATION: Arkivfoto [Shutterstock]