27.03.2014

”At staten har et greb ind i private medier, synes jeg grundlæggende er forkert.”
– Troels Mylenberg

I denne interviewserie stiller RÆSON skarpt på de danske medier. Vi spørger landets mest markante chefredaktører og eksperter om deres syn på mediernes fremtid.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: I RÆSON16 skrev David Trads, at vi om ti år ikke vil have et eneste betalingsdagblad på papir tilbage. Har de trykte medier en fremtid?
Troels Mylenberg: Det er noget vås. Jeg er enig i, at printoplagene falder, og at vi er midt i en udvikling, hvor de medier, der har succes, også skal noget andet end at udkomme på print. Men du spørger mig nu, hvor News Week og Mandag Morgen er vendt tilbage til at udkomme på papir og i de nye oplagstal for andet halvår af 2013 kan vi se, at vores to fynske dagblade går frem. Derfor siger jeg bare, at ja, det er nødvendigt at anvende andre platforme, men som jeg ser det, har papiraviserne mange år endnu. I andre former og måske ikke hver dag, men i mange år endnu.

RÆSON: Kan man tale om at det er en særlig type medier, der vil kunne overleve på print?
Troels Mylenberg: Det vil være kvalitetsmedier, der tilbyder fordybelse og perspektiv. Det vil ikke være de hurtige nyheder. Jeg møder tit læsere, som siger, at der er ikke noget bedre, end at få en avis i hånden i weekenden. Det er jo synonymt med ro, overblik og fordybelse. Jeg tror, at markedet vil være der, fordi der er nogen, der vil have fat i det. Og så er der også annoncører, der gerne vil være der.

RÆSON: Hvad skal dagbladene gøre, for at blive med at være relevante?
Troels Mylenberg: Jeg tror, man skal passe på med at lade oplagstallet være en fortælling om, at medierne er i en dyb, dyb krise, for aldrig har medieforbruget jo været større. Det, der er den afgørende udfordring for os, er ikke, om vi skal udkomme på den ene eller den anden platform. Det afgørende er, om vi evner at levere det indhold, som brugerne gerne vil have. Hvis vi gør det, så er der masser af fremtid i at lave medier. Hvis ikke vi kan, så er der nogle andre, der varetager opgaven. Det, man skal overleve på, er jo til dels at være kvalitetsbevidst men selvfølgelig også at kunne levere nyheder.

RÆSON: Så de dagblade, der ikke måtte overleve, skyldes det, at de ikke er i stand til at levere indhold og journalistik af den kvalitet, som brugerne kræver?
Troels Mylenberg: Det er fuldstændig samme vilkår, som gælder for alle andre brancher: Hvis ikke man leverer, hvad kunderne vil have, så overlever man ikke. Hvis medierne dør, så er det altså ikke på grund af platformene. Hvis et medie dør, så er det fordi, det ikke er i stand til at levere indhold.

RÆSON: Hvad vil det betyde for kvaliteten af journalistikken, hvis de trykte medier forsvandt?
Troels Mylenberg: Kvaliteten af journalistikken er ikke afgjort af platformen, den udkommer på. Men der har været et problem i, at vi har ikke har været gode nok til at levere kvalitet, som man vil betale for, på digitale platforme. Det skal vi blive bedre til. Hvis ikke vi bliver det, så vil det være et tab for den gennemtænkte, gennemarbejdede og betænksomme journalistik, hvis printmedierne forsvinder. Men det er jo ikke noget problem, hvis bare det flytter med over (på digitale platforme, red).

Lønniveauet er en hæmsko for udviklingen

RÆSON: Hvilke udfordringer ser du i fragmenteringen af mediebilledet?
Troels Mylenberg: Det er både positivt og negativt. I de gode gamle dage var der en stor fælles medierereference. Vi så alle det samme i fjernsynet, vi læste alle de store aviser, og alle var ligesom enige om, hvad der var vigtigt. Det var både godt og skidt. Rigtig godt, hvis man så mediernes opgave som en slags demokratiets fangarm, som sikrer, at vi alle er engagerede i den offentlige samtale og er lige informere om de vigtige ting. I dag har vi et meget fragmenteret mediebillede, som gør, at du kan ikke kan være sikker på, at alle har læst det samme, eller at alle ved det samme, fordi vi har fremelsket segmenterede og nicheorienterede medier, som prioriterer selvstændige historier og stofområder, som de ved, at dem, der læser lige præcis den avis, interesserer sig for. Det vil sige, at det er en grundlæggende demokratisk udfordring for den brede, offentlig samtale. Dem, der skaber den fælles referenceramme er de hurtige, gratis medier, som ikke går i dybden, men blot suser hen over overfladen og mest taler til følelsesregisteret frem for eftertanken hos brugerne.

RÆSON: Hvor ender denne udvikling. Vil vi se en spredning, eller kan medierne igen samle befolkningen og styrke den brede offentlige samtale?
Troels Mylenberg: Det er det, der er Danmarks Radios opgave, men så længe DR i høj grad synes, at det er vigtigere at kigge på, om man rammer de rigtige målgrupper, end på hvad for noget indhold, man rammer dem med, så har vi et grundlæggende problem. Vi vil komme til at opleve, at medierne i højere grad kommer til at opfylde særlige gruppers interesser og efterspørgsel. Der er nogen, der får rigtig gode kvalitetsmedier, og det er dem, der vil betale for det. Og så er der mange, der vil få noget meget let stof, og det er dem, der vil have det hele gratis. Og så er der det fælles, som er overladt til Danmarks Radio, som i stigende grad prioriterer ligegyldighederne og i øvrigt gør det samme som alle andre: nichificerer. Hvis du er interesseret i litteratur, kultur og kunst, så kan du godt blive serviceret af DR, men så kan du blive det ovre på DRK sammen med de andre meget få. Danmarks Radios egentlige opgave burde, som jeg ser det, jo netop være at prioritere den type stof på de bredere kanaler, men det har man opgivet.

RÆSON: Hvad ville du ændre ved mediestøtten?
Troels Mylenberg: Jeg ved godt, det lyder lidt hovmodigt, men i min drømmeverden, så eksisterer mediestøtten ikke. Den udgør så uendeligt lidt for de fleste, at man sagtens ville kunne drive medievirksomhed uden. At staten har et greb ind i private medier, synes jeg grundlæggende er forkert. Men hvis man vil have mediestøtte, og det synes jeg i bund og grund af princip ikke, man skal have, men hvis man skal, skal man prioritere den mod nogle klare krav om, hvad det er for nogle typer af indhold man vil sikre. DR og TV2 kommer for eksempel ud i det lokale, og det synes jeg er vigtigt at sikre. Vi har en redaktion på Ærø, hvor der er 5000 borgere i en kommune. Det er ikke ligefrem en rigtig stærk medieforretning, men det er enormt vigtigt, at have medier og journalister tilstede på Ærø og andre steder, hvor man ikke er nok til at kunne samle sig om de her nicher, som medierne leverer. Så hvis man skal prioritere mediestøtten anderledes, så synes jeg, at den skal prioriteres mod det lokale indhold, som er så afsindigt vigtigt for at sikre, at landet ikke falder fra hinanden.

RÆSON: David Trads skrev i RÆSON i december, at vi vil se en markant reduktion af journalisters løn i fremtiden. Er det en nødvendighed?
Troels Mylenberg: Det tror jeg, der er mange, der drømmer om, fra min side af bordet rundt omkring på medierne. Hvis bare danske journalister tjente det samme som tyske journalister, så kunne vi have mange flere. Det kan jeg sagtens se, ville være en fordel. Jeg mener ikke, man kan få nok af journalister. Det vil være enormt ærgerligt hvis udviklingen, der alene handler om, at medievirksomhederne må skære til, fortsætter. Der er det jo klart, at det meget høje lønningsniveau for journalister i Danmark er en hæmsko for udviklingen. Jeg tror, at vi skal indstille os på, at de medier, der vil have succes i fremtiden, også er dem, der forstår at løsrive ressourcer fra faste udgifter til i stedet at kunne sætte dem pludseligt ind på nogle særlige områder. De medier, der kunne sige: ”Jamen, lige nu skal vi måske sende ti mennesker til Rusland og Ukraine for at dække det”. Pengene skal bruges til at sikre os en frihed til at kunne agere meget mere frit og fleksibelt, og kunne give vores brugere og læsere den bedste mulighed for at orientere sig i verden. Det betyder, at vores organisationer skal være meget mere parate til at gøre tingene på nye måder.

RÆSON: Har de danske mediehuse været gode nok til at investere i omstillingen?
Troels Mylenberg: Svaret er klart og rungende nej. Det har vi ikke. Og vi er stadigvæk ikke gode nok. Vi er simpelthen for langsomme til at opfatte de bevægelser, der sker blandt vores brugere. Jeg synes, vi bliver bedre og bedre til det, men de sidste 20 år med internettet viser med al tydelighed, at vi i mediebranchen har begået en kaskade af brølere. Den værste af dem alle har været at give alt vores indhold væk gratis. Nu synes jeg heldigvis, at vi er i gang med at få rullet de værste af dem tilbage, og jeg synes, der sker rigtig meget udvikling. Vi har to opgaver i medierne: at formidle nyheder og at sikre mulighed for fællesskaber. Den sidste del er altså enormt vigtig. Det er også mediernes opgave at prøve at sikre mulighed for fysisk fællesskab. Vi skal være tilstede. Hos os anser vi os selv som en højskole, og vi gør for eksempel rigtigt meget ud af at have ugentlige debatmøder og foredrag, som man får med, når man abonnerer på os. Det at kunne møde journalister, at kunne debattere og stille spørgsmål og få en direkte oplevelse sammen med sit medie, er vigtigt, og det vil det i stigende grad blive i fremtiden. Vores kerneopgave er, at være garant for, at fynboerne ikke får dumme børn. Det lyder lidt firkantet, men det handler om, at vi skal kunne levere noget kvalitet. Når vi siger ’dumme børn’, forstår vi det ved uoplysthed. Vores formål som medie, vores publicistiske ambition, er at give vores borgere mulighed for at tale sammen på et højere niveau.


Troels Mylenberg (f. 1970) er chefredaktør på Fyns Amts Avis og direktør i Fynske Medier. Emma Elise Albæk Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2.
FOTO: Pressefoto

LÆS OGSÅ
– Lisbeth Knudsen: Medierne og politikerne er gået ned i hver sin skyttegrav
– Mistrati: Papiravisen bliver et nichemedie
– Mads Brügger: Fjernsyn er dybt forældet
– Schultz Jørgensen: Jeg er relativt pessimistisk på folkestyrets vegne
– Bo Lidegaard: Mere publicistisk kvalitet på nettet